Right on targIT

Right on targIT - indlæg fra 2005

ITST spekulerer i juleferien

Gad vide, om IT- og Telestyrelsen (ITST) godt var klar over, at man måske havde en lidt dårlig sag, da styrelsen meldte de nye leje-af-rå-kobberpriser ud. Det skete i følge Comon "lillejuleaften om eftermiddagen". Et godt tidspunkt, da der først ville blive skrevet om sagen den 27. december.

Man aner, at Andreas Krog - som den drevne journalist han er - er utilfreds med dette tidspunkt, med det faktum, at han ikke kunne få fat i nogen til at kommentere nyheden og at han mener, at man med vilje har meldt denne (dårlige) nyhed ud på et tidspunkt, hvor den nemt vil blive glemt. Cadeau til hr. Krog for at have skrevet om det alligevel, selv om det først skete den 27. december (hvor CW nævnte den i korte nyheder).

Nu har jeg jo så som selvgald blogger skrevet det, som Andreas Krog kun antyder:at ITST med vilje har offentliggjort en dårlig nyhed på et tidspunkt, hvor den nemt vil blive glemt. Man ihukommer, hvordan en af Blairs spindoktorer mistede sit job, efter at hun den 11. september 2001 havde sendt en intern mail ud om, at efter samme dags terrorangreb i USA på WTC, Pentagon og en mark i Pennsylvania var det en god dag til at "begrave dårlige nyheder" på.

Nu skal man ikke sammenligne en mindre end forventet nedsættelse af den danske kobberlejepris med terrorangrebet i USA i september 2001. Men fremgangsmåden ligner da mere end rigeligt.

Et juleeventyr om Sony

Engang for lang tid siden var der et japansk firma, der hed Sony. Sony var et selskab, der både udbød hardware og indhold, det første i form af lyd- og videoudstyr, det andet i form af firmaets pladeselskab(-er) og filmselskab(-er). Der var både almindelige tv, videoer og stereoanlæg, men firmaets Playstation var populært på mangen et barneværelse til børn i alle aldre. Sonys plade- og filmselskaber havde mange gode film og kunstnere i stalden, og alle var glade for Sony.

Nu var det sådan, at Sony gerne ville tjene endnu flere penge, og en af grundene til, at firmaets pladeselskab ikke tjente så meget, som det gerne ville, var, at der blev kopieret for meget af selskabets musik. Dette ville pladeselskabet gerne forhindre. Firmaet fik en vældig god ide.

Så senere kunne man på en blog læse, at Sony havde installeret rootkitsoftware på deres musik-cd'ere. Dette havde Sony gjort for at forhindre brugeren i at kopiere musikken til andre medier, for det brød Sony sig ikke om. Nu var det bare sådan, at rootkitsoftwaren dybest set opførte sig som en virus, som brugeren oveni købet havde meget svært ved at fjerne. Der var stor skandale, og mange forbrugere blev sure på Sony.

Kendere i branchen formodede, at Sony var et rationelt besluttende firma. Så man havde valgt at bruge rootkittet, selv om man i Sony kunne forudse, at der kunne blive problemer med det, hvis offentligheden fandt ud af, hvad det hele gik ud på.

Nu skal jeg huske at indskyde at det var velkendt, at der pågik en heftig kamp indenfor Sony om, hvem der skulle bestemme. Det typiske var, at indholdsdelen bestemte, at Sonys hardware skulle indeholde diverse kopisikringsanordninger. F.eks. kunne Sonys MP3-afspillere i lang tid ikke spille netop MP3, da dette jo var et usikret format. I stedet satsede Sony på ATRAC, som de fleste i dag lykkeligt har glemt alt om. Først for temmeligt nyligt var Sony begyndt at lave MP3-afspillere, der kunne spille MP3, men da var det ligesom for sent. Så pladeselskabsdelen af Sony ødelagde Sonys MP3-afspillerforretning.

Heldigvis var der nogle kloge forbrugere, som valgte at stemme med deres fødder. Forbrugerne valgte at boycotte Sonys pladeselskabers produkter i meget lang tid, men fortsatte med at købe Sonys hardware. Thi på denne måde kunne forbrugerne sende et signal til Sony om, at Sony havde ladet pladeselskabsdelen bestemme alt for meget, og at Sony skulle lade være med det..

På den måde sørgede forbrugerne for, at Sony ikke brugte ond DRM eller lignende beskyttelse af firmaets indhold, mens Sony fortsatte med at lave god hardware, som kan spille de formater, som brugeren har behov for.

Se, det var et juleeventyr.

Telelogningen vedtaget - ak ak

Så skete det, som en enig IT-branche har advaret om i efterhånden meget lang tid: telelogningsdirektivet (det er vist et direktiv?) er blevet vedtaget af Europa-parlamentet. Det kan herefter implementeres i de enkelte landes lovgivning.

Man må konkludere, at til trods for en ret favorabel presse imod direktivet, som har skrevet om hvor stupidt forslaget er (biblioteker og små boligforeninger skal ikke logges, etc.), så er det alligevel blevet godkendt. Også på hjemlige Christiansborg er der flertal for direktivet.

Dette kan tyde på, at beslutningstagerne enten ved noget, som vi andre ikke ved eller at dette formodes så vigtigt, at det - trods al den dårlige presse og stupiditeter forslaget indeholder - alligevel er blevet vedtaget. Jeg er ikke den store tilhænger af konspirationsteorier, så jeg tror på, at det er sidstnævnte: bekæmpelse af terror er så vigtigt, at dette alligevel er blevet gennemført.

Rent politisk er det måske en billig måde at vise beslutningskraft på: man rammer nogle store, fede telefirmaer, som har penge nok (!) og kan henvise til, at man i London havde stor nytte af en lignende logning (efter skaden var sket, vel at mærke). Så selv om branchen sammen med pressen har talt imod, så er Maren i Kæret måske alligevel meget godt tilfreds med dette direktiv.

Så det ser sort ud.... man må vel vente nogle år og så se på, hvordan direktivet har virket. Min påstand er, at det til den tid vil være klart, at det hele har været spild af penge og harddiske og båndstationer, idet det ikke har hjulpet nogen med noget. Man kunne så ønske sig, at der var en udløbsperiode på direktivet, sådan at det skulle genvedtages om f.eks. tre år.

Og lad mig så ikke begynde at skrive om, at musikbranchen også vil have adgang til dataene...

