Right on targIT

Right on targIT - indlæg fra 2006

Videnskabsministeren spinner løs

Dagens computerworld kan berette, at mp3-afspillere skal kunne transmittere musik via FM-båndet, så man kan lytte til sin mp3-afspiller via bilradioen. Smart nok.

Noget sådant er ingenlunde nyt, Nordamerika har haft sådanne apparater i lang tid. Nu har Europa så også fundet ud af fidusen med sådanne.

Helge Sander udtaler i denne anledning, at "Det skal være let at bruge de digitale teknologier. Borgerne har i den grad taget den bærbare musik til sig" og "Den udvikling understøtter vi nu ved at fjerne en hindring på vejen". Citater fra ovenstående computerworld-artikel, jeg har ikke kunnet finde den på itst.dk eller vtu.dk

Alt sammen meget godt. Man sidder tilbage med indtrykket af en handlekraftig minister, der lytter til befolkningen og hjælper denne. Artiklen nævner dog også, at beslutningen er international, idet en lang række lande er blevet enige om at tillade sådanne sendere.

Så reelt har ministeren taget denne internationale beslutning til efterretning. Det er ukendt, om Danmark har presset på for en sådan beslutning.

Det er velkendt, at alle grimme beslutninger tages internationalt, mens alle gode beslutninger vedtages nationalt. Her er endnu et eksempel på ovenstående. Læseren kan tænke på, hvorfor EU-tilslutningen er lunken i mange lande.

Allofmp3.com lidt mere ulovlig

USA og Rusland har nu indgået en tosidig aftale, som forpligter Rusland til at håndhæve immaterialrettigheder. I aftalen nævnes specifikt allofmp3.com. Til gengæld vil USA anbefale, at WTO optager Rusland blandt sine medlemmer.

Hermed kan man så vente på, at det russiske parlament, Dumaen, vedtager en lov, som også nævner elektronisk udbredelse af musik som et område, hvor kunstnere skal kompenseres. Herefter vil allofmp3.com være ulovligt, den dag, loven træder i kraft.

Indtil da kan både danske og russiske IFPI hævde, at allofmp3.com er ulovlig; men ret har de ikke. Men de kommer da tættere på. I mellemtiden kan man så håbe at IFPI vil holde op med diktere internetudbydere, hvilke sider de må vise deres brugere.

Allofmp3.com-fogeddommen havde bl.a. som præmis, at det ikke var muligt at lukke allofmp3.com i Rusland. Dette argument må siges at have vist sig at være tyndt, men det vidste hverken IFPI eller fogedretten, da dommen blev afsagt.

Fogeddommerens forslag til blokering af allofmp3.com

Efter nu at have læst dommen (tak til Christian for link til dom), ser man, at fogedretten har taget Antipiratgruppens forslag til filtrering til efterretning. Disse forslag er udført af Contest:

Der er fire forslag:
1. Content filtering
2. Proxy-brug til filtering
3. DNS-blokering (omend det på et tidspunkt i dommen kaldes DSN)
4. IP-blokering
Se dommen for nærmere forklaring af de fire metoder.

Til dette må man sige, at hvis dette er alt, som skal udføres for at udføre dommen, så er det overkommeligt - og ikke noget problem for den teknisk lidt mere kyndige at omgå (hvilket dommeren også selv nævner). Noget af det kan blive dyrt at sætte op, mens andet allerede er gjort (Tele 2 har dags dato lavet DNS-blokering af allofmp3.com).

Mao. har dommeren lavet en meget sympatisk beslutning, som siger, at det da også er for galt, at den slags skal være muligt og derfor har forbudt det. Så vidt så godt. Jeg vil dog mene, at det større billede mangler, men det er jo ikke noget, som dommeren skal tage med i sine betragtninger. Måske skulle man bede fogedretten blokere for en lang række sider, som sælger ting, der er forbudte i Danmark og så se, hvad der sker.

Det er dog den grundlæggende præmis, at ISP'erne skal være politibetjente på nettet, som den er gal med - og denne har dommeren ikke taget stilling til bortset fra nogle Infosoc-direktivbetragtninger.

Fogedretten forbyder adgang til allopmp3.com

For ganske kort tid siden afsagde Fogedretten dom i sagen mod Tele2 anlagt af IFPI. Sagen gik på, hvor vidt Tele2 som ISP skulle blokere deres danske kunders adgang til allopmp3.com, et site, som sælger billig musik til alle, der måtte have lyst.

Sagen har mange facetter, men jeg vil her kun ridse et par af dem op. Nedenstående er en umiddelbar kommentar til dommen.

Jeg har endnu ikke læst dommen, men det må være oplagt,. at fogeden har godtaget IFPIs arrangementer om, at allofmp3.com er ulovligt. Ud fra, hvordan jeg forstår, at allofmp3.com opererer, lyder dette mærkeligt. Firmaet svarer alle afgifter og royalties til kunstnere i Rusland. At udenlandske kunstnere ikke får nogle penge, er der ikke noget odiøst i; det sker heller i Danmark: når der opkræves blankbåndsafgifer i Danmark, går pengene fra disse afgifter kun til danske kunstnere. En naturlig følge af dette må vel så være, at CD'ere lovligt købt i Rusland (det kan lade sig gøre) skal konfiskeres af toldere ved indrejse til Danmark, da der ikke er svaret royalties "ordentligt". Det sker næppe.

