Christians udmærkede weblog - indlæg fra 2003

Mens vi venter på snestormen

Det regner. Regnen smager af shampoo. Er det meningen? Fra på mandag begynder dagene at blive længere. Med små skridt. Et nyt år står for døren. 2003 har nu ellers været godt. Lad os se, hvad der sker.

Dilemma

Claus og jeg har indledt Projekt Sov Mindre (PSM). Projektet går ud på at skære nogle timer af vores respektive nattesøvn for at få mere ud af dagen.

Vi har forsøgt at læse lidt om søvn for at få et indtryk af, hvordan man lettest vænner kroppen til at sove mindre, og om det overhovedet er sundt. Området synes ikke at være tynget af videnskabelige erfaringer og da slet ikke samstemmende erfaringer, så vi prøver os frem.

Før i tiden sov jeg typisk otte timer hver nat og var i øvrigt usædvanligt ringe til at komme ud af sengen, når clock-radioen begyndte at spille om morgenen. Nu er vi nede på at sove godt seks timer. Det er en betragtelig procentvis forøgelse af ens fritid, dvs. tid der ikke bruges på søvn, arbejde, transport, spisning, opvask osv. Det har faktisk ikke været så svært at vænne sig til. Indimellem har jeg da været træt og haft svært ved at koncentrere mig, men i det store hele har det været smertefrit. Angiveligt skulle kroppen være nogle uger om at omstille sig, hvorefter man ikke skulle mærke til det.

For at udnytte vores nyvundne ekstra timer til noget, besluttede vi at indlede Projekt Løft Jern (PLJ), så vi kunne få store muskler og blive endnu lækrere at se på. For år tilbage ville jeg have forsvoret, at jeg nogensinde ville kunne tage mig sammen til at gå regelmæssigt i fitnesscenter, men nu er det da lykkes i to uger, og det er faktisk helt rart.

Nu har vi så læst - og her er videnskaben vist ret enig - at for at opbygge muskler, så skal man sove rigeligt, gerne otte-ni timer om dagen. Det er jo lissom lidt i konflikt med planen om at sove mindre, hvilket jo var årsagen til, at vi startede på fitness-halløjet. Så nu vil vi lige overveje, hvad vi skal satse på. Forskellen mellem at satse på enten det ene eller det andet er ca. 15 timer om ugen (vælger vi at pumpe jern, skal vi dels sove længere, og dels bruge tid i træningscentret).

Trafikskole

Oplæser: Du kommer cyklende på cykelstien bag en grønt cykelbud hen mod et lyskryds. I skal begge dreje til højre, men der er rødt lys. Det grønne cykelbud standser.

Hvordan vil du fortsætte?

  1. Jeg er særligt opmærksom på vejens udstyr.
  2. Jeg giver signal med horn og lygter.
  3. Jeg flytter foden til bremsen.
  4. Jeg opfatter cykelbudets standsning som tegn på, at der er ugler i mosen, og standser derfor også for det røde lys.

Lysbilledeapparat: skrolunk-klunk (apparatet skifter til næste dias)

Det rigtige svar er D. Heldigvis slap jeg med en henstilling fra betjenten om at køre tilbage og vente på grønt lys.

Reklame

Det viste sig, at mine kolleger i verdensfirmaet ikke var klar over, at jeg fører nærværende weblog. Det kunne tyde på, at den er for svær at finde. For at rette op på dette forhold er hermed et link, man kan følge: dette er et link ← klik dér. Nu.

Med dette markedsføringstiltag skulle jeg gerne én gang for alle have banket webloggens eksistens fast i befolkningens bevidsthed.

I biffen

I går var jeg et smut i biffen for at se den danske film Rembrandt, der er inspireret af det berømte røveri af et Rembrandt-billede fra Nivaagaards Kunstsamling i 1999. Filmen er heldigvis ikke et forsøg på at skildre de virkelige begivenheder men bruger i stedet blot røveriet som afsæt for en varm og humoristisk skildring af en flok kriminelle tabere, der ved et tilfælde kommer i besiddelse af et maleri til 100 millioner kroner. Det er sjovt, spændende og rørende at se på.