Dansk forskningspolitik - det er kedeligt

Dagens Jyllands-Posten har i dag på deres netavis en artikel (så længe lænken virker), der fortæller, at den offentlige støtte til forskning i Danmark nu er nede på 0,72%, hvor målet er 1,00%. Lande, vi sammenligner os med, Sverige og USA, ligger klart foran Danmark (hhv. 0,94% og 1,12%) og hvad endnu værre er, så går det den forkerte vej, i det procentdelen er faldet i forhold til sidste år. DI advarer, mens VTU-minister Sander afviser; der er tale om gamle tal, og de rigtige tal er således 0,75% i år, og 0,76% til næste år.

Hvad enten nu tallet er 0,72% eller 0,76%, så er der jo langt op til Sverige, til det officielle mål eller helt op til USA. Grunden er nok desværre, at

1) Dansk Folkeparti er støtteparti for regeringen, og der er
2) ikke meget mere hjælp for forskningen at hente hos oppositionen. Endelig er
3) VTU-ministeriet svagt internt i regeringen.

Ad 1):
For Dansk Folkeparti (DF) er det vigtigt, at der sættes enormt hårdt ind mod kriminalitet er (om man så skal vedtage diverse tvivlsomme terrorpakker for at nå lidt tættere på det mål er ligegyldigt), at samfundets ældre har det enormt godt (hver finanslov hælder lidt ekstra ud over pensionister, førtidspensionister, mm). og at indvandrerne kraftigt reduceres i antal.

Partiet har så vidt jeg ikke ved ikke nogle stærke meninger om Danmarks forskning - og hvorfor skulle de også have det? DFs vælgere blandt folk, der er bekymrede for forskningen i Danmark, kan vist tælles på to hænder, så det er nemmere at tage penge fra det område og give dem til DFs vælgergrupper. Det er der intet fortænkt i.

Men,

ad 2):
heller ikke andre partier synes at være så interesserede i at kæmpe for forskningen. I forbindelse med fremlæggelsen af finansloven for 2006 var der masser af kritik af de manglende midler til forskningen fra R og S, men det er ikke noget, man har hørt meget til her bagefter. Til partiernes forsvar kan siges, at det hele jo alligevel var handlet af med DF, men hvis det nu var så vigtigt, så kunne regeringen måske indgå en aftale med S og R?

Og det kan bringe mig til
ad 3):
Den ansvarlige minister kan internt i regeringen ikke slå i bordet og forlange flere penge til forskningen. Et eksempel på VTUs status i regeringen kan man læse i dagens online Computerworld, hvor det rapporteres, at Task Forcen har fået ny ledelse. Jeg citerer: "Placeringen i det magtfulde Finansministerium styrker Den Digitale Taskforces indflydelse." Læg mærke til, at når der kan spares penge, er Finansministeriet klar, men ikke, når de skal bruges... Så hvad enten den gode Sander har lyst eller ej, så får han svært ved at overbevise sine kolleger om, at forskningen er vigtig.

Min grundlæggende anke er, at forskningspolitik ikke siger den menige dansker særligt meget. Det er ikke noget, der kan få folk på barrikaderne, og en fyret forsker er ikke så godt tv som en førtidspensionist, der ikke har råd til ordentlig rengøring. Så kampen kæmpes pr. stedfortræder, så DI (se ovenfor) råber op, mens den ansvarlige minister forklarer og beroliger. Ingen gider virkeligt kæmpe for området, mens alle er enige om, at det er vigtigt. Det minder sådan set lidt om et jernbanenet.

Snart kommer Globaliseringsrådet (eller er det en kommission?) med deres betænkning, og det bliver så spændende at se, hvad de vil foreslå, og hvad der så vil ske. Det synes også sandsynligt, at regeringen vil kæde Velfærdskommisionens rapport sammen med Globaliseringsrådets forslag, så der er måske en chance for at finde nogle flere penge til forskningen.

I mellemtiden forfalder jernbanenettet. Og de dygtigste forskere drager andetsteds hen.

TDC - manglende shareholder value-hensyn

Så er et købstilbud på TDC fra en række kapitalfonde blevet offentliggjort.

Disse fonde har kunnet se nogle værdier "gemt" i TDC, som den nuværende ledelse ikke har formået at udnytte eller kapitalisere - eller som markedet ikke har forstået, hvorfor aktiekursen har været for lav for de værdier, som selskabet nu engang har indeholdt.

Det er vel essentielt dette, sådan kapitalfonde gør - de udser sig muligheder i firmaer, som af den eller anden grund er undervurderet. De opnår kontrol med firmaet og udnytter værdierne, som sælges til en højere pris end man oprindeligt gav for firmaet. Det kan være at splitte et selskab op og sælge enkeltdelene til en højere pris end selskabet samlet var værd (en slags negativ synergi eller det faktum, at nogle dele af et selskab vil være meget mere værd for det rette firma). (I parentes kan man naivt skrive, at man håber på, at TDCs rå kobber overtages af et selvstændigt selskab, så ordentlig konkurrence kan sikres på det danske telemarked.)

Men tilbage til sagen. Jeg husker, hvordan en TDC-ansat på besøg på et teleøkonomikursus på DTU i sluthalvfemserne ikke lavede meget andet end at snakke om, at TDC var stærkt fokuseret på shareholder value. Man ville altså optimere aktieejernes værdi ved at kanalisere så meget værdi som overhovedet muligt over i aktiekursen. Fidusen ved dette var at gøre aktieejerne glade og sikre, at en overtagelse blev så dyr som muligt.

På grundlag af, at en række kapitalfonde nu har afgivet et bud på TDC, der ligger væsentligt over, hvad markedet havde værdisat selskabet til, vil jeg mene, at TDC enten ikke har været dygtige nok til at lave shareholder value - eller at man i mellemtiden har skiftet fokus.

I begge tilfælde kan man argumentere for, at ledelsen ikke har gjort sit arbejde godt nok. Men aktieejerne er nok ligeglade - de får jo en væsentligt højere pris pris for deres aktier end TDC kunne generere.

30 mio. solgte iPods - og?

ComON skriver, at der nu på verdensplan er solgt 30 mio. iPodder siden starten tilbage i 2001. Jeg formoder, at der er tale om alle slags iPodder, lige fra Nano, alm, Mini til Shuffle. Det lyder jo alt sammen meget imponerende, og der er da ingen tvivl om, at iPodderne er meget moderne nu om dage.

Jeg må nu indrømme ikke at være særlig imponeret. 7,5 mio. enheder pr. år? Tillad mig at minde om, at der for indeværende år spås en salg på 800 mio. mobiltelefoner. Kigger man på et firma som Samsung, der har en markedsandel på 12.5%, vil dette firma i indeværende år sælge 100 mio. telefoner. Så på 4 mdr. sælger Samsung flere telefoner, end Apple har solgt i-Podder på fire år.

