Right on targIT

Right on targIT

Forbrugerinfo

Dette hjørne af aggemam.dk er udlånt til Preben Kjær Kristensen, der her vil udgyde galde over alskens ligegyldigheder ...
Prebens moblog er flyttet hertil.
Endvidere skal det anføres, at bloggen "Right on targIT" ikke er en del af firmaet TARGIT.

Skeuo-hvad for noget?

I forbindelse med lanceringen af Apples nye operativsystem til mobiler, mm., iOS 7, begyndte pressen lige pludseligt at skrive meget om skeuomorfismer. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke var bekendt med udtrykket før da; det skal man vist være meget alvidende eller designuddannet for at gøre.

Her er en Google trend på skeuomorphism (det var ikke nok data for skeuomorFisme) og iOS 7.0 (iOS 7 giver for mange hits, og en logaritmisk y-akse synes ikke mulig):

Jeg vil mene, at der er et meget godt sammenfald mellem de to begreber.

Det sjove er, at skeuomorfismer just IKKE findes i iOS 7, det var noget, der fandtes i tidligere systemer og som man gik væk fra. Så først efter at noget er ophørt, begynder pressen at skrive om det.

Det er da besynderligt: indtil da havde ingen i it-pressen (eller i den brede presse) gidet tænke nærmere over Apples brugergrænsefladedesign og de tanker, der var gjort derom.

Jeg vil mene, at dygtig markedsføring fra Apples side er grunden: i forbindelse med opdatering til et nyt OS gav man it-pressen en godbid i form af en akademisk a-ha-oplevelse. Nu burde udtrykket skeuomorfisme være velbekendt indenfor brugergrænsefladedesign og it generelt.

NSA-omkostninger for amerikanske firmaer

Der har over de seneste måneder været talrige afsløringer af, hvor meget materiale NSA og andre amerikanske sikkerhedsorganisation har indsigt i - det kan være via direkte aflytning af internet, eller via "samarbejdsaftaler" med amerikanske firmaer - foreløbigt er Google, Microsoft, Apple, Amazon, Facebook og en lang række yderligere firmaer blevet beskyldt for at overdrage informationer til NSA og ligesindede.

Muligvis er anklagerne rigtige - alle de nævnte firmaer nægter svj er orienteret, at der finder automatiseret overdragelse sted, men indikerer også, at der sker en vis udveksling af informationer - efter specifik henvendelse. Måske er de ikke - Snowdens historie er ikke sand.

I alle tilfælde må ikke-amerikanske firmaer overveje, om deres cloud-data er sikre i USA. Og indtil videre ser det ud til, at det er der mange firmaer, der mener, at det er deres data IKKE. Ergo flyttes data væk fra USA eller der stilles krav om at data skal opbevares lokalt (ca. det samme), hvilket både Brasilien og EU gør (sidstnævnte via safe harbour-initiativet, der måske skal gentænkes). Herhjemme advarer DI Itek mod at transmittere forretningsfølsomme data via internettet, da man ikke kan være sikker på, at efterretninger og forretninger ikke blandes sammen.

Et stort skred i tilliden til og brugen af amerikansk cloud-computing er hermed en realitet. Alt sammen pga. en whistleblower. Computerworld-artiklen nævner, at 10% af kunderne har opsagt deres aftale, hvilket Guardian mener svarer til et sted mellem 21,5 og 35 mia. USD.

Nu er det en grim ting at sætte værdi på et menneskes liv, men det er noget, som politikere og forsikringsselskaber gør hele tiden. Forestiller man sig, at den øgede overvågning har reddet 100 menneskers liv, vil disse liv i snit mindst være ca. en mia. DKK værd. Der skal med andre reddes mange mennesker, før de tabte indtægter gør overvågningen værd - Wiki nævner beløb for amerikanere på ca. 5 - 10 mio USD per liv, hvor pervers udregningerne end må være (bemærk, at juridisk betragtet er et liv uendeligt megt værd, da slaveri er forbudt).

Den amerikanske cloud-industri ærgrer sig sikkert, men der er ikke rigtigt noget, de kan gøre. Hvad enten de udleverer data eller ej, vil mistanken fortsat være der. De amerikanske politikere kan overveje, om krigen mod terror har været det værd - i forvejen er der ekstra omkostninger pga. f.eks. afspærringer af veje og massive køer i lufthavne ifm. sikkerhedskontrol.