Derimod falder beskrivelsen af politiets arbejde helt igennem. Temaet om den udstødte politimand med de ufine metoder, som risikerer sit job men alligevel klarer skærene, er et af de allermest tyndslidte på det hvide lærred, og hen mod slutningen koger det helt over og bliver ufrivilligt komisk i en grad, som man normalt kun ser i de rigtig vamle Hollywood-film. Det er synd, at man forfalder til den slags klichéer.

I samme forbindelse vil jeg lige nævne Manden bag døren, som jeg var inde at se i fredags, som ligeledes er inspireret af en virkelig historie. Det er også en fin lille film med nogle rigtigt flotte billeder - måske endda lige vel stærke sammenlignet med den til tider lidt banale historie. Man kunne håbe, at instruktøren næste gang havde mod på at prøve kræfter med en lidt mere sofistikeret fortælling. Af skuespillerne er det værd at bemærke Per Oscarsson, der er helt fantastisk til at spille rabiat gammel mand.

Denne kritik til trods er begge film dog ganske seværdige.

Flytterod

Jeg er nu flyttet ind sammen med Katarina og Claus i Claus' lejlighed på 5. sal på Amager Det er fedt.

"Flyttet ind" måske er lidt meget sagt, idet mine ting stadig står i flyttekasser, der står ud over det hele, men den det gjorde de på den anden side også næsten hele det års tid, jeg boede i Søborg. Pga. noget hurlumhej med den tidligere ejer har vi endnu ikke adgang til loftrummet i den nye lejlighed, men når det går i orden, kan jeg forhåbentlig stille nogle af kasserne derop.

Jeg er godt i gang med Projekt Digitalisering af Nostalgisk Bras (PDNB). Øvelsen består i at skille mig af med alle de papirer og mærkelige dimser, jeg slæber rundt med alene af nostalgiske årsager. Den nostalgiske værdi kan som regel opbevares lige så let på et fotografi eller en indscanning, så nu er jeg ved at fotografere mig gennem ringbind og papirstakke, hvorefter jeg smider det fotograferede ud.

Da jeg i sin tid flyttede til Søborg meldte jeg flytning til Folkeregistret via Netborger, hvilket forløb let og smertefrit. Det viste sig dog, at man ikke kan melde flytning via Netborger, når man flytter til Københavns Kommune (men det er der vel heller ikke så mange, der gør). Dette blev jeg dog først gjort opmærksom på, da jeg havde udfyldt alle felterne. I stedet for at kvittere med "tak for din flyttemelding, gamle dreng", så blev jeg mødt med teksten "du kan nu udskrive din flyttemelding og sende den til folkeregistret i din kommune". De kunne ikke engang oplyse mig adressen på dette. Den fandt jeg så via Krak og cyklede forbi med min tilmelding. Her havde de minsandten skrevet på døren: "husk at du kan melde flytning via www.kk.dk". Men det er løgn, løgn, LØGN! - medmindre man flytter internt i Københavns Kommune. Jeg var i øvrigt lige ved at få kaffen galt i halsen, da jeg slog op, at kommuneskatten i København var 11,8 procentpoint højere end i Gladsaxe, hvor jeg boede før. Det hjalp dog lidt på hosten, da jeg kom i tanke om, at man jo så i modsætning til Gladsaxe ikke betaler amtsskat, når man bor i Københavns Kommune.

Nå, til gengæld kunne jeg med glæde konstatere, at man nu kan melde vedvarende adresseændring til postvæsnet via nettet, hvilket jeg så gjorde. På deres website blev det godt nok svagt antydet, at de kunne et eller andet med at hente adresser fra Folkeregistret, men det var ikke særlig klart formuleret, så for god ordens skyld indtastede jeg manuelt min nye adresse.

