Right on targIT - indlæg fra 2007

Hvad kommer efter CAPTCHAs?

Denne historie fortæller, at man kan få folk til at lave CAPTCHAs ved at love folk, at hvis de gætter/løser CAPTCHA, vil en stripper smide et stykke tøj for dem.

CAPTCHAs bruges til at undgå, at en proces kan automatiseres og ergo udføres af en maskine. De sikrer, at et menneske skal ind over.

Nu har spammere så fundet en måde at få løst CAPTCHAs på - på en måde har de automatiseret det. Det er rigtigt smart tænkt af spammerne.

Følgerne kan dog blive voldsomme for alle andre - nemlig endnu mere spam. Det bliver spændende at se, om man kan konstruere en ny mekanisme, som vil forhindre, at noget automatiseres. Jeg har svært ved at se hvordan - der er jo netop tale om, at et menneske kommer ind over.

Så, hvad er det næste? Tidsstempel? Undervisning af folk (det virker ikke for spam at fortælle folk ikke at købe fra spammails)? Noget andet? Jeg lytter gerne.

Google - et skrøbeligt monster

Der har ovenpå Googles pæne regnskab - og også tidligere - været en del skriven i pressen om, at Google er det nye Microsoft, mao. det forhadte firma, som alle dog er afhængige af, senest i Computerworld.

Jeg vil dog mene, at det knapt står så slemt til. Jeg vil nemlig bemærke, at meget af Googles indflydelse og indtjening baserer sig på et temmeligt skrøbeligt grundlag: nemlig at brugerne ikke skifter til en konkurrent. Og at det er temmeligt nemt at gøre så.

Selve søgemaskinen kan brugerne fra den ene dag til den anden holde op med at bruge. Det kan være, at nogle søgninger ikke bliver så nemme at foretage, fordi den nye søgemaskine ikke kender dig så godt, at nogle indstillinger skal sættes igen, men det vil ikke tage lang tid at ændre.

Hvad angår gmail, så skifter mange så jævnligt e-mailadresse, så jeg kan ikke forestille mig, at det vil være et større problem at skifte væk fra gmail. Min fætter har just skiftet arbejde, og jeg forstår, at alt hans korrespondance hos firmaet nu er tabt - og det uden at være et større problem.

Deres tekstbehandling, regneark mm. er endnu ikke særligt udbredt, men de brugere, der findes heraf, må i forvejen have overvejet at deres data ligger hos Google og ikke hos dem selv. Det vil være idiotisk af Google at nægte brugerne adgang til deres data, hvis de er ved at skifte - det vil i hvert fald ikke gøre det nemmere at tiltrække nye brugere. Men dette område er nok det, der er sværest at skifte fra. Bare ærgerligt, at MS sidder så stærkt på det marked med dets Office-pakke.

Googlemap, google newsgroups, hvad det ellers hedder: jeg kender ikke alle produkterne i detaljer, men har svært ved at se, hvad der kan forhindre folk i at skifte på fem minutter.

Kort og godt er omkostningerne ved at skifte væk fra Google minimale i forhold til at smide f.eks. Windows på porten. Så den dag en bruger bliver træt af Google - af den ene eller anden grund - så er det nemt at skifte væk fra Google.

Og så kan alle deres data om denne brugers søgemønster, etc. egentligt være lige meget - der kan ikke vises flere reklamer til den bruger. Og langt hovedparten af Googles indtjening kommer fra deres reklamer.

Google arbejder selvfølgeligt hårdt på at ændre dette - det er jo sund fornuft. Men indtil videre er Google et skrøbeligt monster, fordi det kan miste så mange brugere meget nemt.

iPod touch kannibaliserer iPhonen

Nu, hvor alle fanboys har fået en iPhone, synes det svært for Apple at sælge den - 599 USD er da også en slags penge, alle telefonens velsignelser til trods. I hvert fald måtte Apple sænke prisen 200 USD samt give 100 USD til de folk, der allerede havde købt. Analytikerne var ikke glade og sænkede kursen med 5% på dagen.