Smartwatch-racet

Det er sjovt at se annonceringerne fra allehånde hardwarefabrikanter om smartwatches. Endnu har ingen set et smartwatch fra de store fabrikanter - kun mindre nichefirmaer har ure på markedet. Men, det forhindrer ikke alle de store i at annoncere, at lige om lidt kommer deres bud på sådant et ur.

Der er for tiden rigtigt meget hype om smartwatches - pressen skriver om dem, og det gør medierne jo kun, fordi der er noget at skrive om (jf. ovenfor) og nogen, der gider læse derom - mao. os almindelige læsere af IT-medierne.

Det er selvfølgelig hypemesteren over dem alle, der har bragt gryden i kog: Apple. Apple har ikke sagt meget om sagen, men ... der er stridigheder om iWatch-varemærket, Apple hyrer efter sigende flere ingeniører til deres smartwatch og var der ikke noget med, at Steve Jobs arbejdede på at få gjort iWatch helt rigtig kort før sin død?

Efteråret må bringe klarhed over området - enten kommer der nogle ure eller også vil hypen falde sammen som en souffle. Jeg mindes hvordan hypen kørte op over NFC i iPhone 5, indtil det viste sig ikke at være tilfældet (måske kommer den i iPhone 5S?). Kommer der nogle ure bliver det interessant at se, hvad sådanne ure kan og om forbrugerne vil købe dem - hype kan ikke sælge et ubrugeligt produkt ud over en smal first mover-gruppe, men man så med iPad, at en ny produktgruppe kan bringes på markedet - og med stor succes.

PS: Historien om, at Steve Jobs arbejdede på et Smartwatch er min helt egen - det er fup. Men han KUNNE godt have gjort det....

Java igen det mest udbredte programmeringssprog: kriminelle elsker det!

Java er i følge en undersøgelse fra Tiobe Programming Community Index (her refereret i Computerworld) det mest udbredte programmeringssprog i verden.

Tiobe vurderer, at "[s]kubbet frem af Android-telefonernes succes er Java det programmerings-sprog, der har vundet størst markedsandele i det seneste halve år," (sammesteds).

En anden og mere kynisk/flabet forklaring kunne være, at allehånde kriminelle har kastet sig over sproget qua dets mange sårbarheder, enten som zero-day exploits eller det overvældende omfang af fejl. Så måske skulle det i stedet hedde:

"Skubbet frem af sprogets sårbarhed med rig mulighed for at kapre computere med god indtjening til følge er Java det programmerings-sprog, der har vundet størst markedsandele i det seneste halve år" (min fortolkning).

Det er i alle tilfælde ironisk, at et programmeringssprog, der har fået så megen dårlig publicity på det seneste, nu har generobret førstepladsen i udbredelse.

Dilbert arbejder hos Apple?

Apple har trods nylige produktlanceringer haft nogle hårde måneder - både på børsen (aktiekursen er gået fra 700 midt i september til 542 midt i november)), i pressen ("Apple ikke innovative" og "Apple undskylder dårligt kort").

Senest omtaler en tidligere ansat firmaet på en måde, så man må tro, at Apple er Dilberts arbejdsplads. Artiklen siger bla.a., at det er svært for nystartede at begå sig, fejl fører til fyringer og at topchefen Tim Cook ingen sociale kompetencer har.

Det er jo som at læse Dilbert. Hvis artiklen står til troende, så var det allerede et problem under Steve Jobs, men hvor han havde en klar ide om retningen, synes Tim Cook ikke at vide hvor firmaet skal hen.

Hvor lanceringen af tidligere produkter har afstedkommet lange køer af kunder ved Apples butikker for at købe produkterne, så har modtagelse af både iPhone 5 og iPad Mini været mere afslappet - i begge tilfælde står man tilbage med indtrykket af, at begge disse produkter var defensive lanceringer for at undgå, at konkurrenter spiste mere af kagen. Og modtagelsen i pressen har nok været god, men ikke på samme måde begejstret som ved tidligere produktlanceringer.

Det er svært for et succesrigt firma som Apple at blive ved med at imponere, og før eller siden vil folk og pressen blive skuffede. Endvidere elsker pressen negative historier om de store - i gamle dage var det IBM og Microsoft, i dag er det Apple og Google, som det er sjovt at skrive kritisk (læs negativ) journalistik om.