Kort før min flytning havde jeg bestilt noget hardware (til de tynde klienter, Klaus og jeg har bestilt) fra England til min nye adresse, men jeg havde ikke lige fået mit navneskilt på døren, så noget gik galt. Postvæsnets Track & Trace-system mener godt nok, at pakken er udleveret, men den er i hvert fald ikke udleveret til mig. Efter at have forklaret problemstillingen over for en hel del forskellige postansatte, fik jeg fat i en, der mente, at pakken var blevet sendt tilbage til afsenderen. Der er den imidlertid ikke dukket op endnu, så hvor i post-space den befinder sig er indtil videre uopklaret. E.T. phone home, tak.

Af flytterelatede opgaver udestår stadig at få gjort Tiscali opmærksom på, at jeg ikke bor i Søborg længere, og derefter ikke længere skal have leveret ADSL der. De er imidlertid overordentligt tykpandede, så hidtil har de gladeligt ignoreret mine henvendelser over den seneste halvanden måned ang. opsigelse af mit abonnement. Men de giver vel lyd fra sig, når de opdager, at de ikke længere kan hæve penge på min konto via Betalingsservice.

Hvis sol og måne står i de rigtige verdenshjørner, skulle der gerne komme en TDC-tekniker på besøg på onsdag, så vi kan få ADSL i den nye lejlighed her kun halvanden måned efter bestillingen hos CyberCity (leveringstiden står vist ikke helt mål med parolen "Med ADSL sætter du turbo på internettet"). Der har været ADSL i lejligheden før, så hvorfor et teknikerbesøg er nødvendigt, ved jeg ikke, men det har vel noget med pilekviste og slagtning af haner ved daggry at gøre. Jeg har i øvrigt ikke hørt om ret mange ADSL-installationer, der har virket i første forsøg, så jeg krydser fingre. Kommentarer angående succesraten for den slags modtages gerne i kommentar-systemet.

Nu mangler jeg (udover det med flyttekasserne) bare lige at få solgt min gamle lejlighed. Der har været et hold, der har afgivet bud, og vi har vist næsten krejlet os frem til en pris, så forhåbentlig kan vi underskrive en købsaftale i nærmeste fremtid.

Det skal nok ordne sig alt sammen ...

Opdatering: Pakken blev leveret mandag morgen (uden forklaring eller noget). Udmærket.

Opdatering II: Efter at have ringet til Tiscali for femte gang eller noget i den retning fik jeg omsider fat i en snarrådig medarbejder, der kunne sætte lidt gang i behandlingen af min ansøgning. Jeg har nu modtaget en bekræftelse af min opsigelse, hvilket da er et skridt i den rigtige retning.

Opdatering III: Det viste sig, at pakken rent faktisk var blevet sendt tilbage til England, og at forhandleren så havde sendt den tilbage igen.

Opdatering IV+V+VI: Med ubehagelige halvanden uges forsinkelse begyndte vort internet omsider at virke. Salget af min lejlighed er faldet på plads uden komplikationer. Og har jeg har nu modtaget min nye sygesikringskort, dvs. at jeg nu er fuldgyldig borger i Københavns Kommune. Hurra for det.

Hop i havet

Det er nu dejligt med en fyraftensdukkert på vej hjem fra arbejde, så efter endt arbejdsdag lagde jeg vejen forbi Copencabana, der er det nye havnebad/strandhalløj, som er blevet etableret i Københavns Havn lige ved Fisketorvet, der ligger en spytklat fra mit arbejde. Men badet var netop ved at lukke for natten (de skulle måske have skiftet vandet i havnen?).

I stedet blev jeg henvist til ligeledes nye havnebad ved Islands Brygge, som jeg ikke havde set før - og det er sgu godt nok blevet lækkert! Sidste sommer lå der samme sted det pontonanlæg, der nu ligger ved Fisketorvet, men i år er der blevet bygget et permanent anlæg bl.a. med et vældig flot udspringstårn formet som stævnen på et skib.