Nu skal sagsøger i en fogedsag jo kun sandsynliggøre, at krænkeren gør netop dette, sagsøger skal ikke bevise noget. Som jeg husker min retsplejelov, skal sagsøger indenfor 14 dage anlægge justifikationssag, hvis han vinder. Det læser jeg ikke noget om her, tværtimod siger sagsøgte, at de vil kære kendelsen. Er der nogle, der kan hjælpe her?

Nå, men i mellemtiden siger fogeden så, at det russiske site allofmp3.com skal blokeres for Tele2s kunder. Ud over det rent tekniske uholdbare i denne dom (proxybrug, anonymizer, mm.) kan man så spørge, hvad der så også skal blokeres.

Det velkendte børnepornoargument er brugt som murbrækker: børnepornosider blokeres (dog ikke bestemt ved hverken lov eller dom, men kun vha. en frivillig aftale mellem ISP'ere og politiet), så derfor er det også oplagt at blokere sider, der (åbenbart) tilbyder ulovlige mp3-filer.

Men hvor går grænsen så? Skal sider, der tilbyder ulovlige piller, også blokeres (de er nok til mere skade end nogle musikfiler)? Peberspray? Krysantemumbomber? Ulovlig kunstgødning? (Ja, jeg bruger glidebaneargumentet her.)

En anden vinkel er at sammenligne en ISP med postvæsnet. Bruges denne analogi, vil det betyde, at alle breve, der ankommer fra en bestemt adresse i udlandet, skal smides væk og at ingen breve fra Danmark må afleveres til denne adresse. Forhåbentligt kan læseren se det absurde i denne praksis.

Men hvorfor er det så, at en dommer kan beslutte det, når det i stedet er internettet? Fordi det er tekniskt nemmere? Fordi internettet er fyldt med børneporno og piratkopier? Fordi dommeren ikke forstår, hvordan internettet virker? Man sidder tilbage med en følelse af, at mange ting er misforstået.

Lad os se, hvad der sker, som dommen nærlæses, kæres og behandles igen. Forhåbentlig er der undervejs nogle, der besinder sig. I mellemtiden kan alle de tekniske kyndige (og ikke-Tele2-kunder) fortsætte med at nedlade musik fra allofmp3.com.

Konkurrenceklausuler: ITEK i defensiven

ITEK har været en fortaler for, at det skulle være muligt at lave konkurrenceklausuler for medarbejdere i IT-branchen. Omvendt har fagforeninger (PROSA først og fremmest) forsøgt at forbyde disse, da de begrænser mobiliteten. Fagforeninger har haft medvind i den seneste tid, og ITEK har været nødt til at indrømme, at der er for mange aftaler, at de ikke skal være hemmelige for medarbejderen, mm. ITEK har fremlagt en række principper, som burde følges. Disse principper er samlet i 8 forslag.

Alt sammen meget godt. Der er god tid til at debattere, idet den ansvarlige minister (beskæftigelsesdittoen) afventer en højesteretsdom på området. Der er derfor rig mulighed for snak, med mindre regeringen kommer i flertal. Det kan dog netop blive tilfældet.

I går morges (tirsdag den 9. oktober) kunne man så i nyhederne høre, at også elektrikere var omfattet af sådanne konkurrenceklausuler. Just da tabte ITEK efter min opfattelse slaget.

For det første udbredes problemet til ikke kun at være et IT-problem (altså skal DI ind over i stedet for ITEK), og for det andet vil det ramme mange flere mennesker. For politikerne er der ikke længere bare tale om nogle overbetalte IT-ansatte, men derimod om ganske almindelige mennesker som elektrikere.

Tom Togsværd fra ITEK var i P1 her i morges for at forklare sin side af sagen - og for at forsøge at inddæmme den: Aftalerne er nødvendige i nogle tilfælde. Han måtte dog indrømme, at der ingen restriktioner var overfor firmaer, der ikke underlagde sig de 8 principper.

Det bliver nu spændende at se, om højesteretsdommen afventes, eller om den samlede opposition (DF inklusive) forlanger handling her og nu, altså at beskære eller afskaffe disse. Jeg holder på sidstnævnte. ITEK har tabt slaget. Det skete i samme sekund, at radionyhederne omtalte, at også ikke-IT-folk er omfattet af dem.

Google og YouTube - indholdsleverandører kørt agterud

Første, hurtige kommentar:

Der må være nogle indholdsudbydere (pladeselskaber), der ovenpå Googles køb af YouTube ærgrer sig.

Hvor det tidligere ville være ret nemt at sagsøge YouTube, og hvor kun Warner havde indgået en aftale med YouTube, så er det lige pludseligt blevet en væsentlig større modstander, som eventuelle sagsanlæg skal anlægges mod. Ved p2p-udveksling af musik formåede musikselskaberne at få bekæmpet udbyderne (Napster, mfl.), omend deres succes med at begrænse musikudveksling via p2p har været meget tvivlsom.

Universal har tidligere truet med at sagsøge YouTube (se ovenstående lænke), men mon ikke, de nu tænker sig om en gang til. YouTube selv og handlen er også et eksempel på, at interessen for disse former for indhold er blevet meget større end i gamle dag, hvor der simpelt hen var for lidt båndbredde til sådant indhold.