Samsung er valgt med vilje, idet firmaet sælger mange high-endtelefoner og ikke er stærkt repræsenteret nede i den billige ende. Min påstand er derfor, at Samsung kan så nogenlunde kan matche den gennemsnitlige salgspris pr. enhed, specielt når man tænker på, at minien og nanoen sælger godt.

Så... inden man andægtigt bøjer sig i støvet for Apple, så er der altså et par andre firmaer, som sagtens kan matche den slags salg.

3G-licens til salg igen igen

Efter Orange har solgt deres danske del af mobiltelefonforretningen til Telia, blev der en 3G-licens til overs. Telia tænkte over sagerne, og i stedet for at sælge den direkte til Sonofon, som netop stod og manglede en sådan, mente man, at det var bedre at levere den tilbage for derved med lidt held at gøre det dyrere for Sonofon at få den og i alle tilfælde sænke Sonofon i firmaets 3G-ambitioner (hvilket godt kan gøres behov, Telia har endnu ikke annonceret nogen 3G-debut).

Nuvel, 3G-licensen leveres tilbage, og det besluttes, at den på ny skal sættes til salg på en auktion. Her er det så, at de tre andre 3G-licenshavere forlanger, at licensen skal sættes til salg til sin fulde pris. Mao. skal mindsteprisen på 500 mio. kr., som i sin tid blev besluttet for den første auktion, gælde en gang til. Og, der er endda røster om, at prisen i hvert fald ikke skal være lavere end de 950 mio. kr., som de fire andre måtte betale, da de fik den. Ellers ville der jo være tale om konkurrenforvridelse.

Man kan næppe tro, at man internt i de respektive firmaer tror på udtalelserne. Jeg har ikke set dem imødegået i fagpressen, hvilket enten kan betyde, at alle, der ved noget om skidtet, ikke kan tage bemærkningerne alvorligt, eller at argumentet er så stærkt, at man ikke kan argumentere imod det.

Jeg skal dog gerne argumentere imod den høje pris. Udover at der er gået adskillige år, hvor konkurrenterne har været i gang (eller haft mulighed for det), er der også sket det, at man i mellemtiden er blevet lidt klogere. 3G har vist sig måske ikke helt at have det potentiale, som man troede på omkring årtusindeskiftet, og der er derfor tale om et mere informeret marked, som skal prissætte licensen.

Det er ikke så svært. Det hedder udbud og efterspørgsel, og efterspørgslen er noget mindre end den var for fem år siden, da der sidst blev solgt licenser. Mon ikke alle i branchen godt ved, at argumenterne ikke holder. Det er kun mig, der tror på dem...

Telefoner med WLAN: operatørerne ignoreres

Finske Nokia lancerede forleden tre nye telefoner, alle med fokus på erhvervslivet og dettes ansattes behov for altid at kunne hente, læse og svare e-mail. De kan ses på forsiden af den danske del af firmaets webside eller her. Udover deres omfattende understøttelse af e-mail, vil jeg også bemærke telefonernes understøttelse af wlan og voip. Disse to teknikker klæder hverandre godt.

Der er selvfølgelig også 3G-understøttelse, men det min post her skal handle om, er det faktum, at telefoner i dag for professionelle brugere ikke længere kan sælges, hvis de ikke har wlan inkluderet. Med voip-teknologi bygget ind i fonen, må mobiltelefonoperatørerne se deres muligheder for at tjene penge på deres 3G-investeringer fortone sig endnu mere i det fjerne.

Traditonelt har operatørerne et stort ord at skulle have sagt, når det gælder mobiltelefoner, thi deres kunder køber dem hos operatøren og ikke i en gængs politik. Hvis en telefon ikke er subsidieret, er der ikke nogen, der vil købe den, så operatøren har bestemt.

Ikke mere. Wlan er nu så udbredt og så nødvendigt i dyre telefoner, at operatørernes ønske om alene at sidde på adgangen til data forsvinder dag for dag. Ikke nok med, at data nu ikke længere kan formodes at blive downloadet til en telefon via en operatørs net, med disse telefoner kan operatøren ikke engang være sikker på, at almindelig tale, som ellers alle dage har været deres guldkalv, nu vil blive rutet via deres net.

Naturligvis er der forskel på dyre forretningstelefoner, som dækker nogle behov, den menige bruger ikke har, så operatørernes levebrød er ikke truet endnu. Men det er velkendt, at når en teknologi først er introduceret, siver den stille og roligt ned gennem modellerne og findes til sidst i så godt som alle telefoner. Tænk på kamera til mobilos, farveskærm eller radio.

Så operatørerne svækkes med denne udvikling; deres monopol på dataudveksling udhules. Man kan forestille sig, at denne udvikling har noget at gøre med, at det i lang tid har været alt for dyrt at downloade data for mobilbrugerne.

Som et sidespring vil jeg også udtrykke min undren over, at Blackberry har formået at få alle til at bruge deres teknologi. Bevares, den er da meget god, men da ingenlunde unik, og det kræver altså en 30.000 kroners BB-server at få mail pushet ud til brugerne. Der findes en bunke andre firmaer, som kan ca. det samme, men BB er den model, som alle snakker om. Man undrer sig bare.

Microsoft: fylder 30 - og har midtvejskrise?

Microsoft (MS) har just fyldt 30, og er behørigt blevet fejret i pressen. Men ikke alt er fryd og gammen. Der er dryppet malurt i jubilæumsbægeret.

Man har i medierne her i efteråret læst en bunke artikler, som alle peger på, at MS er ved at blive et stort, bureaukratisk monster, hvor man ikke kan tage beslutninger, få software færdig til tiden, men i stedet slås internt og sidder i møder hele dagen.

Businessweek lagde tilbage i juli for med en artikel om, at det ikke længere blandt studerende var sejt at arbejde for MS. I stedet var det eksempelvis Google og Yahoo, som studerende søgte imod. Dette gjaldt også for studerende fra Microsofts hjemby, Seattle. Google og Yahoo blev simpelt hen set som mere innovative, hippe og spændende steder at arbejde sammenlignet med MS.

Et andet eksempel er MS' problemer med at få Longhorn (nu officielt kaldet Vista) færdigt til tiden. For lang tid siden spåede Gartner, at Longhorn ville være færdig i 2003. Nu lyder en sandsynlig dato på sent i 2006. Longhorn skulle indeholde et nyt filsystem, som mere virkede som en relationel database. Mao. var planen, at det ikke længere var så vigtigt at vide, hvor dataene lå på harddisken (eller nettet), filsystemet ville alligevel vide, hvor disse kunne findes. Denne nye filstruktur bliver ikke en del af Vista. Adskillige andre cool features blev undervejs taget ud af planerne for Vista.