Man kan argumentere for, at Apple ikke har behov for at være innovative - firmaet har massiv salgsfremgang og imponerende overskud og kan grine hele vejen ned til banken. Firmaet har et stærkt økosystem med temmelig høje exitbarrierer, så der er ingen problemer på den korte bane.

På længere sigt mener jeg dog, at den nuværende opfattelse af Apple kan blive et problem for firmaet - hvis Apple ikke længere opfattes som cool (og hvis alle andre også har Apple-produkter), vil det blive væsentligt sværere for firmaet at blive ved med at tage overpris for dets produkter.

I alle tilfælde synes Apple at være ramt af både dårlig presse og en vigende aktiekurs. Er Jobs' visioner for firmaet ved at være brugt og er den nye ledelse i vildrede? Hvis man skal tro pressen og aktiemarkedet, så kunne noget tyde på det.

Omvendt er nu det helt rigtige tidspunkt at købe aktier i firmaet på, hvis man stadig tror på det. Indtjeningen fejler i hvert fald ikke noget. På den korte bane.

Varemærket Apple

I den forløbne uge kom Interbrands liste over de mest værdifulde varemærker. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg sætter lighedstegn mellem brand og væremærke - det er der måske nogle, der vil være uenige i.

Det er svært at måle et varemærkes værdi, men Interbrand fortæller på samme hjemmeside, at tre faktorer indgår i målingen:
1. The financial performance of the branded products or services
2. The role of brand in the purchase decision process
3. The strength of the brand

Jeg vil specielt fremhæve faktor nummer 2: der måles på, hvor meget varemærket betyder for en kundes valg af et produkt. Det læser jeg til at betyde, hvor meget ekstra en person vil være parat til at betale for at få et produkt fra varemærket over en generisk produkt fra en generisk producent.

Som i de sidste mange år er Coca Cola nummer 1 på listen med en vækst på 8%. Nummer to er Apple, som er gået fra en 9. plads sidste år til nu nr. 2. Væksten har været på 129%, og Apple er nu mindre end godt 1 mia. USD efter Coca Cola.

Man lægger i øvrigt mærke til, hvor mange IT-firmaer, der er med på listen - specielt i top 10. Både IBM, Google, Microsoft, Intel og Samsung er (udover Apple) med i top 10, så 6 ud af top-10-firmaerne er IT-virksomheder - eller 4, hvis vi kigger på de 5 højst placerede. Det siger noget om, hvor stor en rolle IT spiller i folks bevidsthed og hvor meget varemærket betyder i sådan en købsproces.

Tilbage til Apple. Med den produktportefølje og de kendte fremtidsplaner, som Apple har, tør jeg godt spå, at dette år er sidste år, hvor Coca Cola ligger nummer 1 på listen. Apple vil næste år være nr. 1, og med ovenstående faktorer in mente, så er Apple jo om nogen firmaet, hvor varemærket spiller en enorm rolle for en kundes valg af produkt. Der findes givetvist Coca Cola fanbois, men jeg hører ikke så meget om dem (måske læser jeg de forkerte medier). Apple vil givetvist også være det første firma, der rammer 100 mia. USD i varemærkeværdi - Coca Cola har i mange år ligget fast omkring 75 mia. USD.

Det eneste, der kan ødelægge denne forudsigelse, er hvis Apple gør grimt i nælderne. Det er der intet, der tyder på - Steve Jobs død har ikke ramt firmaet negativt, antenna-gate er glemt, og mon den dårlige Apple-kortapp huskes i lang tid? Jeg kan ikke se noget, der vil få indflydelse på Apples fremtidige fænomenale vækst på varemærkeområdet.

Tillykke til Apple - deres markedsføring af deres varemærke er ekstremt godt arbejde.

Jobs har forladt Apple-bygningen

Apples hastige tilbagetog på kortområdet viser med al mulig tydelighed, at Steve Jobs ikke længere er ved roret.

For det første ville en så dårlig kort-app med stor sandsynlighed ikke være blevet godkendt af Steve Jobs. Manden var kendt for sin perfektionistiske tilgang til brugeroplevelsen. Selv om det var Jobs selv, der så sig sur på Google og deklarede termonuklear krig mod Google/Android og således indirekte var grunden til, at YouTube- og Google Maps-applikationerne skulle fjernes fra iPhones, mm., kan man vanskeligt forestille sig, at den nuværende løsning ville komme frelst forbi Steve Jobs.