Men hvad jeg mener var endnu mere fatalt for iPhonens succes var, at man også lancerede iPod touch. Og det til en overkommelig pris. Hermed er der mulighed for at få alle de rare ting på en iPod, som man ellers skulle ud og købe en iPhone for at få.

Så hvor folk i gamle dage købte en iPhone for at få en god browser, e-mail, kalenderfuntion mm. (som ikke virker ordentlig på en "gammeldags" iPod), så kan man i dag "nøjes" med at købe en iPod touch for at få den funktionalitet.

Det er således min påstand, at iPod touch-modellen vil kannibalisere iPhonen temmeligt grimt. Man kan se det som et udtryk for, at folk endnu ikke er parate til at have en dims til både telefoni og musik, desuagtet Apples, Nokias (og måske specielt) Sony-Ericssons forsøg på det modsatte.

Med udspillet kan Apples investorer også være glade - og det samme kan mobiltelefonselskaberne. Så alle er glade - bare ikke iPhonen.

Man ved, at der er en web2.0-boble, når...

...Second Life-bossen siger, at Second Life om 10 år er større end webben".

Forummet her har tidligere været kritisk ang. Second Life. Ovenstående citat gør ikke troværdigheden større. Lad håbe, at web2.0-boblen springer hurtigere og mindre smertefuldt end dotcom-boblen gjorde. John Dvorak tror det ikke.

iPhone, fin nok, men ikke revoulutionerende

Man har qua sit arbejde haft mulighed for at fedte rundt med en iPhone (og fedte er nok et godt ord, displayet bliver meget fedtet meget hurtigt), og en hurtig konklusion må være, at det er en fin telefon, der er meget hurtig (her kan andre mobiltelefonproducenter nok lære en del) og kæk (animationer, lyde, osv. spiller godt sammen), men også, at telefonen på ingen måde rigtigt er revoulutionerende, og at UIen dårligt kan kaldes nyskabende - det er bare rigtigt godt sat sammen og virker vel.

Endvidere mangler mange funktioner - på den måde er der tale om en forbløffende simpel smartphone. Der er nogle klare ting, der mangler, hvad angår hw, men også ui-mæssigt er fonen ret fattig. Hvor de fleste telefoner har en længere række af menupunkter, har iPhone typisk en to-fire stykker - resten findes ikke. Det betyder for eksempel, at man ikke kan sende en sms til flere end en - der er simpelth hen ingen måde (som jeg kan se) at sætte flere telefonnumre på.

Det kan lede mig videre til at nævne en forbløffelse over, hvor godt denne telefon er solgt. Det er min påstand, at der ikke er meget nyt i denne fon i forhold til en Nokia 770 (evt.7710), Ericsson W990i (tror jeg den hedder) eller andre touchskærmstelefoner. Folk skriver op og ned af stolpe og vægge om hvilken revoulution, telefonen er, men jeg vil altså påstå, at langt det meste altså er velkendt. Og som nævnt er der rent ui-mæssigt altså heller ikke meget nyt at forbløffes over.

Nu kan det jo være rønnebærrene, der er sure (er selv i branchen), men mon ikke iPhonen vil henvende sig til samme publikum som dens bror iPoden: ikke til techies og andre eksperter, men derimod som et statussymbol mere end en smartphone. Til gengæld kan branchen lære af telefonens hurtighed i menuer, mm. og kække animationer.

Det er nu weekend, og jeg skal hjem og rode mere med den. Men umiddelbart er der ikke tale om noget wow -snarere et "interessant". God weekend.

Ekstra Computerworld Bladet

Computerworld (CW) kunne i ugens løb berette, at papirudgaven af Comon ophører, og at Comon-abonnenter ville modtage Computerworld i stedet. Det giver mening - it-Danmark er for lille til mere end et it-medie (Computerworld skar sin tirsdagsavis væk omkring 2002, mens Børsen nedtrappede sit IT-tillæg), omend man selvfølgelig altid ville ønske lidt konkurrence i branchen.

Artiklen fortsætter med at prise Computerworld og dets kvaliteter. Og ja, Computerworld har mange gode kvaliteter, bl.a. deres bredere satsning indenfor online-verdenen, men som overskriften måske antyder, mener jeg nu også, at der er problemer.