Faktisk kunne digi.no i sidste uge fortælle, at man midt i udviklingen af Vista fandt ud af, at koden var blevet for kompleks. I stedet besluttede man at begynde forfra og lave koden i moduler. Dette medførte klart nok forsinkelser - og også stor bekymring og utilfredshed internt i Microsoft.

Endelig kunne Businessweek så i sidste uge i en forsideartikel fortælle, hvorfor folk flygter fra MS. I samme dur som den foregående artikel gælder, at Yahoo og Google rykker hurtigere (Google markedsførte en desktopsearchfeature i løbet af kort tid, mens MS, der jo var i gang med lignende, efterfølgende måtte skynde sig at udsende deres version), og at studerende ikke gider arbejde hos MS (en erhvervsdag på MIT er citeret).

Fire problemer trækkes frem i artiklen. 1) Der bruges for meget tid på at opretholde og udvikle funktioner på monopolprodukterne Windows og Office-pakken i stedet for at udvikle nye og sjove ting. 2) En koordineret kodeudvikling for alle projekter gør, at de hurtige projekter skal vente på de langsomme. 3) Bureaukrati og møder gør, at for meget tid går med at vente på beslutninger og diskutere ligegyldige ting og ergo ikke kode. Sjovt nok blev møderne introduceret for at gøre ting hurtigere og skabe større tilfredshed. 4) Aktierne er ikke steget, så mange nyansattes aktieoptioner er intet værd. Dette skaber frustration og splid mellem gamle og nye medarbejdere.

BW viderebringer endvidere radikale forslag til omorganisering af firmaet (opdeling i mindre enheder, task forces til at udrydde bureaukrati, mm), ligesom citerede interne mails og blogindlæg lader antyde, at mange ansatte er frustrerede over MS' organisering og udvikling. Der tales om krise.

Noget er der måske om snakken. I hvert fald omorganiserede Ballmer omkring 30-årsdagen selskabet. Umiddelbart så omorganiseringen meget fornuftigt ud, men det må nødvendigvist komme an på en prøve, om det faktisk også virker.

Som sådan er der jo ikke noget galt med MS. Selskabet har stærke monopoler, udvikler til stadighed ny software, tjener penge som skidt, har masser af dygtige mennesker (og er kendt for at behandle sine ansatte godt) og diversificerer ind i nye områder.

Men som med Bush er det lige pludseligt blevet legitimt og presseværdigt at skrive om MS' problemer i stedet for dets succeser. Firmaet er ikke længere set som uovervindeligt og i særklasse, men snarere som et ganske almindeligt firma med de problemer og udfordringer, som de fleste firmaer har. Men det er da interessant, at medierne bruger ord som tredive, fed og færdig om firmaet i stedet for at se på de forgangne 30 år, som firmaet har klaret exceptionelt godt.

Gode gamle TDC

Gad vide, om TDC godt vidste, at ITST's teleprisguide ville konkludere, at det ofte er billigere at bruge mobilen i stedet for fastnettelefonen?

I hvert fald reklamerer TDC nu med, at "Et rigtigt hjem har fastnet!" Ikke noget med økonomiske argumenter, bedre samtalekvalitet eller forsyningssikkerhed (okay, lidt langt ude, men bær over med mig), næ nej, "et rigtigt hjem har fastnet".

Det kan vi andre så grine af, men mange års erfaring siger vel TDC, at når firmaet efter ni års konkurrence på telemarkedet i Danmark stadig har så høj en markedsandel, så er det jo i hvert fald ikke økonomien, folk kigger på, når de vælger telefonløsning. Og så kan et argument om, at hvis et hjem skal være rigtigt, så skal der være fastnet installeret, jo være lige så godt som pris, kvalitet eller noget tredje (relevant).

Der er lang vej endnu.

Så starter softwarepatentdebatten forfra

Så blev CII-direktivet, som i lang tid har været undervejs, afvist af EU-parlamentet. Det fejres som en sejr af specielt modstanderne, men de bør ikke glæde sig for tidligt.

Thi i mellemtiden kører det gamle patentsystem videre, og her er det muligt at patentere software. Det eneste, man således har undgået, er, at den nuværende praksis ophøjes til direktiv - og at en række begrænsninger af patentretten ikke indskrives i de nationale love (der er således intet til hinder for, at f.eks. Storbritanien fra i morgen tillader forretningsgangspatenter).

Derfor er der så vidt jeg kan se ikke meget for modstanderne at glædes over. Og det var vel også derfor, at tilhængere af direktivet valgte at lade det falde; status quo var bedre, end hvad man kunne få med et udvandet direktiv.

Tværtimod er det stadig usikkert, hvilken beskyttelse der kan tillades, i og med at intet parlament eller lands domstol har styr på EPO, som udsteder patenterne. Nationalt kan en patentstyrelse eller domstol ugyldiggøre et patent, men ikke på EU-niveau. Der hersker således legio opfattelser af, hvilke CII-patenter, der kan tillades. Det kan modstandersiden ingenlunde være tilhænger af.

Det skal dog siges, at pausen måske er meget god. Tilbage før påsken udtrykte man ønske om, at processen måske havde best af at starte forfra. Da man ikke i denne omgang kunne blive enige om hverken det ene eller andet, er det måske meget godt, at man begynder forfra. Dermed bliver der forhåbentligt tid til at diskutere sagerne ordentligt og forhåbentligt undgå meget af den vildledning, som begge sider har udsat modstanderne for.

Jeg mener bare ikke, at modstanderne af direktivet bør glæde sig. Hvis de mener at have sejret i dag, må det være en pyrrhussejr.

Bliv klogere på dig selv og dine kolleger

MIT, mit gamle universitet, har en undersøgelse af bloggere:

Take the MIT Weblog Survey

Her er rig mulighed for at underkaste sig en blogpsykolog, som spørger om mange forskellige ting, bl.a. hvorfor vi spilder tid på det. Og man kan se, hvordan man selv har svaret i forhold til de andre. Alt sammen såre interessant.

ITST fremme i skoen: departementschefspost i sigte for direktøren?

Som nævnt i min post just nedenunder, har IT- og Telestyrelsen (ITST) været meget omtalt i medierne. Specielt er direktøren, Jørgen Abild Andersen, blevet citeret både hvad angår forslag til nedsættelse af fastnet til mobiltermineringsafgiften og hvad angår fastnetafgiften for bredbåndskunder, hvad enten de vil have fastnettelefon eller ej. Der er høringsfrist i august, og derefter vil styrelsen meddele sine beslutninger i efteråert. Se nedenunder for links.