For det andet ville Steve Jobs ikke så hurtigt have lagt sig fladt ned og undskyldt. Man husker iPhone og dens elendige antenne, som i blev søforklaret, inden utilfredse kunder kunne få et etui til at lægge om telefonene, så dødemandsgrebsproblemet forsvandt. Det tog lang tid, før Apple reagerede, og man indrømmede aldrig fejlen helt - det var et softwarefejl og et generelt problem for telefoner.

Der er i hvert fald tale om to forskellige måder at operere på: på den ene side perfektionisme og ingen indrømmelse af fejl (før sagen eksploderer) til beta-software, som man (tidligt) indrømmer har fejl. Steve Jobs har forladt bygningen.

Internet-kriminalitet: put byrden på de kriminelle

Efter at have fået en e-mail, som lovede mig guld og grønne skove mod at sende nogle penge fra en konto til et Western Union-kontor, kom jeg til at tænke på, at byrden skal lægges over på de kriminelle.

Det skal mere simpelt foregå ved, at man som "offer" spiller med et stykke hen af vejen for derefter at sige rend og hop til svindleren. Herved har svindleren spildt sin tid (og penge) og intet fået igen. Mao. skal den kriminelle bruge mere tid på at få en gevinst, hvilket alt andet lige vil betyde, at færre vil begive sig af med sådanne handlinger.

Der er mange områder, hvor man kan gøre det:

Muldyr skal melde sig i hobetal, mao. skal alle, der får sådan en e-mail, svare interesseret tilbage. Det vil tage noget tid at finde frem til de rigtige ofre. Disse ofre skal så beholde de penge, som overføres til deres konto og rapportere det til politiet.

Phishing: Når man udsættes for et phishing-angreb, klikker man på linket og indtaster falske login-oplysninger. Det vil tage en del tid for den kriminelle at afprøve alle de falske login, inden en, der virker, findes. I mellemtiden vil hans IP-nummer måske blive blacklistet eller lign.

Nigeriabreve: her skriver man tilbage til svindleren og virker interesseret. Man holder korrespondancen kørende et stykke tid, indtil svindleren fatter mistanke og afbryder videre kommunikation.

Indiske telefonsikkerhedssvindlere: igen besvarer man pænt opkaldet, spiller dum og tager lang tid om at få tingene til at virke, inden man lægger på.

I alle tilfælde er tricket, at svindleren skal bruge ekstra tid på at finde de rigtige ofre, mao. skal man forøge antallet af falske positive.

Men, dette synes ikke at ske, og jeg har heller ikke hørt om det. Omend jeg anser mig selv for at være usandsynligt velbegavet (!), så ville det da være mærkeligt, om ikke andre har fået en lignende ide.

Hvorfor benyttes en sådan taktik så ikke? Er der fare for, at man kan blive betragtet som selv værende kriminel eller medskydlig? Er der fare for eget liv eller sikkerhed? Er man fra offentligheden bange for, at folk alligevel kommer galt afsted, hvis de indlader sig på en nærmere snak, altså lader sig besnære?

Har bloggens læsere nogen mening om forslaget og dets gennemførlighed (eller mangel på samme)?

På forhånd tak for indsigtsfulde kommentarer.

Glemsomme eks-ministre

Det er nu 14 dage siden, at en ny regering tiltrådte. Det er således også 14 dage siden, at den gamle regering aftrådte.

Ikke alle eks-ministre fra den gamle regering har fået opdateret deres status på LinkedIn. Således beskriver de sig selv:

Lars Løkke Rasmussen: Formand for Venstre, Danmarks Liberale Parti
Lars Barfoed: Minister of Justice, MP
Claus Hjort Frederiksen: -
Per Stig Møller: -
Brian Mikkelsen: Minister of Justice at Politic (?)
Bertel Haarder: Indenrigs- og Sundhedsminister at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lene Espersen: Member of the Danish Parliament
Hans Christian Schmidt: -
Peter Christensen: Politisk ordfører (V), Medlem af Folketinget
Inger Støjberg: MF at Folketinget
Karen Ellemann: Politician with the Danish Liberal Party - Venstre
Lykke Friis: Pro-Rector at University of Copenhagen
Gitte Lillelund Bech: -
Troels Lund Poulsen: -
Søren Pind: Cabinet minister, developement cooperation at Danish Government
Henrik Høegh: -
Benedikte Kiær: Folketingsmedlem, Det konservative Folkeparti
Charlotte Sahl-Madsen: Minister for Science, Technology and Innovation at Ministry for Science, Technology and Innovation

En "-" antyder, at jeg enten intet har fundet eller ikke har været sikker på, at jeg har fundet den rette person.