Artiklen nævner endvidere: "...it-Danmark fortsat efterspørger en avis, hvor de kan få den analyserende og dybdeborende journalistik, der bringer nyhederne et skridt videre". Her er det, at jeg synes, at CW de seneste år har bevæget sig i den forkerte retning. Det er min opfattelse, at CW forsøgte at gå efter en ugentligt kioskbasker, hvor der skulle findes en skandale til forsiden hver fredag. Et it-emne blev vinklet på en temmelig ensidig måde, og på lederplads blev der råbt på løsninger, fokus og penge.

Udover at det er nemt at skælde ud over it-ministeren (han ligger sidst i en ministertilfredsundersøgelse fra just i dag), så er det for nemt. Og for meget Ekstra-bladet.

For sagen er jo, at i stedet for ugen efter - eller bevares, en måned efter - at følge op på sagen, så skynder redaktionen sig videre og lancerer en ny skandale ugen efter. Følgen for mig som læser er, at jeg bliver immun over for CWs skandaler - avisen tror jo ikke engang selv på dem. Det er fint nok, at CW prøver at erobre dagsordenen indenfor IT-branchen - noget enhver avis elsker at gøre, men det kan dårligt lade sig gøre hver fredag.

CWs papirudgave har sin force i de tilbundsgående artikler, som giver baggrunden og analyse for meget af det, vi ser ske i branchen. Det skal de holde fast i. De kan jo godt: et eksempel er netop dagens avis, hvor der gås i dybden med problemerne Mærsk IT fik ifm. indkørslen af et nyt IT-system (og søreme om ikke historien blev nævnt i andre medier).

Så kære CW-papir, tro på jeres historier og følg dem til dørs. Lad være med at introducere nye skandaler hver gang, I kommer på gaden. Nu, hvor der ingen konkurrenter er, kan I måske koncentrere jer om det, I selv helst vil: baggrund og analyse. Og ingen forhippede skandalehistorier.

Googles YouTube-kvaler

Google købte YouTube tilbage i november, og forventningerne var dengang meget høje. Siden da har snakken mest gået om problemer for Google ang. YouTube i form af milliardsagsmål og overpris.

Det største problem er efter min opfattelse dog, at YouTube stadig drives af ulovligt indhold, mens Joost (og andre) har formået at indgå aftaler med adskillige store indholdsleverandører, senest Warner Bros.

Med sagsanlægget er Google sat i en grim position: fjern det materiale, som mange tilgår Youtube for at se, nemlig klip fra tv-shows, film, etc, som Youtube ikke har rettighederne til. Det er de færreste, der ynder at se en 12-årig drengs udfoldelser med et videokamera. Så lang tid de store indholdsleverandører har indtryk af, at Youtube tjener penge på at krænke deres ophavsrettigheder, så længe får Youtube ingen aftaler med dem. I mellemtiden indgår indholdsleverandørerne raskt væk aftaler med andre udbydere end Google. Så Joost har sørget for at have rettighederne på plads og kan frit vise en masse tv, som Youtube er afskåret fra.

Endnu er Joost ikke store, og der er store forskelle på de to leveringsformer, men Youtube bør lægge hovederne i blød for at finde ud af, hvordan de kan tiltrække rettighedsclearet materiale, hvis de også på længere sigt skal kunne klare sig i konkurrencen med Joost og alle dens kusiner og fætre. Og det vil kræve, at en masse af deres publikum søger andetsteds hen.

Ikke-spam spam

Her i dag fik jeg nedenstående e-mail tilsendt. Et hurtigt blik på den lader antyde, at det drejer sig om sårede russiske følelser ovenpå den planlagte fjernelse af et krigsmonument i Tallinn. Teksten er ledsaget af et Hitler-lignende billede af Estlands premierminister, Ansip og et andet billede, der staver Estonia med to stiliserede s'er som fra Hitlers SS-korps.
Et meget kort referat om sagen kan findes her. Det virker naturligt at tro, at e-mailen er udsendt af en russisk-venlig person.