Samtidigt har departementschefen for VTU, Leo Bjørnskov meddelt, at han til efteråret trækker sig. Der skal herefter findes en ny departementschef.

Denne kunne tænkes at blive Abild Andersen. Manden har i hvert fald foreløbigt gjort hvad han kan for at ministeren skal lægge mærke til ham og for, at nogle af initiativerne topper til efteråret.

Bare en tanke. Det kan også være, at styrelsen bare gør sit arbejde.

Ja, TDC er et monopol!

Dette har været en slem uge for TDC, men efter min mening en god uge for det danske telemarked. En bunke begivenheder har en for en rettet sig mod TDC. Lad os kigge på det:

Først faldt der dom i Højesteret, som fastslog, at TDC havde taget overpris for udleje af faste kredsløb. Grunden til, at TDC kunne tage for meget, var TDCs stærke markedsposition, som det udtrykkes i pressemeddelelsen. Jeg synes, det ser ud som om Højesteret fandt, at TDC udnyttede sit monopol udover det rimelige. TDC bagud 0-1.

Senere kom IT- og Telestyrelsen (ITST) så på banen med et forslag om, at TDC ikke kan kræve, at man skal have fastnetsforbindelse hos dem for at have bredbånd hos en konkurrent. Mao. skal ADSL-kunder ikke tvinges til at subsidiere fastnetkunderne.

Til trods for TDCs sædvanlige FUD om, at der er konkurrence på telemarkedet og at der ingen grund er til at gribe ind, da kun 10 kunder (!) er ramt, giver det meget mening at man undgår denne kobling. Hvad med de mange kunder, som ikke er skiftet til ren ip-telefoni, fordi de stadig skal betale TDC for fastnetforbindelsen? Hvad med de 5.000 afviste Cybercity-kunder, fordi CC ikke kan få det til at løbe rundt med fastnetopkrævningen fra TDC? Hvis der er så megen konkurrence og lige vilkår på markedet, kan det undre, at ingen andre end TDC er i stand til konsistent at få overskud.

Og godt at se, at IT- og Telestyrelsen er kommet ud af den krise, som styrelsen pludseligt fandt sig midt i, da Konkurrencestyrelsen og ITST kom i resortkarambolage med hverandre, samtidigt med, at ITST havde vist sig lidt passive over for TDC og nu er begyndt agressivt at kigge på TDCs avancer og vilkår.

På et andet område, hvor TDC kæmper en brav kamp, er elselskaberens nedgravning af fibernet, nu hvor der alligevel skal graves kabler ned. Hvor det i ovenstående tilfælde synes okay med krydssubsiduering, har TDC klaget i dette tilfælde, hvor de mener at blive udsat for konkurrenters krydssubsiduering. Trafikministereren ville dog i første omgang gerne se lidt mere dokumentation, før han gjorde noget (Comon, 1. juli 2005).

Endelig var dette også ugen efter ugen, hvor ITST meldte ud, at de høje termineringsgebyrer fra fastnet til mobil skulle nedsættes, igen til megen klage. Her røg endnu en gang krydssubsiduering, denne gang til TDCs fordel, men også til telemarkedernes ditto.

Det har været en god uge for telemarkedet. ITST har foreslået, at to slags krydssubsiduering fjernes og der er kommet Højesterets ord for, at TDC er et monopol (som misbruger sin indflydelse). Det kan være, det begynder at lysne for enden af tunnelen.

ITs regulatorer sværger til www

Både VTU og IT- og Telestyrelsen kan ikke tilgås uden at man i URLen inkluderer www.

Man kan læse mere om hvorfor www bør udelades i adresselinjen på fuckwww.dk. Hvad enten man som webmaster er enig eller ej i disse betragtninger, så er der da ingen grund til helt at udelukke, at brugeren kan tilgå et site UDEN at bruge www. Det sparer nu da fire tastetryk.

Det kan undre, at disse to sites, som repræsenterer institutioner, der formodes at vide en ting eller to om IT, ikke tillader en websurfer at tilgå sitet uden www. Forhåbentligt er webmasters opfattelse ikke et udtryk for hele institutionens indstilling på dette område.

Webkamera: Nørder er ikke gode til jura

Der har i den senere tid været en del debat om webkameraer efter dommen i Vestre Landsret over en Læsø-borgers brug af denne. Se denne artikel for en omtale af dommen.

Straks efter denne dom begyndte forsvarsadvokaten, den forurettede, pressen og debatforadeltagere at råbe op om, at hvis denne dom stod til troende, skulle alle webkameraer i Danmark fjernes. Farvel til trafikwebkameraer, Politikens webkamera på Rådhuspladsen osv.

Det kunne dog være rart at læse dommen. Her står der, at hvis enkeltpersoner kan genkendes på billederne fra webkameraet, er der tale om overvågning. Dette falder fint i tråd med den eksisterende lov om overvågning.

Så alle de højtråbende personer bør tænke lidt over, om webkameraet, der fokuseres på, nu også giver mulighed for at genkende mennesker. Det kan dårligt siges om trafikwebkameraer eller Rådhuspladswebkameraet. Dette synes langsomt at begynde at synke ind hos folk, se f.eks her.

Man ser tit folk på it-diskussionsfora brokke sig over domstolene og over, hvor lidt dommere fatter af teknologi, og at denne og hin dom er helt hen i vejret, ofte vedlagt et eksempel fra murstensverden, der viser, hvor langt ude, domstolenes opfattelse er.

Det går dog også den anden vej: ikke alle i it-samfundet fatter hvordan jura fungerer. Webkamerasagen er et klart eksempel på dette. Måske skulle it-samfundet feje for egen dør, før man råber op om domstolenes inkompetence.

ComOn og elselskabernes bredbåndsplaner

Sjældent har man set en mere ensporet pressedækning af et IT-område end ComOns dækning af elselskabernes planer om at lægge bredbånd ud til forbrugerne, når der samtidigt graves kabler ned.

En liste over de seneste mange artikler kan ses ved alle ComOns artikler, og det står hurtigt klart, at langt hovedparten af dem er negative. Bevares, der er skam også positive imellem, men... dem er der nu langt imellem. Microsoft har snart bedre presse end elselskaberne.

De fleste af skrevet af redaktøren, Andreas Krog, og denne skrev for et stykke tid siden (URL?) en leder, hvori han delagtiggjorde verden i Comons skepsis ved disse aktiviteter. Så vidt så godt.

Man kan dog undre sig over denne ihærdighed. Normalt er både ComputerWorld og ComOn nogenlunde enige i, hvad der er værd at skrive om, om ikke andet så kopierer det ene site snart det andet. Men ikke her, her skriver ComOn meget mere end Computerworld.