Så her er en antydning af, at indholdsudbyderne også hvad angik film har været for sent ude. De fik ikke stoppet eller lukket for denne udbydsform, før det blev unødvendigt svært. Hvad man nu end kan mene om plade- og filmselskabernes ageren på området, har disse også behov for at beskytte deres forretningsmodeller. Det bliver nu pludseligt meget sværere i YouTubes tilfælde.

DRM - hvornår lærer de det?

Computerworld havde for et stykke tid siden en artikel, som fortæller, at musik lånt fra biblioteker ikke kan spilles på en iPod. Dette skyldes, at pladeselskaberne vil have, at musikken skal udbydes i WMA, som er det format, som pladeselskaberne har tillid til.

Her er endnu et lille spark over skinnebenet til Apples iPod fra pladeselskaberne, som stadig er sure over, at de ikke fik lov til at bestemme noget, da iTunes blev startet. Det kan vel ikke udelukkes, at nogle brugere nu finder ud af, at deres iPod ikke rigtigt kan spille noget "fremmed musik", men kun mp3 og hvad de så køber fra iTunes.

De indviede ved godt, at iPod er temmelig ensporet i, hvad den kan afspille. Til gengæld tror jeg ikke, at den menige iPod-bruger ved, at hendes iPod ikke kan afspille en lang række (andre) formater, først og fremmest WMA. Nu er der så en mulighed for den menige bruger at finde ud af, at dette er et problem.

Det er dog ikke værre, end at DVD-Jon måske kan komme dem til hjælp. DVD-Jons firma er i gang med at lave "Double Twist", et program, som kan få en iPod til at tro, at et stykke ikke Fairplay-beskyttet musik (altså Apples DRM) er Fairplay-beskyttet. Mao. kan WMA afspilles vha. Double Twist.

Hvis Apple ellers vil. Som artiklen nævner, har Apple før afskåret andre slags DRM-systemer fra at virke på deres musikafspillere. I dette tilfælde kunne Apple dog - med baggrund i ønsket om at sælge flere iPods - sætte kikkerten for det blinde øje.

En anden front mod Apples DRM blev bragt på banen i ugens løb. Tirsdag den 3. oktober var DRM-dag, som DefectivebyDesign.org havde taget initiativ til. Sitet er talsmand for nogle musikbrugere, som er temmeligt trætte af DRM. Bemærk, at det er al slags DRM, der kæmpes imod, omend iPodden får mest opmærksomhed.

Igen en ting, som den menige forbruger aldrig vil opdage. Men der er der også råd for: sidste weekend var konen og jeg i London, og udenfor en Apple-butik på Regent Street stod folk i hvide beskyttelsesdragter og åndedrætsværn og delte fliers ud, som advarede mod at købe Apple-musikafspillere, da disse var "inficeret". Det var selvfølgelig DRMen, som man sigtede til. Det var også defective by design, der stod bag dette.

Så langt er vi ikke nået i Danmark endnu, og man har - mig bekendt - ikke hørt nogle protester mod DRM, heller ikke fra forbrugerstyrelsen. Deres website har ingen indgang på DRM, når man søger på det.

Og dog. De nordiske forbrugerombudsmænd snakker jo netop med Apple om, at iTunes skal tilbyde musik i andet format end Fairplay, idet man som forbruger ikke har fuld råderet over musikken, som man køber fra iTunes. Det er jo essentielt, hvad DRM går ud på - at begrænse brugernes rettigheder. Om brugeren så er indforstået eller ej.

Som et kuriosum kan nævnes, at førstnævnte artikel skrev, at pladeselskaberne har tillid til WMA fra Microsoft. Det er nu ikke værre end, at formatet to gange på kort tid er blevet brudt. MS har ikke ventet til anden tirsdag i måneden med at udsende en rettelse, men sendte det derimod ud i løbet af _meget kort_ kort tid. Det har Bruce Schneier en interessant artikel om hvorfor. Det har netop noget med tillid at gøre.

DRM er kommet for at blive. Foreløbigt er det kun os nørder (og et par nordiske ombudsmænd mm.), der hare opdaget dette. Måske finder den menige forbruger også en dag ud af, hvad det går ud på.

Kampen for og imod DRM er i hvert fald i gang. Alene omtalen af en sådan kamp kan skade nogle udbydere af musik og musikafspillere.

iPod har ikke brug for iTunes

Man hører oftet argumentet, at iTunes er grunden til, at iPodden sælger så godt som den gør. Dette er ikke nødvendigvist tilfældet: en undersøgelse antyder faktisk det modsatte.

På en gennemsnitlig europæisk iPod er der 20 sange, som er købt for penge. Resten er rippet fra cd eller hentet andre steder fra - en eufisme for, at musikken er nedladet fra p2p-sites - uden betaling. Kun 17% af europæiske iPod-brugere har købt musik fra iTunes.

Dette kunne antyde, at europæerne ikke køber iPodden pga. iTunes (eller andre betalingssites). I så fald kan det undre, at iPods markedsandel også i Europa er ganske pæn, men det må så skyldes design, brugervenlighed, hipnessfaktor eller noget fjerde, da den er dyrere end andre lignende afspillere.