Men, i dette forum drejer det sig om noget andet. Nedenstående mail er nemlig ikke spam. Den er nemlig ikke kommerciel, hvilket er en forudsætning for, at en ikke-ønsket e-mail kan betegnes som spam. Den danske markedsføringslov, der forbyder spam, skriver i §6 om en erhvervsdrivende. Så spam er det ikke.

Jeg har godt nok ikke bedt om e-mailen, så den er uønsket.

Problemet er egentligt ikke nyt, og blev sidst diskuteret i forbindelse med folketingsvalget, hvor nogle politikere faldt for fristelsen og sendte politiske e-mails ud. Det kom dem næppe til gode, men de havde lovens ord for, at de ikke spammede.
På samme måde kan man sprøge, om det kommer afsendernes sag til gode.

Og endelig kan man overveje, om politikerne vil forbyde noget sådant. Ytringsfrihedsargumentet er også brugt for rigtig spam, men er der ignoreret. Hvad forskellen er på nedenstående e-mail og en spam-e-mail kan de færreste vist svare på - specielt hvis man kigger på irritationsmomentet.

---
"This campaign have been started by over 100 government employees across The European Union to stop the oppression of large minorities in Eastern European countries, many of which are now members of The EU. Estonia have in the last few days come to the fore-front of this group of countries with the desecration of a WWII grave and monument in Tallinn, just a few weeks before the official liberation day from the Nazis, the 9th of May. In most civilised societies rampaging a war grave or a monument paying tribute to those who fell in a war is totally beyond contemplation. If the monument or grave tributes fallen soldiers from another country, extreme care must be taken not to offend that country. The Estonian governments rampaging of the Soviet war monument and grave in Tallinn centre can be seen as nothing else than an act to humiliate the large ethnically Russian minority in Estonia.

This humiliation, however, has taken place since the collapse of the Soviet Union in 1991. The new born free states of Eastern Europe, under developed and uncivilised, quickly started oppressing its own minorities. By refusing them basic rights and alienating them from the place most of them have lived their entire life. Minorities in these countries became a pariah cast in their own communities.

Most of the Western European EU states today see that the relaxed attitude towards the newly established states in Eastern Europe was a big mistake. By allowing, basically fascist attitudes, to make roots and starting a discriminatory and oppressing rule of government, we might now have little possibility to reverse this wrong. No parents would teach a child not to steal by allowing them to start stealing and then trying to not make them steal too much. We might now have to use stronger means to maintain a democratic, non-discriminatory and humane Europe, and that is to metaphorically flog some sense into our new EU member states. Only through decisive action might we change the course of nationalistic and fascist Eastern European member states. Should The European Union impose sanctions new member states that oppress minorities?

What You can do to help the Campaign

There are a number of things You can do to stop the oppression of minorities within the new EU countries and countries wanting to join the EU:

* Contact The European Ombudsman.The European Ombudsman investigates complaints against the institutions and bodies of the European Union (EU). You can complain to the Ombudsman about maladministration in the activities of these institutions and bodies. If you wish to submit your complaint electronically, the best way to do so is by using the Electronic Complaint Form. OR call Call the toll-free number* from anywhere in the EU during opening hours (9h00-18h30 CET on weekdays) 00 800 6 7 8 9 10 11 Or call the standard number + 32-2-299.96.96 from anywhere in the world (normal charges apply)
* Write a letter to Your member of parliament (both national and EU) stating that You do not wish EU to become a haven for oppressing regimes and that EU should take a firm stand towards member states oppressing minorities. This includes: Guaranteeing the right to language (making the language of significant minorities an official language in addition to existing official languages), right to citizenships (banning discriminating rules and regulations on who might become citizens of a country), right to social benefits (allowing minorities to have access to the same benefits as other citizens of the state) and finally the right to safety (ending physical and mental abuse of minorities by police and other groups)
* Advocate new legislation foreign investments in these low tax countries. Making foreign investors pay tax in their country of origin to compensate for low or none existing taxes in Eastern European EU states. This will in turn over time normalise the taxation in Eastern European EU states to EU standard, and thus allowing these states sufficient funds to use equal resources on all it's citizens.
* Advocate keeping Estonia and similar states outside Schengen and The Monetary Union. This is a major mean of pressure, and will show these states the right way. You should also advocate strict VISA and immigration rules for citizens of these states to Your country.
* Choose not to use labour from the ethnical majority of these states, but instead choose labour from the ethnical minorities - like Russian Estononians (positive re-enforcement of minorities).
* Boycott products manufactures in these countries. E.g.. Estonia manufactures many types of products. Check mobile phones, handy crafts, glass, wood furniture and textiles for country of origin. Choose to buy from other countries of origin.
* Or conatct this organisation:
Human Rights Watch http://www.hrw.org/ "