Ud af de 18 eks-ministre har jeg fundet 12. 5 af de 12 har stadig en ministertitel på LinkedIn. Lykke Friis kalder sig pro-rector, så hendes ministertitel har åbenbart aldrig været på LinkedIn.

Endelig har 6 eks-ministre opdateret deres jobsituation til situationen efter valget og den nye regering.

Alt efter temperament og politisk overbevisning kan man synes det er for dårligt eller okay eller fint. Eller noget fjerde.

Android tilgodeser kun et firma

Android stormer frem med over en halv million aktiverede telefoner pr dag. Det er imponerende. Det er specielt imponerende i lyset af, at der ikke rigtigt er nogle, der tjener på Android - andre end Google selv.

Google giver et gratis styresystem væk, som til gengæld driver en masse trafik til Googles tjenester - mail, søgning, docs, hele møllen. Enhver mobiltelefonfabrikant kan putte Android i en telefon og begynde at sælge uden at betale en krone. Næsten da. De skal først lige betale en pris for de immaterialrettigheder, som ligger i moderne telefoner - her kan Google ikke rigtigt hjælpe - endnu i hvert fald.

Asymco havde for ca. et år siden en artikel, som han kaldte Androids jagt på de største tabere. Grafen viste, at de fleste Androidproducenter ikke tjente (mange) penge.

Det er nok blevet bedre i mellemtiden, selv om LG, Sony-Ericsson og Motorola stadigt døjer med skuffende indtjening. Konkurrencen er hård, og det er svært at differentiere sine produkter på hardware, da softwaren er den samme. Man kan selvfølgeligt ændre lidt på softwaren, men det koster jo også tid og ressourcer.

På sin vis er Android blevet offer for sin egen succes: Der er alt for mange telefoner med Android, og for den enkelte producent er det svært at binde kunderne til sig: i morgen kan de finde en billigere telefon fra en konkurrent, som kan det samme (eller mere). Data ligger typisk i skyen og gør det nemt at skifte til en ny telefon.

Med Googles køb af Motorola Mobility er der endnu mindre grund til at være med. Kan andre producenter stole på, at Google ikke vil forfordele Motorola? Det er næppe tilfældigt, at Nokias aktier steg 10% den dag Motorola-aftalen blev offentliggjort - markedet forventede, at skuffede Androidmobiltelfonproducenter ville kaste sig over Microsofts WP7 og dermed styrke Nokias økosystem.

Indtil videre har der ikke rigtigt været nogle alternativer: iOS er kun til Apple, mens Symbian ikke er godt nok, mens Blackberry kørte på sin egen lukkede platform.
Nu er Microsoft (og Nokia) begyndt at satse på Windows Phone 7, men dets markedsandel er stadig meget lav. Samsung er begyndt at bruge mere energi på sit eget styresystem Bada. Så efterhånden kommer der alternativer til Android.

I mellemtiden skovler Google penge ind - kunderne strømmer stadigt til. Det skal blive spændende at se, om Google kan fortsætte med at tilbyde et konkurrencedygtigt operativsystem til sine kunder - for kunderne tjener ikke det store på det. Google må skynde sig at finde noget mere værdi for sine licenstagere, for ellers begynder de at kigge efter andre løsninger.

Google+ på Facebook

I følge norske digi.no har mange unge mere end en profil på Facebook.

Grunden er selvfølgelig, at den unge bliver nødt til at være venner på Facebook med sin mor og far, men at det ikke er godt, at de får alt at vide - ergo laver man en profil til, hvor forældrene ikke er med. Jeg har også kendskab til, at en nyudsprunget lesbisk har en (ny) profil for dem, der er bekendt med dette.

Umiddelbart synes dette at være et problem for Facebook: brugerne efterspørger en funktionalitet, som Google+ tilbyder sine kunder. Facebook kan derfor se frem til, at nogle springer over på Google+, fordi de her får, hvad de har brug for.

Men, efter min opfattelse kan Facebook nu ånde lettet ud: Qua Facebooks enorme netværkseffekt er der ingen, der har lyst til at forlade Facebook. Så i stedet for at hoppe over til konkurrenten Google+, er det bedre at omgå reglerne (Facebook tillader ikke mere end en profil pr. person) og oprette to profiler på Facebook.