Dette er godt for Apple, som jo af de nordiske forbrugerombudsmænd (og også tidligere de franske politikere) har fået deres iTunesforretningsmodel under pres. Apple kan være ganske rolige, selv uden iTunes vil europæerne købe iPods. Og Apple kan faktisk være meget glade, for det er ikke på iTunes, at de tjener penge; den er alene en måde at få folk til at bruge iPodden på, hvilket også ses af, at alting lægges på iTunes - også ting, som ikke koster penge at bruge.

I et bredere billede kan dette undre. iPodden var i sit første leveår (den blev faktisk lanceret allerede i 2001) ikke nogen succes. Først da iTunes kom på markedet, begyndte der at ske noget. Nu skal man sørge for at skelne USA fra Europa, men da tallene er temmligt klare, ligner det alligevel en tanke. Skulle brugerne først blive klar?

Sjovt nok kan man også læse modsatte tendens ind i tallene. Da iPod-brugere oftere end andre bruger betalingssites til opfyldelse af deres musikforbrug, er det nærliggende at sige, at disse brugere netop gør det pga. iTunes. Rapporten nævner ingen tal for, om det er iTunes eller andre services bruges.

I alle tilfælde drejer det sig om et fåtal af iPodbrugere, der måske pga. iTunes har valgt iPodden. De 83% andre brugere er fuldstændigt ligeglade med iTunes - og andre betalingsnedlastningssider for musik for den sags skyld. De købte iPodden på trods af iTunes (som jo sandt for dyden ikke er det bedste program).

Aktiespam - skat på dumhed

Alle, der modtager spam - og der er vist ikke så mange, der ikke gør det nu om dage - har nok set en spammail, der omtalte en aktie, som man skulle købe, fordi den om få dage ville stige voldsomt. Som en sådan modtager har man også tænkt, at det da godt nok var naivt at tro, at spammere på den måde kunne tale (eller rettere skrive) en aktie op.

Men sørme nok, det virker. Det virker godt nok ikke for modtageren af aktiespammen, som kommer for sent med på vognen, men det virker for dem, der sender spammen ud, og som derfor forinden har købt aktien til billig penge - og som kan sælge til en højere pris, når alle de andre får dollartegn i øjnene (typisk med en 4-6% fortjeneste, hvilket jo er meget godt fra dag til dag). De sene købere taber typisk en 8%.

Det er et udtryk for, at den kloge narrer den mindre kloge. Og som sådan vel egentligt okay, for så kan det da være, at den mindre kloge kan lære noget af det og så lade være en anden gang, for forsvinder effekten af aktiespam. Problemet er bare, at det også går ud over alle os andre, som modtager disse idiotiske spammails, men er kloge nok til at ignorere dem.

Med spam som sådan in mente er der dog ikke noget, der tyder på, at dette vil være tilfældet - folk hopper jo på de forskellige gode tilbud, de modtager. Ak ja. Det er fint nok, at dumhed beskattes (omend ikke af staten i dette tilfælde), men det er lidt irriterende, at vi andre også skal forulempes af det. Den eneste måde at vende det til noget positivt er selv at sende noget aktiespammail ud, så man kan tjene nogle hurtige penge. Det virker jo.

PCen fylder 25 - næppe noget guldbryllup

Som det vil være nogle bekendt, fyldte PCen i lørdags 25 år. Tillykke med det. Man kan mange andre steder læse mange og lange artikler om, hvad det har betydet for det ene og det andet.

Sjovt nok kom Microsoft forleden på banen med en udtalelse om, at PC-æraen var ved at være forbi. Det skyldes den øgede forekomst af andre slags "computere" (mobiltelefoner, spilkonsoller, digitale medieafspillere og slige sager). Artiklen nævner, at der bruges ca. 900 mio. computere i verdenen, og det er sjovt nok ca. det samme, som man forventer, der sælges af mobiltelefoner *pr. år*. Så flere og flere apparater derude kan nogenlunde det samme som en pc, men er ikke en sådan.

Endvidere skal man selvfølgelig huske internettet. Dette er den store fællesnævner for alle disse apparater, og det er i dag ikke længere så vigtigt, hvilken platform man bruger, så lang tid der findes en ordentlig browser. Selv om MS for seks-otte år siden udkonkurrerede Netscape og herefter sikrede sig browserherredømmet, så ser det alligevel ud til, at deres browsermonopol på PCen ikke kan bruges til noget alligevel. Det kan måske forklare deres manglende interesse i at udvikle MSIE mere.

Så her i 2006, hvor PCen må siges at være ganske udbredt og populær, kan man se tegn i sol og måne på, at festen er ved at være forbi. Det blev til et sølvbryllup, men guldbrylluppet er noget mere tvivlsomt.

Blogge er navlepilleri

Pew Internet and American Life Project har undersøgt, hvilket folkefærd bloggere er. Det er interessant læsning.