Ingen DRM på musik, men selvfølgelig på film

Jeg har tidligere her på stedet skrevet om DRM og den meget hurtige udvikling i sagerne, som skete lige før påske. Efter at rygter mv. havde huseret i branchen et stykke tid, meddelte EMI, at langt størstedelen af firmaets musik skulle være tilgængeligt i ganske almindeligt MP3-format, uden nogen form for DRM installeret. Der skulle benyttes vandmærker til at spore musik, som blev udvekslet via p2p eller på andre måder spredt i stort antal.

Begrundelsen for dette meget markante skift i opfattelsen af DRM var, at brugerne af musikken havde problemer med at få det til at virke, at man som bruger ikke kunne skifte musikafspiller uden at løbe ind i problemer med interoperabiliteten og at brugerne købte mindre musik af den grund.

Siden da kan man dårligt åbne et it-nyhedsbrev uden at få at vide, at dette eller hint firma også tilbyder DRM-frit musik. Som det ser ud nu, vil næsten alt udbudt musik om et halvt år være DRM-frit.

Godt så.

Denne udvikling er man ikke glad for i filmbranchen. Efter at have set skriften på væggen hvad angår p2p-spredning af musik sørgede man her for at sikre sine film. Denne sikring er efterhånden ikke meget værd (først med DVD-Jons hacking af DVD-beskyttelsen og senest hackingen af BlueRay og HDVD-formaterne).

Efter at have set det seneste skridt fra musikselskaberne, har man i filmbranchen nu fået meget travlt med at sikre sig, at DRM i film er interoperabelt og desuden tillader en vis kopiering for at imødegå hacking og spredning af film. Fidusen er, at hvis det er nemmere at være lovlydig samtidigt med, at man kan bruge filmene, som man nu har behov for, er der ingen grund til at begynde at bruge ulovlige kopier.

Forvent en filmbranche, der er væsentligt mere opmærksom på brugernes behov og ønsker end musikbranchen nogensinde har været det. Om filmbranchen så kan nå det er en helt anden sag. Men skræmte af erfaringerne fra musikbranchen er de.

Lamest Technology Mascots Ever

Wired har forsøgt at liste, hvilke firmaer og produkter, der har haft den lammeste maskot indenfor IT.

Nr. 1 på listen er selvfølgelig MS Offices Clippy.

Dansk ISP-ansvar

Ovenpå Viacoms sagsmål mod YouTube for ophavsretskrænkelse, som drejer sig om ISP-ansvar for de ophavsretskrænkede filer, der måtte ligge på en webserver kan man ane en ubehagelig dansk konsekvens. Det er et interessant område, som nu vendes endnu en gang. Loven er i USA ret klar: har man som udbyder ophavsretskrænkende materiale, er man ikke ansvarligt for dette, hvis man fjerner det, lige så snart man bliver opmærksomt på det. I YouTubes tilfælde argumenterer sagsøger Viacom for, at det er så oplagt, at der tjenes penge på det, og at skærpede regler derfor gælder: YouTube skal selv finde og fjerne ophavsretskrænkende materiale.

Som udgangspunkt er reglerne de samme i Danmark. Der er dog den forskel, at de danske ISP'ere selv har åbnet porten for Viacoms argumenter ved i den politiske korrektheds navn selv at filtrere på børneporno. Ved selv at indrømme muligheden af den slags metoder blev IFPIs sag mod allofmp3.com om blokering af denne noget nemmere. Allerede dengang kunne man forstå, hvis nogle ISP'ere fortrød filtreringen.

