Right on targIT
fredag 14. oktober 2005 kl. 20:46

3G-licens til salg igen igen

Efter Orange har solgt deres danske del af mobiltelefonforretningen til Telia, blev der en 3G-licens til overs. Telia tænkte over sagerne, og i stedet for at sælge den direkte til Sonofon, som netop stod og manglede en sådan, mente man, at det var bedre at levere den tilbage for derved med lidt held at gøre det dyrere for Sonofon at få den og i alle tilfælde sænke Sonofon i firmaets 3G-ambitioner (hvilket godt kan gøres behov, Telia har endnu ikke annonceret nogen 3G-debut).

Nuvel, 3G-licensen leveres tilbage, og det besluttes, at den på ny skal sættes til salg på en auktion. Her er det så, at de tre andre 3G-licenshavere forlanger, at licensen skal sættes til salg til sin fulde pris. Mao. skal mindsteprisen på 500 mio. kr., som i sin tid blev besluttet for den første auktion, gælde en gang til. Og, der er endda røster om, at prisen i hvert fald ikke skal være lavere end de 950 mio. kr., som de fire andre måtte betale, da de fik den. Ellers ville der jo være tale om konkurrenforvridelse.

Man kan næppe tro, at man internt i de respektive firmaer tror på udtalelserne. Jeg har ikke set dem imødegået i fagpressen, hvilket enten kan betyde, at alle, der ved noget om skidtet, ikke kan tage bemærkningerne alvorligt, eller at argumentet er så stærkt, at man ikke kan argumentere imod det.

Jeg skal dog gerne argumentere imod den høje pris. Udover at der er gået adskillige år, hvor konkurrenterne har været i gang (eller haft mulighed for det), er der også sket det, at man i mellemtiden er blevet lidt klogere. 3G har vist sig måske ikke helt at have det potentiale, som man troede på omkring årtusindeskiftet, og der er derfor tale om et mere informeret marked, som skal prissætte licensen.

Det er ikke så svært. Det hedder udbud og efterspørgsel, og efterspørgslen er noget mindre end den var for fem år siden, da der sidst blev solgt licenser. Mon ikke alle i branchen godt ved, at argumenterne ikke holder. Det er kun mig, der tror på dem...

Kommentarer

  1. af Christian Schmidt - fredag 18. november 2005 kl. 20:49

    Vi har balladen igen, nu når har Sky Radio har drejet nøglen om. Radio 100FM købte deres frekvens, umiddelbart efter Sky Radio købte deres. 100FM brokker sig (ja ja - går den, så går den).

    Det kan diskuteres, hvad der er ret og rimeligt. Udbud og efterspørgsel er ikke nødvendigvis lykken, når der ikke er tale om et marked med fuldstændig konkurrence.

    Jeg ved ikke lige, hvad der er bedst at gøre. Men fremadrettet kunne det være rart, om staten allerede ved første auktion gjorde klart, hvordan man ville bære sig ad, hvis nogle af de bortauktionerede licenser blev leveret tilbage. Det er muligt, at det allerede er sket - jeg kender ikke så meget til det.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.