Bl.a. kan man se, at 37% af bloggerne skriver om deres eget liv og oplevelser - det en kollega kaldte navlepilleri. Hermed et forsvar for en navlepillerblog (selv om jeg ikke betragter denne blog som en sådan):

Det er klart, at en sådan personlig dagbog på nettet ikke har det store publikum, idet den typiske læser ikke gider læse om, at man afleverede den lille for sent her til morgen, men det er netop heller ikke meningen. Bloggen er netop en personlig dagbog for familie, venner og bekendte, og det er en eminent måde for disse til at følge med i, hvad der sker for bloggens indehaver.

Det er ikke alle i ens omgangskreds, man snakker med hver uge, og disses dagligdag er det nemt og hurtigt lige at læse op på hvad der er sket for dem - det være sig restaurantbesøg, for-sent-afleverede børn, galdeudgydelser (f.eks. politiske meninger, idiosynkrasier, betragtninger), ferier, fester, mmm, mao. lige de ting, som blogindehaveren har fundet det værd at skrive om. Og altså meddele venner og bekendte.

Undersøgelsen antyder også, at det er de færreste, der gider skrive poltiske blogs (11%) eller om teknologi (4%). Disse har måske et højere besøgstal, mens de personlige blogs qua deres formål kun har få læsere. Til genæld er det meget interesserede læsere, som kender bloggeren, der læser dem.

Så hurra for navlepillerbloggen, og glem alt om besøgstal som værende vigtigt! Det er en voldsom misforståelse af, hvad en navlepillerblog går ud på.

Zune: held og lykke

Microsoft vil forsøge at lave en transportabel mp3-afspiller for at imødegå Apples dominans på området. Det er jo ambitiøst.

MS har behov for at være stærk også på de nye medieområder - mao. vil de forsøge at udbrede deres dominans indenfor operativsystemer til også at omfatte spillemaskiner (X-box), web-portaler (MSN), mobiltelefoner og PDA (Windows mobille), søgemaskiner (MSN) og nu som sagt også mp3-afspillere - eller i bredere forstand transportable medieafspillere.

Så langt så godt. Problemet er dog, at MS ikke rigtigt har formået at blive markedsledende på nogle af disse områder. Faktisk har MS i mellemtiden tabt uanede mængder penge på disse områder, specielt X-box og MSN. Onde tunger vil påstå, at det skyldes, at MS ikke kan udnytte sit monopol fra PC'ere på de nye områder. I alle tilfælde viser det, hvor svært det er at erobre et allerede etableret område. Og specielt når modstanderen hedder Microsoft, kæmpes der endnu mere imod fra de eksisterende spillere.

Apple har i mellemtiden fået en meget stærk position, både hvad angår brand og teknologi, og MS skal finde på noget meget smart for at få en fod indenfor. I og med, at iPodden nu og dage spiller musik, video, og billeder, giver det mening at forsøge at finde et område, som Apple endnu ikke har dækket af: nemlig spil.

Forvent at se en Zune (eller Argos eller hvad den nu skal hedde) med spil på - og forvent at Apple allerede er i gang med at dække dette hjørne af. Der må snart komme en ny generation af iPods med mulighed for spil (og det må snart være på tide, at der kommer noget; der er gået lang tid siden sidste iPod-nyhed).

Her er User-friendlys mening om MS' chancer. Lad nøjes med at sige, at MS har en vis bagage, som ikke gør MS hipt i forhold til Apple.

Børnepornocensur: pressen sover - selv i agurketiden

Som etablerede læser kan huske, blev det i foråret afsløret, at internetudbydere rettede sig efter politiets anvisninger, når politiet fandt børnepornosider. Mao. henvendte politiet sig til en udbyder og sagde, at denne havde børneporno, hvorefter udbyderen rettede ind, lukkede siden og ikke undersøgte sagen nærmere. Problemet var selvfølgelig, at der engang imellem gik en uskyldig i nettet.

Sagen afslørede, at udbyderne stolede på politiet, politiet fraskød sig ansvaret og sagde, at udbyderne skulle kontrollere sagen, og at indehaveren af den lukkede side mao. ikke havde en kinamands chance for at finde ud af, hvem der havde bragt miseren over hjemmesiden.

Juridiske eksperter udtalte sig, pressen borede i sagen, og ministeren blev spurgt i Folketinget - og så skete der ikke mere. Nu er svarene fra hr. Sander kommet, og for det første kan man sige, at han ikke svarer på halvdelen af spørgsmålene, og endnu værre: ingen gider skrive om hans manglende svar, og ingen gider i det hele taget tage sagen op igen.

Det var da ellers oplagt her i agurketiden (og ovenpå Muhammedkarikatursagen) at køre en artikelserie på ytringsfrihed og censur. Ideen er hermed givet videre.

Men nej, se om det sker. Måske er det med medierne som politikerne: man får de medier, man fortjener.

Hr. dr. Schmidt har været behjælpelig med at holde øje med ministerens svar.

Et par kommentarer til medieforliget

Så faldt medieforliget på plads, og det må være på sin plads med et par kommentarer:

For det første er der tale om, at DR af politikerne får blåstemplet sin nettilstedeværelse. Det er nu også på nettet, at DR skal levere public service, hvilket de allerede i længere tid har gjort, jf. konvergensbetragtninger. Det smarte fra DRs side er dog, at de nu også får lov til at bonne folk for dette, i og med en medielicens skal indføres. Ikke noget med at lave en betalingsdel af dr.dk eller lignende.