Mao. er dette endnu et eksempel på, hvor stærkt netværkseffekten er for Facebook: på Facebook er Gud og hvermand - hvilket Google+ ikke kan matche (Man har forresten ikke i lang tid hørt noget fra antal brugere på Google+, er alle first-movers og FB-hadere hoppet over, mens resten ikke gider/er?)

Man skal aldrig sige aldrig, og MySpace tjener som eksempel på, at en dominerende socialt netværksplatform kan miste brugere, men jeg tvivler stærkt på, at Google+ har en chance.

Googlebomber i dansk politik: forslag til nye begreber

Med baggrund i denne artikel i The Register om et elegant karaktermord kan man overveje, om lignende bomber skal laves for dansk politik. Følgende forslag er langt fra udtømmende:

Sørenpinde: kalde eksperter for øgenavne i stedet for at fremhæve, at eksperterne ikke længere udtaler sig som eksperter

Villy: fornægte store dele af baglandet i forsøget på at vælte regeringen/selv blive minister

Vestagre: løfte sit eget parti ud af dødvande ved at indgå forlig med regeringen men ønske oppositionens kandidat som regeringsleder

Piae: trods et direkte slag mod sit eget partis vælgere få foræret en sag af regeringen, som styrker partiet.

Helle: styrke sin egen position ved at lade sine politiske modstandere dumme sig gang på gang uden at få fokus på egne holdninger og inkonsekvenser

Det er bare at gå i gang på Wikipedia og derefter Google (og andre søgemaskiner). Jeg vil dog indrømme, at en god del af ovennævnte forslag har karakter af døgnfluer.

Andre forslag modtages gerne i kommentarfeltet. Der skulle være nok at tage af.

Med ønsket om en god midsommer til bloggens læsere.

Socialnetværk-boblen brister 8. november 2011

I lyset af de seneste dags skriver om Warren Buffets advarsel om en (enorm) boble indenfor sociale netværket, vover jeg pelsen og spår en eksakt dato for bristet ud fra en tankegang om, at det er bedre at spå forkert end at være ulden.

Siden de færreste sociale netværksfirmaer er børsnoterede, er det vanskeligt at bestemme, hvornår et brist er sket - måske vil investorer bare ikke længere skyde flere penge efter LinkedIn, Facebook, Twitter, Groupon og hvad de ellers hedder.

Jeg er dog grundlæggende enig med Warren Buffet: firmaernes indtjeninger berettiger ingenlunde til de nuværende vurderinger, og den eksplosive vækst må nødvendigvist flade ud. Så vil fokus skifte til profitten, og den er foreløbig minimal, omend eksisterende (hvilket ingenlunde var tilfældet i 2001).

November er en god måned for bobler til at kollapse i, men omvendt skal vi ikke for tæt på jul eller amerikansk Thanksgiving. Datoen den 8. november lyder derfor rigtig.

Jeg vil lade tiden afgøre, hvor meget jeg fik (u-)ret.

Et bid af æblet

Steve Jobs fra Apple er igen sygemeldt. I sin e-mail til firmaets ansatte beder han og hans familie om, at medierne vil respektere hans privatliv - mao. ikke snage i hans helbredsoplysninger.

Dette er alt sammen meget forståeligt, men der er et problem: Appels investorer har krav på at få alt at vide om firmaet, som vil påvirke deres beslutning om at investere i Apple eller ej.

Fordi Steve Jobs i den grad tegner Apples profil, er hans helbredsoplysninger af vital interesse for investorer. For "almindelige" firmaer vil en topchefs helbredsoplysninger ikke være af en sådan kaliber, at markedet vil reagere voldsomt, hvis en topchef må gå på sygeorlov. Det er muligvist hysteri, men det er stadigt et faktum.

Men fordi Steve Jobs selv i den grad har foretaget produktlanceringer, investororienteringer, ja, været Apples offentlige ansigt, så må han nu finde sig i, at hans - meget private - helbredsoplysninger skal være tilgængeligt for investorer - eller mao. alle - også medier.

Det er bittersødt, at hans egen succes som chef for Apple nu resulterer i, at hans meget private helbredsoplysninger nu ikke længere kan være private.

ældre indlæg >

Ugenr.dk · BMI.fit · Coder’s Toolbox