Man har her indtryk af, at Andreas Krog har fundet en sag, som ComOn kan profilere sig på, og dette udnyttes i vidt omfang. Men man har også indryk af, at ComOn har stærke meninger om, hvorvidt det er klogt at investere disse mange penge i bredbånd, og at dette giver sig udtryk i emnerne i artiklerne. Andreas Krog og vi andre kan jo spørge sig selv, hvorfor alle disse dårlige nyheder om ideen tilflyder ComOn og ikke andre medier (se f.eks. http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=22232)?

Det levner i hvert fald hos denne skribent et udtryk af, at ComOn og Andreas Krog har lagt al form for pressekritik fra sig, og bare skriver derudaf af en tangent om området.

Produktansvar for software?

Tilbage i maj 2003 skrev Nicholas Carr en opsigtsvækkende artikel, i hvilken han argumenterede for, at it-branchen følger en udvikling, som ligner det, man kender fra andre eksempler. Som en hvilken som helst anden infrastrukturbranche ville udviklingen betyde, at branchens produkter ville blive allerstedsnærværende, og det specielle ved branchen ville herefter forsvinde - it bliver en hyldevare (engelsk commodity). Som følge heraf vil man ikke længere kunne forlange højere priser for it, og dette vil selvfølgelig få stor indflydelse på branchens fremtid. Mao. vil it ikke længere være vigtigt; det er ligegyldigt, skrev Carr.

Såfremt vi et øjeblik godtager påstanden om, at it på længere sigt vil blive en normal handelsvare, vil det være naturligt at forudse, at branchen så også skal til at lære at tage ansvar for sine produkter. Situationen er velkendt i dag, hvor man for at tage noget software i brug må anerkende en licens, som siger, at man ingenlunde kan gøre ansvar for manglende eller dårlig funktionalitet i et softwareprodukt gældende overfor softwareproducenten. Dette er noget særligt for softwarebranchen, ingen andre steder kender man en sådan situation: Firestone kan ikke lave dæk og så sige, at bilisten bruger dækkene på egen risiko, og McDonalds er i USA blevet dømt for ikke at advare om, at deres kaffe kan være varm, men Microsoft kan sagtens levere et produkt, hvor omkostningerne hidrørende fra fejl ikke dækkes af Microsoft, men derimod af brugeren.

Det giver økonomisk mening at lade den, der forårsager nogle økonomiske tab, dække disse (og det vil i MS-tilfældet ovenfor også betyde, at exploitkreatøren og angrebsstarteren skal betale, ligesom det giver mening, at en netværksejer, der ikke har sikret sit netværk ordentligt, også bør bøde for den skade, som et sådant exploit har forårsaget). På den måde sikres det, at der er nogle gode grunde til, at den, der kan, forebygger så meget, som det økonomisk giver mening.

Som det er nu, har MS (og andre softwareproducenter) ikke megen økonomisk bevæggrund til at gøre software sikrere; de økonomiske skader begrænser sig til dårlig PR og andre ridser i lakken, når dette eller hint produkt viser sig at være usikkert. Det er økonmiskt ikke særligt slemt, og økonomi tæller nu engang tungest i et firma, det er jo det, firmaet lever af.

Der er fortalere for en sådan ansvarsplacering her og der. Bruce Schneier er en af foregangsmændene for et sådan skifte (se hans bog Secrets and Lies). Men endnu er der ingen af de store selskaber, som har indrømmet et sådant ansvar for deres produkter.

Man kan se Microsofts skifte i retning af sikrere software (Trusthworthy Computing) som et tegn på, at også MS på længere sigt godt ved, at det er i den retning, udviklingen går. Ligeledes kan man vælge at se dækning af tab i tilfælde af immaterialretskrænkelse i softwareprodukter som eksempel på det samme, men dette har efter min opfattelse rod i et forsøg på at antyde, at Open Source-produkter er useriøse. Det er dog et (to?) af de eneste tegn, jeg kan komme i tanke om. Tværtimod bliver EULA-licenser mere og mere omfattende, og som bruger synes man at få færre og færre rettigheder i forbindelse med brug af software (man køber forresten ikke softwaren, men får allerhøjst lov til at bruge det).

Men fat mod: hvis Carr har ret og it på længere sigt er som enhver anden infrastrukturbranche, så må udviklingen gå i retning af, at softwareproducenterne bliver nødt til at anerkende produktansvar for deres software. Det vil andet lige betyde, at det bedre kan betale sig at lave sikrere og mere pålidelig software - til gavn for alle andre end softwareproducenterne. Og hvis der går udu i noget, så er der faktisk et sted, man kan vende sig imod - man skal ikke længere dække tabet selv.

Eller er forklaringen tværtimod, at Carr tog fejl?

CII-direktivet godkendt (til dels): nogle betragtninger

Forleden dag godkendte EUs erhvervsministre det direktivforslag om computerimplementerede opfindelser (ofte kaldet softwarepatenter), som EU-kommissionen havde lagt frem. Læsere af denne blog forudsættes bekendt med hele sagens forløb, så her bare nogle betragtninger oven på dette forløb:

For det første er der tale om et område, som er ufatteligt svært at forstå - selv for folk i branchen. At tro (eller håbe på), at politikere som generalister skal forstå området, er naivt. Derfor må disse stole på andre - men hvem skal disse andre være? Der har været tale om en situation, hvor folk på bjerget har haft en mening, mens en del græsrødder (eller open source-fanatikere, som Computerworld kaldte dem i deres avis af 11. marts 2005) har haft den modsatte mening.

Der har derfor eksisteret en situation, hvor sagkundskaben (de fleste interesseorganisationer, erhvervsorganisationer og embedsmænd (fra Erhvervsministeriet og Patent- og Varemærkestyrelser)) mv. har advokeret for direktivet, mens græsrødderne, typisk i form af små softwareudviklingsfirmaer, PROSA, bevægelser med rod i Open Source-miljøet og enkeltpersoner har været imod - og har stillet spørgsmål ved sagkundskabens argumenter og uvildighed. Alt sammen svært for en politiker at navigere i.

Diskussionen har endvidere været fokuseret meget snævert på softwarepatenter i sig selv, mens en tilsvarende teknologi implementeret i en bil, oliefyr eller andetsteds ikke har været interessant, hvilket i mine øjne unødigt gjorde debatten alt for snæver. Til gengæld har der været masser af eksempler på dårlige patenter, som aldrig skulle have været udstedt, ligesom modstandernes argumenter om, at det økonomisk ikke giver mening at patentere, ikke er adresseret. Begge sider har været dygtige til at male fanden på væggen, hvis de ikke fik ret (små softwareudviklere må lukke vs. store firmaer vil ikke udvikle i Danmark/EU). Tilbage står indtrykket af, at modstandersiden ofte har gået efter manden og ikke bolden, mens tilhængersiden til gengæld ikke har gidet svare på modstandersidens sprg. og argumenter (fordi de havde ret eller fordi de var for dumme at høre på?)