Denne medielicens er de fleste græskkatolske overfor, da 98% (tror jeg tallet er) i forvejen betaler licens. Kulturministeriet anslår, at en 30.000 ekstra mennesker/husstande skal til at betale licens, det er jo ikke meget. Så det store flertal er fuldstændigt ligeglade, og de få vil brokke sig. Ingen problemer dér for politikerne.

Det rejser dog nogle interessante sprg. angående definitionen på, hvem der skal betale medlielicens. Det viser sig her, at definitionen er, at hvis man har en bredbåndsforbindelse på 256 kb/s (!), så skal man betale den nye medielicens. Det betyder så også, at nogle mennesker, der har bredbåndsforbindelse betalt af firmaet og ingen tv, lige pludselig skal til at betale medielicens. Igen, det rammer et fåtal, men signalet er da ikke for smart.

Endvidere kan man ærgre sig over, at der skal bruges en masse administration på at sikre sig, at de mennesker, der køber en kæk mobiltelefon eller et tunerkort til en pc, nu skal indberettes til licenskontoret (som i 98% af tilfældene i forvejen er tilmeldt). Det er da spild af ressourcer. Det ville da være nemmere, at licenskontoret kontaktede de resterende 2% og bad dem om at bevidne, at de ikke har en medielicens behov. Det gør man i forresten i forvejen. Hvorfor skal man butikkerne så stadig indberette deres kunder?

Endelig er der noget bøvl med skattestop. Jeg vil her henvise til min blogkollega Jesper Stocholms blogindlæg desangående. Må det være nok at sige, at forklaringerne ikke hænger sammen.

Meget af mine anker og tanker ovenfor har som sådan ikke noget at gøre med, at tv-licensen nu udvides. I stedet er der tale om, at en del problemer ved licenssystemet endnu en gang udstilles.

I mellemtiden må DR være godt tilfredse, mens TV2 nok mere er usikre på, hvad der skal ske.

ITST og politiseren

Jeg var i dag til Dansk ITs årsmøde, som afsluttedes med generalforsamling til foreningen..

På mødet var der et tankevækkende indlæg af Gartners Peter Søndergaard, som kom med nogle interessante forudsigelser. Nogle af disse har man kunnet læse om i IT-meiderne i de sidste dage; forudsigelserne var præsenteret i sidste uge i Barcelona, hvilket Peter S. også selv nævnte.

Så skiftede scenen til IT- og Telestyrelsens (ITST) Jørgen Abild Andersen, der som direktør for ITST fremlagde baggrunden for re-organiseringen, som skete pr. 1. maj, og som resulterede i, at alt "reelt" arbejde indenfor IT blev rykket ud i styrelsen. Tilbage i departmentet sidder nu nogle få medarbejdere, som sikrer, at arbejdet, som styrelserne leverer, er i overensstemmelse med regeringens politik.

Uden at bruge megen tid på dette giv Jørgen Abild herefter i gang med at male et skønbillede af dansk IKT. Danmark havde nogle af de laveste priser på tele, hvilket er godt for forbrugeren (og så er det ligemeget, at ingen i branchen undtagen TDC tjener penge i større stil), udbredelsen er høj, osv. osv.

Der var ikke megen selverkendelse af spore hos Jørgen Abild, selvom styrelsen har fået en del kritik for sin sagsbehandling og markedsanalyser. Konkurrencestyrelsen og ITST har været i totterne på hinanden, forid Konkurrencestyrelsen syntes utilfreds med ITSTs arbejde. Dette var dog nu løst på en konstruktiv måde, fremhævede Jørgen Abild.

Jeg undrede mig over, at Jørgen Abild på denne måde ville stille sig op og holde et foredrag for fagfolk, i hvilket han malede et rosenrødt billede af det offentliges tilgang til IT. Ingen nævnte noget om EPJ, politiets IT-problemer eller Amanda for den sags skyld. Han mente f.eks. ikke at kunne se nogen løsning på, at ADSL i Danmark kun var udbredt til 98%, selv om et meget simpelt (og nok lidt for simpelt) svar var at lade ADSL omfatte af forsyningspligten for TDC.

Sjovt nok samme dag, som Jørgen Abild holdt dette rosende foredrag, i hvilket han lagde vægt på, hvor høj udrulningen af ADSL var i .dk, havde Comon>/a> en artikel om, at til trods for den høje udrulning, var Danmark et u-land hvad angår ADSL. Dette skyldtes, at bredbåndpriserne i forhold til ydelse og hastighed var for høje.

Så hvis der var andre, der som jeg sad og ærgrede mig lidt over, at han ikke reelt diskuterede eller omtalte nogle af problemerne, men i stedet snakkede uden, så kunne man da gå hjem og i sin indbakke se, at andre også mente noget sådant. Det ville have glædt ITST i skikkelse af Jørgen Abild ikke at have politiseret et så vidende publikum med halve sandheder og løs snak.

IP-telefoni kan, hvad fastnetkonkurrenter ikke kunne

Hvis man skal tro svenske tal, så skal der et skift af selve platformen til, før de gamle monopolkunder tager sig sammen til at skifte til en ny operatør. Mao. er det ikke nok for nye selskaber at være billigere - alt for mange fastnetskunder bliver hos det gamle monopol i stedet for at skifte til en billigere fastnetsoperatør.