Kan IFPI vinde på musikområdet, kan jeg ikke se noget til hinder for, at de samme argumenter ikke kan bruges for YouTube, etc, altså at internetudbyderne i Danmark vil blive involveret i at forhindre ophavsretskrænkende materiale i at blive downloadet til deres danske kunder.

I så fald vil de virkeligt have skudt sig selv i foden. Deres bedste håb er måske, at ingen tør kræve, at youtube.com blokeres.

40% + 68% = 108%

I dag kan man på computerworld læse, at 40% af danskerne er IT-analfabeter.

Samme dag har comon en artikel om, at 68% af danskerne bruger computer hver dag.

Idet jeg mener, at de to mængder er komplementære, henviser jeg til overskriften. Eller også udelukker de to ting ikke hinanden, og 8% af danskerne er IT-analfabeter samtidigt med, at de bruger en computer mindst en gang hver uge.

Vi lader den stå et øjeblik.

Jeg mener også man kan konkludere, at enten bruger man sin computer mindst en gang om ugen eller også er man IT-analfabet. Der er ikke nogen mellemgruppe.

Interessant læsning.

Second life - don't get it

Jeg må indrømme, at jeg ikke fatter Second Life. Jeg forstår ikke, hvorfor folk hellere vil rende rundt derinde og skabe værdi, som ikke tilhører dem selv, men derimod Linden Labs - og at de så skal betale for det. Men mange store firmaer er jo meget glade for det og har repræsentationer derinde, danske Computerworld har en grund derinde og Sverige har en opprettet en virtuel ambassade derinde. Nogle må jo tro på det.

The Register betegner Second Life som Sadville. I denne artikel sætter de alvorlige spørgsmålstegn ved Second Lifes udbredelse og forretningsmodel. Jeg må indrømme, at jeg mener de har ret.

Med fare for senere at blive til grin, vover jeg et øje og påstår, at Second Life er et nyt .com-krak. Der er ingen reel værdi, og på et tidspunkt finder investorerne ud af. Så falder pyramidesystemet sammen. Beklager min negative indstilling.

DRMs hastige nedgang

Det er interessant at læse om DRM (digital rights management, altså rettighedsstyring af indhold, typisk musik) og dets hastige nedgang i popularitet.

Folk, der mente af vide noget om området, har aldrig rigtigt været begejstret for DRM. I al beskedenhed kan jeg lænke til men egen eksamensprojektrapport om emnet og tidligere blogindlæg. DRM kan aldrig beskytte musikken 100%, da den jo nu engang skal spilles. Endvidere vil den slags systemer altid være sårbare på en eller anden måde, og det er kun et sprg. om tid, før de hackes - jf. de seneste dages nyheder om, at HD og Blueray DVD kopisikringssystemer allerede er hackede. Microsofts Bill Gates har også tidligt været ude på udtalelser om, at DRM ikke dur, senest i december sidste år.

Sidst sidste år begyndte rygter også at spredes om, at musikindustrien havde set lyset. og ville fase ud drm på musik. Grunden var, at brugerne havde flere rettigheder ved gammeldags musik på en cd, og at de ikke var interesserede i at blive begrænset endnu mere på en nyere platform, når den gamle var ganske fin. Der ville dog gå et stykke tid, inden skiftet ville ske, fordi pladebranchen ikke var interesseret i at tabe ansigt. Branchen har investeret meget troværdighed i at omtale DRMs velsignelser.

Lige pludseligt er det dog begyndt at gå stærkt. Efter jul har den ene efter den anden nyhed i pressen omtalt, hvordan dette eller hint pladeselskab eller musikdistributionsselskab ønsker at udgive musik uden DRM, altså typisk i MP3-formatet. Steve Jobs formåede at skaffe sig en del omtale ved at skrive et memo om dette på det helt rigtige tidspunkt. Godt set af Apple-chefen.

Jeg kan dårligt forestille mig, at pladeselskaberne vil forsøge at hale i land, omend RIAA og andre stadig kæmper for friheden (jf. dagens Computerworld med indlæg for DRM af Microsoft). Det skal dog siges, at pladeselskaberne foreløbigt ikke rigtigt har ment noget om sagen - de har været forbavsende stille. Men uofficielt er der ikke megen opbakning at spore.