Byggeriet blev lidt forsinket, bl.a. fordi man opdagede en svanerede på det sted, hvor anlægget skulle være. Og da der åbenbart (tænk engang) er regler om, at svanereder højst må flyttes 10 meter om dagen, så tog det lidt tid at komme i gang.

Det der med 5 meter-vipper er aldrig rigtig noget, jeg har gjort i, men i dag synes jeg faktisk, det var helt skægt (i hvert fald da jeg efter første spring var blevet overbevist om, at det ikke slog mig ihjel). Nu mangler jeg bare at justere min teknik, så landingen ikke føles som at blive slået i bollerne med et håndklæde.

Vi er plaget af fastlandsklima her i Buddinge, så det er rart at komme lidt til vandet i ny og næ og få vædet svømmehuden mellem tæerne og mærke den friske brise ruske i fortænderne. Nu flytter jeg heldigvis snart tættere på (læs: Amager), så lur mig om ikke jeg bliver fast inventar på Brygge-badet.

Undskyld vi roder

Det er lidt stressende at have sin bolig til salg.

Dels er der uvisheden om, hvornår ens lodseddel i boliglotteriet bliver udtrukket, så det der mangecifrede beløb, man har bundet i mursten og forpligtelser, bliver disponibelt.

Men ikke mindst er der den konstante forpligtelse til at holde orden. Under normale omstændigheder er jeg et rodehoved af rang, der lader mit tøj ligge, hvor jeg stiger ud af det; som lader opvasken stå, til den begynder at lugte; og som mener at sofa og gulv er lige så gode opbevaringssteder som reol og skab.

Men nu er lejligheden jo til salg, og der kommer jævnligt folk forbi og ser på den – indimellem med kort varsel (ejendomsmægleren står for fremvisningen, der foregår, mens jeg ikke er hjemme). Og da rod kan tænkes at lægge en dæmper på folks købelyst (og i ekstreme tilfælde appetit), så bliver jeg jo nødt til at holde nogenlunde orden – hele tiden. En højst uvant situation.

Annonce

Er der nogen, der vil købe min 2-værelses lejlighed med tilhørende egen have i Buddinge/Søborg? Den består af en rummelig stue, et mindre soveværelse, et køkken med plads til en lille spisekrog samt et relativt stort badeværelse.

Den ligger 500 m fra indkøbscenter, 800 m fra Buddinge Station og 400 m fra busstoppested bl.a. med bus direkte til Københavns Rådhusplads, DTU og Københavns Universitet på Nørre Allé samt to natbusser fra København. Turen til indre by tager ca. en halv time på cykel.

Som det fremgår af billederne er boligindretning ikke just det, jeg excellerer mest i. I anledning af fotografens besøg havde jeg dog muget gevaldigt ud og endda indkøbt såvel potteplanter som indhold til en frugtskål i håb om, at illusionen af hjemlig hygge ville gøre lejligheden mere indbydende at se på. Jeg ved ikke, om jeg narrer nogen, men jeg håber, at folk formår at abstrahere fra den sparsomme indretning.

Interesseret?

Det virker

Jeg har netop bidraget med min første patch til Mozilla. Patchen tilføjer funktionen "go to line" i view source-vinduet. Det er nyttigt for webudviklere, hvis fx Javascript-konsollen viser, at man har lavet en fejl i linje 127. Med denne funktion kan man så få linje 127 markeret, så man lettere kan finde fejlen. Funktionen kommer med i Mozilla version 1.4, der bliver frigivet engang i løbet af de næste par uger. Det er helt skægt at lave noget, der når ud til så mange mennesker (der er faktisk allerede indløbet en takke-mail :-).