I samme dur kan man bemærke, at den nuværende situation ej heller er blevet debateret meget. Som det er nu, tillades softwarepatenter i vidt omfang allerede, og det foreliggende direktiv er derfor langt hen af vejen efter min opfattelse en kodificering af den nuværende praksis. Måske skulle man starte her i stedet for hårdnakket at hævde, at software i dagens Danmark ikke kan patenteres - for det kan den. Fra modstandersiden at citere PTL §1, stk. 3 viser kun, at man ikke har forstået loven.

Software kan i dagens Danmark patenteres, hvis det har en teknisk effekt - mao. skal den patenterede software have en virkning på noget andet end sig selv. Der skal f.eks. ske en hastighedsforøgelse, besparelse af hukommelse eller brug af færre ressourcer, f.eks. benzin i en bil. Den tekniske effekt er vigtig at have med for at undgå, at rent abstrakte ideer patenteres. Men, definitionen er ikke særlig præcis, og dette er ikke noget, der er blevet behandlet. Det ville have klædt Kommissionen meget mere præcist at forklare, hvad en teknisk effekt er. Som det er nu, bliver det vel sagtens EPOs appelret, som vil præcisere den - og ikke politikerne. Men det kan jo også være, at det ligger bedre dér, end blandt politikerne :-)

Og apropos EPO, så er der her tale om en situation, hvor man har en patentorganisation, EPO, som ikke som sådan har noget med EU at gøre, mens man til gengæld har EU, som beslutter, hvad et softwarepatent skal være for dets medlemsstater. Interessant situation.

Udover en ordentlig mængde politik, der gik i sagen (oppositionens kritik af Bendt Bedtsens indsats, da mødet var på dagsordenen samt valgkamp) og skiftende tilhængere (Soc.Dem og DF skiftede standpunkt undervejs) samt muligheden for at fange statsministeren i at være "bestukket" af Microsoft samt ikke at kunne huske, hvad han i mødes med Bill Gates snakkede om, så er der nu også gået teknikaliteter i sagen. Om punktet retmæssigt blev behandlet som B-punkt, eller om det skulle have været et A-punkt, kan man få lang tid til at gå med at snakke om.

Tilbage står, at det er meget nemt for modstanderne af direktivet at råbe om urent trav mm., men selv blandt tilhængerne af direktivet er der ikke være meget at råbe hurra for. Situationen er mildest sagt speget, og direktivets videre skæbne fortsat uvis, da Parlamentet er imod. Både tilhængere og modstandere er nu så forbitrede og nedgravede i deres positioner, at det vil blive svært at komme videre fremover. Dette kan nemt blive sagen, hvis Parlamentet siger nej til direktivet.

Det havde nok været bedre for alle - både modstandere og tilhængere af direktivet i dets nuværende form - hvis man havde startet sparket sagen til hjørnespark, havde gydet olie på sagen og startet forfra. Sagen har været diskuteret siden 2002, så et halvt eller helt år mere ville nok ikke have gjort den store forskel.

Langvarig sag - kompliceret område. Hvis man har lyst at kommentere, vil jeg med ovenstående indlæg in mente bede om, at man går efter bolden og ej manden.

Med ønsket om en glædelig påske.

MSIE 7.0 - og?

Så er den første nyhed om, hvad Microsoft nye browserversion, Internet Explorer 7.0, formodes at indeholde, lækket. Der er ikke så meget nyt i det, men det er jo altid interesant, hvad browseren, som ca. 90% af browserbrugerne om føje år vil bruge, kan.

Fanebladsbrowsing, IDN, PNG-billeder og en integreret RSS-læser er nogle af nyhederne. Ikke just noget revolutionerende her, Firefox og Opera har haft området dækket vel i endda et stykke tid.

I følge artiklen vil de største forandringer ske på sikkerheds-området, hvor bl.a. cross-domain-scripting skal blokeres, mens antispyware-programmel skal inkluderes. Desuden skulle der laves en ny prinfunktion. Udover maliciøst at erklære, at MS på sikkerhedsområdet har travlere end så mange andre browserfabrikanter, må man igen sige, at der altså ikke er noget her, der imponerer.

Man kan så gøre sig nogle tanker desangående. Man kan tænke, at MS ikke er interesseret i at innovere på området, men i stedet bare vil sikre sig, at konkurrenternes produkter ikke bliver for gode. Mao. er man overhovedet ikke bange for, at der vil ske en større faneflugt fra deres browser og gider ikke bruge ressourcer på at konkurrere på området. Der er udsigt til nogen browserkrig.

Man kan også hæfte sig ved, at de største ændringer synes at ville ske på sikkerhedsområdet. Det er da rart at høre, at MS synes at have forstået, at ikke alle deres features er lige smarte set fra et sikkerhedssynspunkt, men man sidder nu stadig med en knugende fornemmelse af, at der skal mere til, inden man er overbevist om, at MS har fattet det med sikkerhed.

Så som sådan er der jo ikke meget at være imponeret af. Men det kunne jo også være, at det kun er et fåtal af funktioner, der er blevet lækket, og at der vil være væsentligt mere nyt i MSIE 7.0. Som det er nu, vill 7.0 emm ikke hindre yderligere faneflugt. Man venter spændt på, hvad MS ellers har fundet på at inkludere i deres browser.

Digital nyhedsmedium søges

Borgere og virksomheders samspil og kommunikation med det offentlige og det offentliges interne arbejdsgange står foran en kolossal forandring i de nærmeste år, som følge af at der forhåbentlig begynder at komme fart på den digitalisering af den offentlige forvaltning, som alle snakker om.

Digitaliseringen af den offentlige forvaltning er et af de vigtigste politiske projekter i den kommende valgperiode. Når læserne i fremtiden skal vælge deres digitale nyhedsmedie, bør de derfor gøre en dyd ud af at finde et medium, som kan markere sig som en digital leder.

Konkurrenterne gør et godt arbejde som vagthund og indpisker, men hvis vi som samfund skal have det fulde udbytte af digitaliseringen, kræver det et medium med visioner i front – og ikke bare ligegyldige artikler.

