Right on targIT
tirsdag 10. oktober 2006 kl. 08:56

Google og YouTube - indholdsleverandører kørt agterud

Første, hurtige kommentar:

Der må være nogle indholdsudbydere (pladeselskaber), der ovenpå Googles køb af YouTube ærgrer sig.

Hvor det tidligere ville være ret nemt at sagsøge YouTube, og hvor kun Warner havde indgået en aftale med YouTube, så er det lige pludseligt blevet en væsentlig større modstander, som eventuelle sagsanlæg skal anlægges mod. Ved p2p-udveksling af musik formåede musikselskaberne at få bekæmpet udbyderne (Napster, mfl.), omend deres succes med at begrænse musikudveksling via p2p har været meget tvivlsom.

Universal har tidligere truet med at sagsøge YouTube (se ovenstående lænke), men mon ikke, de nu tænker sig om en gang til. YouTube selv og handlen er også et eksempel på, at interessen for disse former for indhold er blevet meget større end i gamle dag, hvor der simpelt hen var for lidt båndbredde til sådant indhold.

Så her er en antydning af, at indholdsudbyderne også hvad angik film har været for sent ude. De fik ikke stoppet eller lukket for denne udbydsform, før det blev unødvendigt svært. Hvad man nu end kan mene om plade- og filmselskabernes ageren på området, har disse også behov for at beskytte deres forretningsmodeller. Det bliver nu pludseligt meget sværere i YouTubes tilfælde.

Kommentarer

Kommentarfunktionen er ikke aktiv for dette indlæg.