Arbejdet med patchen blev noget mere længerevarende end først antaget. Jeg postede en del udkast i Bugzilla-bug'en, som andre udviklere så kom med kommentarer og forslag til. Formålet med denne ping-pong var at finde den bedste måde at gøre tingene på, og den endelige patch var da også en del anderledes end første udkast. Da det var min jomfrurejse udi Mozilla-hacking, var min rolle primært at lytte og lære og følge de andres råd. I den forbindelse stiftede jeg bl.a. bekendtskab med de W3C-standardiserede traversal- og range-API'er, som kan være meget behændige at kende.

Til sidst undergik patchen så et officielt review og super-review, der har til hensigt at fange fejl og i øvrigt sørge for, at projektets generelle konventioner for kode, brugergrænseflade mv. er fulgt. Og med denne blåstempling kunne den så blive checket ind i CVS og derved blive en del af næste version af Mozilla.

Undervejs stødte jeg på to kendte bugs i Mozilla, som gjorde, at jeg blev nødt til at lave et par workarounds. To timer efter jeg havde nævnt dette, var der en anden udvikler, Boris Zbarsky, der havde rettet de to fejl, således at jeg var fri for disse workarounds - kækt!

Det er open source, der virker: en bruger irriteres over en fejl eller en manglende funktion, han bruger nogle nætter i samarbejde med andre brugere andre steder på kloden på at rette den, og rettelsen kommer alle til gode.

En anden lille solstrålehistorie: Forleden faldt jeg over en bug i template-systemet Smarty, som vi bruger i et projektmit arbejde. Jeg sender en fejlrettelse til de ansvarlige, og tre minutter efter er fejlen rettet i CVS!

Når fordelene ved open source diskuteres, fremføres ofte, at hr. og fru Jensen modsat edb-folk ikke har noget at bruge kildeteksten til. Og nej, det har de måske ikke direkte. Men når kildeteksten er fri, så folk kan se den og ændre i den, så kan en person på den anden side af kloden tilføje en ny funktion eller rette en fejl, og på den måde kommer den fri kildetekst alligevel hr. og fru Jensen til gode (mine eksempler her er ikke så relevante for menigmand, men princippet er det samme).

Hvor sært det end lyder, så virker det!

Tillykke, gamle dreng

DR beretter, at tekst-tv på fredag har 20-års jubilæum i Danmark. Det er ingen hemmelighed, at tekst-tv står mit hjerte nært, og det er en stor glæde at opleve en gammel ven fylde rundt.

I min tid på totempælen har jeg arbejdet en del med tekst-tv, bl.a. med at vise tekst-tv på nettet og mobiltelefonen, med at lave diverse automatisk genererede sider og med at lave en WYSIWYG-agtig editor, som annoncørerne bruger til at opdatere deres sider med, og i den (endnu mere) kuriøse afdeling med at lave et system, der gør det muligt for en ikke-tekniker med minimalt arbejde at konvertere selvsamme tekst-tv-sider til strukturerede data til brug på rejser.tv2.dk (og for at tage det åbenlyse spørgsmål i opløbet: nej, det er ikke umiddelbart muligt at få de strukturerede data direkte fra annoncørerne).

<teknik-bavl målgruppe="nørder">
For de teknisk inklinerede læsere kan jeg fortælle, at tekst-tv-"sproget" er ganske charmerende (læsere der ikke mener, at et kodesprog kan besidde den slags egenskaber, bedes fortsætte til næste afsnit). En side består af 23 linjer a 40 tegn, og der er reserveret én byte (7 bit) pr. plads inkl. koder, dvs. i alt 920 bytes. Fx fylder farvekoden for rød tekst én byte, dvs. at hvis man skriver med hvid tekst og ønsker at skifte farve til rød, så skal der være en rød farvekode imellem, hvilket optager en tom plads på skærmen. Man kan således ikke skrive et hvidt og et rødt bogstav umiddelbart ved siden af hinanden.

At skifte til hvid tekst på blå baggrund kræver, at man først [1] skifter til blå tekst, så [2] sender en kode, der sætter baggrundsfarven til tekstfarven, og så til sidst [3] skifter til hvid tekst. Det betyder, at der altid er mindst to tomme felter ([2] og [3]) i et farvet felt, før teksten begynder.