I Danmark sidder TDC på ca. 80% af markedet for fastnetskunder - de sidste 20% kan alle de andre konkurrenter slås om at få lov til at have. Sådan har det været i et stykke tid - og det har givetvis været en skuffelse for konkurrenterne, som ved opstart havde forventninger om at erobre en væsentligt større del af fastnetsmarkedet.

Men fastnetskunderne hos TDC har været tilfredse - i hvert fald tilfredse nok til ikke at skifte i nævneværdig grad. De 20%, som hurtigt skiftede har heller ikke været de bedste kunder at overtage - disse 20% var enten fastmovers eller kunder meget fokuserede på pris. Sidstnævnte kundetype er ikke trofast - når konkurrenten har et bedre tilbud, så skifter denne type kunde selskab - igen.

Men, med overgangen til IP-telefoni ser det ud til, at Telia ikke kan holde sin markedsandel, se http://digi.no/php/art.php?id=304948. Hvis man lægger til grund, at kunderne som udgangspunkt er meget tilfredse med det gamle monopol, så er der her åbenbart tale om så store besvarelser, at mange kunder kan se fordelen ved at skifte - og åbenbart også fravælge Telias løsninger.

Telia har ikke været de første til at promovere IP-telefoni, det har de ingen grund haft til at gøre. TDC må siges at have fulgt et lignende spor, der er ingen grund til at slagte en solid malkeko.

Så nu kan det være, at de store nedgange i abonnenenttallene hos de gamle monopoler, som man forventede tilbage ved liberaliseringen i 1998, begynder at ske. Det ville ikke skade TDC og Telia at skulle bevise over for deres kunder, at de faktisk er det dyrere abonnement værd. Lur mig dog, om der ikke stadig vil være en solid gruppe af abonnennter, som heller ikke denne gang vil skifte fra Telia - eller TDC.

Det er godt at have været et monopol i gamle dage.

Politicensur udenom domstolene

Denne fremgangsmåde er helt normal hvad angår børneporno, og ingen folketingspolitikere kan se noget galt i dette, jf. denne blogs tidligere indlæg.

Men når det nu ikke har noget med børneporno at gøre, så kan alle se, hvor galt det står til. Selv statsministeren bliver involveret i sagen, og intetsteds kan jeg se nogle forsvare, hvad politiet har gjort.

Men når det drejer sig om børneporno, er der ingen, der kæmper for sagen.

Det skal i parentes bemærkes, at de danske IT-medier (specielt Computerworld) har skrevet en del om emnet, og nu er der endelig blevet stillet en række spørgsmål til VTU-ministeren desangående. Men endnu har jeg ikke set sagen omtalt i de landsdækkende aviser. Det bliver spændende at se, om der sker noget, når ministeren svarer.

PBS, Konkurrencestyrelsen og dankortpriser

PBS efterkommer DHS' (og andres) ønske ved at sænke gebyret for brug af Dankortet p nettet. Den faste afgift falder med 50 øre fra 1,95kr til 1,45 kr. pr. betaling. Se artikel her.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Konkurrencestyrelsen (KS) konkluderede, at gebyret var fint som det var (CW-avisen den 6. januar 2006). PBS havde angiveligt ikke tjent på systemet endnu, i følge KS. I forbindelse med denne melding sagde PBs selv, at man var parat til at se på gebyrstrukturen.

Det er interessant, at PBS et par måneder efter, at KS meldte ud, at PBS' priser var passende og at PBS ikke tjente på sagen, nu sænker priserne. Det må (når man kender PBS) betyde, at PBS trods alt har tjent på brugen af Dankort på nettet. Artiklen ovenover har ingen udtalelser fra PBS, og jeg kender ikke til sådanne. Det er derfor uklart, hvad PBS mener om dette og hvorfor de sænker priserne.

Med ovenstående in mente er det en nærliggende tanke, at KS har misforstået noget. Det er jo en interessant konklusion i forbindelse med den strid, som KS har haft med IT- og Telestyrelsen (ITST) om, hvem der er den rigtige styrelse til at regulere teleområdet , senest set i forbindelse med bindingsperioder for 3G-telefoner.

Regeringens terrorpakke under angreb i Folketinget

Man kan i dagens comon.dk læse, at regeringens terrorpakke kritiseres voldsomt af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale.

Dette er glædelig læsning. Vi andre har i lang tid gået og undret os over, hvordan regeringen kunne finde på at foreslå noget sådant makværk. Tilbage på IT-jura-kurset under Dansk IT i september 2004 blev det af Justitsministeriet (JM) fremlagte forslag gennemgået, og en række problemer i det blev påvist. Justitsministeriet var dengang ikke særligt opsat på at modtage kritik af foreslaget eller gå i dialog om det, som det hedder på nutidigt politiker-dansk.

Ikke desto mindre kan Justitsministeriet ikke have været uvidende om, hvor store problemer den fremlagte pakke har rummet. Der har været masser af indlæg, kommentarer og analyser af forslaget. Se bare højre bjælke i comon.dks artikel. Og alligevel har regierigen kørt videre med forslaget.