I løbet af ca. en måned er den generelle stemning på parnasset gået fra at være pro-DRM til at være en kamp om ikke at være den sidste til fornægte DRM. Nogle gange går det rigtigt stærkt.

Når IT ikke virker

På vores ferie (som også omfattede jul i Austin og nytår i New Orleans) tog jeg på udrejsen dette billede i flyet:

Og på vej hjem fra nytår i New Orleans (kan klart anbefales, der er igen gang i byen) skulle jeg betale et parkeringshus:

Jeg håber, at man kan se, at der er tale om et Microsoft-baseret styresystem.

Pressedæknigen af iPhones-lanceringen

Jeg var på ferie uden mobil- og nyhedsdækning (Dansk Vestindien har ikke GSM-dækning), da iPhones blev lanceret, og hørte derfor først om lanceringen af produktet midt i januar. Og først nu er jeg ved at have læst mig igennem alle nyhedse-mailene. Dette held i uheld (omend jeg synes, at uheld er et meget dårligt ord at bruge om ferie) har givet mig mulighed for at se udviklingen i omtalen af produktet i pressen - her først og fremmest IT-pressen, og begrænset til danske Computerworld og ComOn) lidt klarere end hvis man stod midt i det.

Op til lanceringen var der masser af rygter i pressen, og et af de stærkeste var, at iPhone ville blive lanceret i januar på Mac-messen. Dette viste sig at være rigtigt. Yderligere var der eksperter, der udtalte sig om hvorvidt modellen ville få succes, om mobilbranchen og -udbyderne. Stemningen var temmelig negativ hvad angår en iPhones succes: Apple kendte ikke branchen og ville få svært ved at sælge telefonen. Mobilbranchen var meget sværere at være i end musikbranchen.

Så kom dagen for lanceringen, og alle var glade. Steven Jobs er en god sælger og imponerede mange. Finansmarkederne sendte prompte aktiekursen for Apple op og kursen ned på de andre mobiltelefonproducenter - hårdest ramt var RIM. Analytikerne var imponerende over innovationen og den anderledes tilgang til produktet. Der var nogle enkelte kritiske røster ang. eneforhandlingen hos Cingular. Men ellers så alt godt ud for Apple.

Derefter kom der lidt ro over det hele, og journalister og analytikere begyndte at se nærmere på fakta. I forvejen findes sådanne produkter, og der har foreløbigt ikke været den store succes. Ville folk skifte, eller heller have to apparater, altså en mp3-afspiller (en iPod for manges tilfælde) og en mobiltelefon blev der spurgt.. Specifikationerne var ikke imponerende, mobilkameret var kun 2.0 megapixels, hukommelsen var kun 4 eller 8 gb, og det virtuelle keyboard var for småt for nogle - og så var den alt for dyr. Find selv på flere ting.

Og så er der alle de ting, som der ikke er: produktet vil ikke kunne køre tredjepartsapplikationer, der er ikke 3G på telefonen (og EDGE findes endnu ikke i mange landes netværk, hvilket betyder lav downloadhastighed (GPRS)), styresystemet Mac OS X er utestet på en sådan terminal og ergo usikkert (mon ikke det er et mindre problem?), iPhone har korttjenester men ikke GPS-funktionalitet på iPhonen og desuden var der tale om en dråbe i havet (10 mio. mobiltelefoner ud af anslået en mia. i 2007) for produktet. Læseren kan igen selv finde på flere ting.

Mon ikke der kommer lidt flere dårlige nyheder, inden det igen vender. Apple er muligvis på en ny boldbane, men man skal ikke undervurdere dem. Husk på, at iPodden først to år efter sin lancering for alvor begyndte at hitte - nemlig sammenfaldende med iTunes. Og Apple kan jo udgive andre udgaver af sin telefon, der rammer et andet segment. Og kampen er ikke engang begyndt endnu - Apple har bare meddelt, at de har tilmeldt sig turneringen, for nu at bruge endnu en sportsmetafor.