Danmarks digitale medium bør derfor have pondus og overblik til at kunne sætte sig selv i spidsen for projektet og lade begejstringen for den nye teknologis muligheder sive ned gennem den offentlige forvaltning.
---

Jeg har det altså nogle gange lidt svært med It-avisens ComOns svulstige og selvpralende indhold - her i form af en leder, som efterlyser en stærk videnskabsminister, og som jeg har ændret lidt til at efterlyse et stærkt digitalt medium. Læs originalen og se selv forskellen.

ComOn har gjort det meget godt med at etablere sig som konkurrent til Computerworld, men de scorer ikke meget af min respekt ved fem-sætningers ledere, der hælder vand ud af ørerne. Jeg mener, hvem er uenig i ovenstående - hvad enten det angår en avis eller en videnskabsminister.

Hvis Comon vil fortsat gøre Computerworld rangen stridig, så skulle de måske undervurdere deres læseres intelligens lidt mindre og skrive nogle ledere, der gik lidt mere i dybden end ovenstående. Det er for tyndt.

(Og så skal jeg nævne, at jeg samlet har læst tre papir-comon-udgaver. Og at ovenstående meningstilkendegivelse er på seks sætninger, heraf to meget korte)

IT i valgkampen

I dag kan lige over 4 mio. danskere stemme, og dermed slutter valgkampen. Som diverse brancheblade har antydet, har IT ikke spillet den store rolle i valgkampen (jeg havde gerne set en diskussion af monopoler (både på tele- og softwareområdet, men den må vi have til gode).

Hermed et par betragtninger over, hvordan det kan være:

1. Ca. alle partier er enige om, at IT er godt, at vi skal være bedre til det og bruge det endnu mere hvor det er muligt - og det er det jo rigtigt mange steder, det er. Der er derfor ikke rigtigt den store konflikt mellem, om man skal have mere IT eller ej, i stedet drejer debatten sig om, hvordan man når det mål.

2. Uddannelse, forskning og udvikling har spillet en noget større rolle, men heraf har IT ikke rigtigt spillet den store rolle. Igen er alle enige om, at vi skal have mere af det hele, og så drejer diskussionen over i, om vækstfonden er rigtig eller ej, altså igen hvordan man sikrer mere af det hele, ikke om man skal.

3. Hvor har interesseorganisationerne været? Man har ikke hørt meget til Dansk IT, ITB, Prosa, IDA, universiteterne, etc. på området. Igen, alle synes faktisk at være godt tilfredse.

4. Partierne har ikke haft fokus på IT. Jeg mindes ikke i de større medier at have hørt nogle politikerne udtale sig om åbne standarder, softwarepatenter, digitalisering af forvaltningen, jobkort eller lignende. Det vildeste må have været i forbindelse med kommunalreformen - men dette er jo et omfattende emne, og IT har langt fra været den vigtigste faktor her.

5. Medierne har ikke haft fokus på IT. Genlæs punkt 4.

6. Og selv om vi er mange, for hvem IT spiller en stor rolle, så er vi altså kun omkring 0,1M danskere, der arbejder i branchen. Og vi har også aktier i småbørn, forældre tæt på pensionsalderen, huse, dårligt helbred, arbejdsløshed, indvandrere, Irak - find selv på mere. Mao. er der også for IT-folk andre grunde end IT for hvor krydset skal sættes.

Det var det. Husk nu at stem - om ikke andet så blankt.

TDC i medierne

Man må sige, at TDC ikke har haft den bedste presseomtale i Computerworld i den seneste tid. Se nu bare disse to forsider:

Den ene er fra den 17. december 2004, mens den anden er fra 24. januar 2005. Grundet juleferie har der kun været udsendt et blad indimellem.

TDC kan så trøste sig med, at den menige dansker ikke læser CW, og at de, der læser CW, alligevel godt ved, at TDC er nogle slemme nogle.

Bill Gates' FUD mod OS/CC: derfor

Jeg skal her ikke argumentere imod Bill Gates' seneste retirade mod Open Source (eller Creative Commons, som det faktisk er, det går ud over); den slags udtalelser bør faktisk bare ignoreres, måske bortset fra en stærkere følelse af, at Microsoft endnu ikke har forstået dette fænomen. I stedet vil jeg prøve at pege på nogle grunde til, at disse ting bliver sagt.

Hr. Bill Gates er en temmelig klog mand (lige som hr. Ballmer er). Det er derfor desto mere interessant at se på, hvad disse to herrer siger om OS/CC og det miljø, som dyrker den slags og så tænke lidt over, hvorfor de nu alligevel sviner miljøet til, til trods for at de burde vide bedre. Man havde lidt fået indtryk af, at de værste tilsviningskampagner var veget for lidt mere sobre "Get the Facts"-reklamekampagner. Men der synes nu at være sket et tilbagefald.

Man aner frygten hos Microsofts chefer for det dersens OS/CC, som Microsoft (stadig væk) ikke helt forstår. Hvor farligt vil det være for Microsoft, at forretningsmodeller, hvor folk arbejder gratis for noget, synes at blive mere og mere udbredt? Offentlige myndigheder - både herhjemme og i udlandet (München, Frankrig, Brasilien for bare at nævne et par få) undersøger om OS er noget for dem, mens tredjeverdenslande skal tilbydes billigere Windows-software for ikke at skifte til OS. Det er alt sammen meget irriterende og forvirrende.

En anden grund som jeg vil fremhæve for hr. Gates' udtalelser er, at ved at stille sig an som en stærk opponent mod pirater (eller det nye modeord: kommunister), så kan Microsoft vise flaget som en god samarbejdspartner indenfor multimedia, som firmaet med sin satsning på software til stuen ønsker at udvide samarbejdet med. MS har i årevis lavet DRM'ede formater til multimedier, men stadigvæk er indholdsleverandørerne forsigtige med at udgive deres indhold på de nye formater.

Min teori er, at Microsoft ikke har formået at svine OS til, men i stedet har forregnet sig ved at tro, at OS kunne tales i jorden igen. Ved i stedet at svine CC, håber Microsoft, at indholdsleverandørerne kan vindes over på Microsofts side. Desuden kan man ved at fokusere på CC stadig væk få et stød ind mod OS, uden dog direkte at nævne OS.

Endelig vil jeg til sidste sige, at til trods for, at der i computermedier er blevet skrevet talrige artikler, som alle mere eller mindre gør sig lystige over Gates' udtalelser, så skal man huske på, at Gates med disse udtalelser ikke sigter mod computerbranchen. I stedet skal udtalelsen ses som et signal til medieverden og til den menige bruger, som fra tid til anden beklageligvist lægger lidt for meget i, hvad hr. Gates mener. Men det gør danske ministre jo også fra tid til anden - både forhenværende og nuværende.

< nyere indlæg | ældre indlæg >

Ugenr.dk · BMI.fit · Coder’s Toolbox