Dette må betyde, at ministeriet ovenfra har fået besked på at fortsætte sit arbejde, altså fra justitsministeren eller dennes chef, statsministeren. Justits-Lene har til enhver tid stillet sig op og forsvaret dette, mens Anders Fogh heller ikke har holdt sig tilbage i sit forsvar for denne pakkes relevans. Dansk Folkeparti har med finansloven for 2006 (hvor man afsatte et par hundrede millioner kr. til terrorbekæmpelse) og Kristian Thulesen Dahls bemærkninger også påskyndet JMs arbejde. Nu kan det blive sjovt at se, om IT-ordføreren bliver banket på plads af DFs ledelse.

I mellemtiden kan Weekendavisen (WA) i indeværende uge i en artikel fortælle, at regeringer i diverse lande (USA, GB og DK) har travlt med at vedtage love, som skal forestille at løse problemerne, men som reelt ikke hjælper - snarere tværtimod i følge WA. I stedet vedtages love med skjulte dagsordener og voldsomt udvidede beføjelser til politi og efterretningsvæsener i ly af terrorbekæmpelsen.

Det er forstemmende. I stedet for reelt at forsøge at bekæmpe terroren og dens grundlag, får man med den foreslåede teledel af terrorpakken det indtryk, at regeringen forsøger at gennemføre nyttesløs makværkslovgivning for dog at gøre noget.

Men nu falder det hele fra hinanden Selv ind i regeringspartierne er det modstandere (i V Birthe Rønn Hornbech og Jens Rohde) mod forslaget. Og nu melder hele oppositionen sig også imod (jeg kan ikke forestille mig, at SF og EL er for). Med forbehold for, at DF skifter mening er det da rart at se, at der er grænser for stupiditeten blandt politikerne og at man stadig tænker sig om og spørger efter nytten af lovgivning.

Tak til den danske opposition. Og flovmand til regerigen.

Ytringsfrihed og censur

Regeringens overhovede, Anders Fogh Rasmussen, har travlt med at forsvare ytringsfriheden i disse dage. Godt hjulpet af sin skatteminister har han haft travlt med at skælde ud over, at erhvervslivet, parnasset og andre (unavngivne) ikke har forsvaret ytringsfriheden nok i Muhammed-tegning-sagen.

Statsministeren behøver såmænd ikke se længere end rundt om bordet til et partimøde, hvis han vil skælde ud over, at ytringsfriheden knægtes, og censur breder sig. Hvis det ikke er Muhammed-tegninger, men derimod børneporno (som måske har krænket færre end Muhammed-tegningerne har?), er der i hans egen regerings partier ingen betænkeligheder ved, at langt de fleste ISP'ere har opsat filtre for at fange børneporno.

Comon kunne midt i februar fortælle, at IT-ordførerne for begge regeringspartier jubler over tiltaget med at opsætte filtre for internetbrugen hvad angår børneporno, selvom fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer og IT-interesseorganisationer har protesteret mod det, de ser som første skridt på vej mod censur.

Jeg kan hermed opfordre statsministeren til at rette skytset indad i sin kamp mod begrænsninger for ytringsfriheden og beklage, at der synes at være en så stærk trang mod censur på internetområdet, også _selv om_ det er børneporno, man forsøger at begrænse.

Men det er vel det velkendte, som også IFPI har benyttet sig af: ingen tør stille sig op og forsvare børneporno. Det er politisk en ren tabersag, og derfor oplever vi nu, at regeringen blæser (Muhammed-tegninger) med mel i munden (filtercensur).

TDC og klynkeri

Samme dag, som Comon kan fortælle, at TDC opfordrer konkurrenterne til at stoppe klynkeriet, bringes en lille artikel i JP (mens linket endnu varer), som fortæller, at TDC er klar til at skrotte sit kobbernet. Som der står i artiklen: "I stedet vil TDC hoppe med på den digitale bølge domineret af såkaldte ip-platforme og brug af lynhurtige fiberkabler."

Vi lader den lige stå et øjeblik. De af bloggens læsere, som ikke er så velbevandrede i området, kan nedenunder læse, hvor stupidt TDC har opført sig. Andre kan stoppe her.

---

Jeg mindes ellers at have hørt megen klynkeri fra TDC om ulovlige subsidier, unødvendig infrastrukturinvesteringer, idiotiske forretningsplaner osv. om el-selskabernes fiberkabelinvesteringer i det forgangne år. Der var ingen grænser for, hvor godt deres kobbernet var, og at det snildt de næste mange år kunne klare danskernes båndbreddebehov. Nu mindre end nogle måneder efter, at TDC (endeligt) måtte opgive at stikke en kæp i elselskabernes fibernetudrulning, indrømmer TDC så selv, at deres kobbernet åbenbart alligevel ikke er så godt.

Det sjoveste er snart, at hvis TDC for tre-fem år siden havde meldt ud, at firmaet ville opgradere dets kobbernet til fiber, så havde der ikke været et eneste elselskab, der havde turdet gå i gang med de voldsomme investeringer, som en fiberkabeludrulning er. TDC har kun sig selv at skælde ud for den situation, de i dag sidder i.

Og hvad angår klynkeri i den danske telebranche, så er der efter TDCs forgæves korstog mod elselskaberne ingen over og ingen ved siden af TDC.

< nyere indlæg | ældre indlæg >