Disse koder er beskrevet i tekst-tv-specifikationens (kræver gratis registrering) afsnit 12.1 og 12.2. De fleste tv-apparater understøtter kun level 1.5 (enkelte endda kun level 1), så det er det, man bruger i praksis.
</teknik-bavl>

Den primitive teknik og konkurrencen fra især internettet til trods, så har tekst-tv i dag millioner af brugere, og for TV 2 udgør tekst-tv en betydelig indtægtskilde.

Minsandten om NetFactory så ikke skriver, at det franske Minitel-system fejrer 30-års fødselsdag. Igen et system, der virker oldnordisk sammenlignet med internettet, men ej heller her trykker alderen. Der er stadig masser af brugere, og der er også stadig penge i det.

Både tekst-tv og Minitel - og for eksempel også telefax og SMS-beskeder - kan virke som forældede teknologier, der har overlevet sig selv, og som for længst burde være erstattet af noget nyere og smartere. Men sagen er jo, at det virker, og det bliver brugt, og at de teknologier, som har forsøgt at tage over, måske ikke har været dem overlegne på alle punkter. Det er da ganske tankevækkende.

Misforstå mig ikke, jeg siger ikke, at nye teknologier ikke har sin berettigelse. Man skal bare ikke tro, at ny teknologi altid er et ubetinget fremskridt.

Det de unge vil ha'

Ifølge mobiltelefonselskabet 3 (det er åbenbart ikke populært at opkalde telefonselskaber efter farver længere, nu skal det være tal) bliver videotelefoni et af de største salgsargumenter, når selskabet skal sælge abonnementer til deres tredjegenerations­mobilnet.

Hvis videotelefoni er det største fortrin ved UMTS i forhold til GSM, de kan hitte på, så ser det da vist sort ud for selskabets fremtid. I mine øjne er videotelefoni ikke meget andet end teknologi-fetichisme, der vækker begejstring hos teknikere, og som snarere eksisterer "fordi man kan" end fordi der er efterspørgsel på produktet - i lighed med science fiction-forestillinger om, at alle biler i fremtiden vil kunne flyve.

Videotelefoni har været forsøgt solgt mange gange. Den fornødne båndbredde har efterhånden været tilgængelig for menigmand i en rum tid, og selve kameraet kan erhverves for få hundrede kroner. Ikke desto mindre er det mere end sparsomt, hvor videotelefoni anvendes i praksis.

Jeg kan ikke komme i tanker om ret mange scenarier, hvor videotelefoni vil være at foretrække frem for en almindelig telefonsamtale. Personligt vil jeg umiddelbart opfatte det som en smule privatlivskrænkende at blive filmet, mens man snakker i telefon. Derudover er der nogle rent praktiske uhensigtsmæssigheder, idet begge parter velsagtens er nødt til at holde deres telefon i udstrakt arm for hhv. at lade sig filme og kunne se det filmede.

Man må selvfølgelig ikke underkende SMS-*ggg*-LOL-LOL-generationens omstillingsvillighed mht. at bruge mobiltelefoner i underholdningssammenhæng. Men umiddelbart tror jeg ikke, at videotelefoni er det, de unge vil ha'.

Schhhhh!

<brok>
Nu har jeg for andet biografbesøg i træk haft den tvivlsomme fornøjelse at sidde lige bag en flok 12-15 årige, der ikke formåede at være bare nogenlunde stille under filmen. Konstant var der en snak, fnisen og bytten plads på rækken foran. Og der gik nøjagtig ét minut, fra man havde tysset på dem, til larmen var tilbage på samme niveau som før.

