Webkamera: Nørder er ikke gode til jura

Der har i den senere tid været en del debat om webkameraer efter dommen i Vestre Landsret over en Læsø-borgers brug af denne. Se denne artikel for en omtale af dommen.

Straks efter denne dom begyndte forsvarsadvokaten, den forurettede, pressen og debatforadeltagere at råbe op om, at hvis denne dom stod til troende, skulle alle webkameraer i Danmark fjernes. Farvel til trafikwebkameraer, Politikens webkamera på Rådhuspladsen osv.

Det kunne dog være rart at læse dommen. Her står der, at hvis enkeltpersoner kan genkendes på billederne fra webkameraet, er der tale om overvågning. Dette falder fint i tråd med den eksisterende lov om overvågning.

Så alle de højtråbende personer bør tænke lidt over, om webkameraet, der fokuseres på, nu også giver mulighed for at genkende mennesker. Det kan dårligt siges om trafikwebkameraer eller Rådhuspladswebkameraet. Dette synes langsomt at begynde at synke ind hos folk, se f.eks her.

Man ser tit folk på it-diskussionsfora brokke sig over domstolene og over, hvor lidt dommere fatter af teknologi, og at denne og hin dom er helt hen i vejret, ofte vedlagt et eksempel fra murstensverden, der viser, hvor langt ude, domstolenes opfattelse er.

Det går dog også den anden vej: ikke alle i it-samfundet fatter hvordan jura fungerer. Webkamerasagen er et klart eksempel på dette. Måske skulle it-samfundet feje for egen dør, før man råber op om domstolenes inkompetence.