Microsoft: fylder 30 - og har midtvejskrise?
Microsoft (MS) har just fyldt 30, og er behørigt blevet fejret i pressen. Men ikke alt er fryd og gammen. Der er dryppet malurt i jubilæumsbægeret.
Man har i medierne her i efteråret læst en bunke artikler, som alle peger på, at MS er ved at blive et stort, bureaukratisk monster, hvor man ikke kan tage beslutninger, få software færdig til tiden, men i stedet slås internt og sidder i møder hele dagen.
Businessweek lagde tilbage i juli for med en artikel om, at det ikke længere blandt studerende var sejt at arbejde for MS. I stedet var det eksempelvis Google og Yahoo, som studerende søgte imod. Dette gjaldt også for studerende fra Microsofts hjemby, Seattle. Google og Yahoo blev simpelt hen set som mere innovative, hippe og spændende steder at arbejde sammenlignet med MS.
Et andet eksempel er MS' problemer med at få Longhorn (nu officielt kaldet Vista) færdigt til tiden. For lang tid siden spåede Gartner, at Longhorn ville være færdig i 2003. Nu lyder en sandsynlig dato på sent i 2006. Longhorn skulle indeholde et nyt filsystem, som mere virkede som en relationel database. Mao. var planen, at det ikke længere var så vigtigt at vide, hvor dataene lå på harddisken (eller nettet), filsystemet ville alligevel vide, hvor disse kunne findes. Denne nye filstruktur bliver ikke en del af Vista. Adskillige andre cool features blev undervejs taget ud af planerne for Vista.
Faktisk kunne digi.no i sidste uge fortælle, at man midt i udviklingen af Vista fandt ud af, at koden var blevet for kompleks. I stedet besluttede man at begynde forfra og lave koden i moduler. Dette medførte klart nok forsinkelser - og også stor bekymring og utilfredshed internt i Microsoft.
Endelig kunne Businessweek så i sidste uge i en forsideartikel fortælle, hvorfor folk flygter fra MS. I samme dur som den foregående artikel gælder, at Yahoo og Google rykker hurtigere (Google markedsførte en desktopsearchfeature i løbet af kort tid, mens MS, der jo var i gang med lignende, efterfølgende måtte skynde sig at udsende deres version), og at studerende ikke gider arbejde hos MS (en erhvervsdag på MIT er citeret).
Fire problemer trækkes frem i artiklen. 1) Der bruges for meget tid på at opretholde og udvikle funktioner på monopolprodukterne Windows og Office-pakken i stedet for at udvikle nye og sjove ting. 2) En koordineret kodeudvikling for alle projekter gør, at de hurtige projekter skal vente på de langsomme. 3) Bureaukrati og møder gør, at for meget tid går med at vente på beslutninger og diskutere ligegyldige ting og ergo ikke kode. Sjovt nok blev møderne introduceret for at gøre ting hurtigere og skabe større tilfredshed. 4) Aktierne er ikke steget, så mange nyansattes aktieoptioner er intet værd. Dette skaber frustration og splid mellem gamle og nye medarbejdere.
BW viderebringer endvidere radikale forslag til omorganisering af firmaet (opdeling i mindre enheder, task forces til at udrydde bureaukrati, mm), ligesom citerede interne mails og blogindlæg lader antyde, at mange ansatte er frustrerede over MS' organisering og udvikling. Der tales om krise.
Noget er der måske om snakken. I hvert fald omorganiserede Ballmer omkring 30-årsdagen selskabet. Umiddelbart så omorganiseringen meget fornuftigt ud, men det må nødvendigvist komme an på en prøve, om det faktisk også virker.
Som sådan er der jo ikke noget galt med MS. Selskabet har stærke monopoler, udvikler til stadighed ny software, tjener penge som skidt, har masser af dygtige mennesker (og er kendt for at behandle sine ansatte godt) og diversificerer ind i nye områder.
Men som med Bush er det lige pludseligt blevet legitimt og presseværdigt at skrive om MS' problemer i stedet for dets succeser. Firmaet er ikke længere set som uovervindeligt og i særklasse, men snarere som et ganske almindeligt firma med de problemer og udfordringer, som de fleste firmaer har. Men det er da interessant, at medierne bruger ord som tredive, fed og færdig om firmaet i stedet for at se på de forgangne 30 år, som firmaet har klaret exceptionelt godt.