En ting er at være i fnisealderen, noget andet er at være uopdragen. Sådan kan man sgu ikke være bekendt at opføre sig over for andre mennesker. Vi snakker ikke her om en smule knitren med slikposer eller en lavmælt kommentar til sidemanden i ny og næ, nej, det var en mere eller mindre konstant knevren. Jeg havde vitterligt indimellem svært ved at koncentrere mig om filmen. Når jeg går i biffen, er det netop for at kunne nyde en film i fulde drag med god billede og lyd og uden forstyrrende elementer.

Lad dette hermed være en henstilling til snakkende biografgængere om at klappe i!
</brok>

Tak, det lettede :-)

Klar til optagelse

I dag var jeg ude i Nordisk Films studier i Risby ved Albertslund for at optræde som statist i advokatserien Forsvar, som får premiere på TV 2 til efteråret.

Jeg skulle spille nævning i en retssag, hvor en ung mand var tiltalt for mord. Nævningenes skuespilmæssige bedrift bestod i at udtrykke forfærdelse, da nogle uhyrligheder kom frem under afhøringen. Så det gjorde vi så efter bedste evne. Over for os glade amatører spillede kapaciteter som Paprika Steen, Lars Brygmann, Birthe Neumann og Nis Bank-Mikkelsen samt måske en stjerne på vej, Jon Lange.

Jeg har flere gange været publikum til optagelser af forskellige underholdningsprogrammer, og her har man indimellem måttet optage det samme to-tre gange, før det var i kassen. Men jeg havde ikke lige gjort mig klart, at man ved drama (som regel) optager den samme scene fra mange vinkler og så klipper det sammen til sidst. Det betyder bl.a., at når kameraerne peger i én retning, så kan statisterne bag kameraet forlade studiet, og skuespillerne bag kameraet kan sidde med benene oppe og pille næse, mens de læser deres replikker op. Desuden kan man stille en masse lamper, skærme og reflektorer op rundt omkring (ofte meget tæt på de filmede personer). Ved spillefilm er det normale iflg. en af folkene på produktionen at filme med ét kamera ad gangen, mens man ved tv-drama af økonomiske årsager som regel optager med to kameraer.

Vi så således de samme tre scener blive spillet et utal af gange. Resultatet af den otte timer lange arbejdsdag bliver vel omkring 5 minutter, når det bliver klippet sammen.

Mellem optagelserne blev der pumpet kunstig røg ind. Det skulle dels medvirke til, at der så støvet ud i retssalen, og dels skulle det gøre det kunstige sollys mere synligt i luften. Til tider virkede der decideret tåget i studiet, men det skulle angiveligt se godt ud på film.

Hver gang kameraerne blev flyttet, blev der målt en masse med målebånd fra kameraet hen til skuespillernes ansigter, formodentlig for at kunne fokusere helt præcist. Her flyttede man også rundt på møbler og statister, så det så bedst ud fra den aktuelle kameraposition. Man lægger sikkert ikke mærke til denne rykken rundt på skærmen, medmindre man kigger efter det (gulvet var ternet, så måske kan det lade sig gøre).

Under optagelserne skulle man være hysterisk stille, selv i den anden ende af studiet langt væk fra der, hvor der blev filmet. Alt andet end helt lavmælt hvisken var forbudt, og det blev faktisk respekteret af alle. Mikrofonerne er åbenbart mere følsomme, end man umiddelbart skulle tro.

Det har været meget interessant at se, hvordan man arbejder under sådan en optagelse. Der var mange ting, jeg ikke var klar over i forvejen. Men der er frygteligt meget ventetid, hvor man bare sidder og kigger, så jeg kommer nu nok ikke til at gøre statistoptræden til en karrierevej.

Lyse tider

Klokken er 18, og solen skinner. Sig mig, blev det forår, mens jeg vendte ryggen til et øjeblik? Fremtiden tegner lys.

Sort snak

Jyllands-Posten skriver, at lavprisflyselskabet Ryanair opkræver et gebyr oven i deres annoncerede priser, som ikke bunder i faktiske omkostninger, men som reelt blot er en forøgelse af prisen. Konfronteret med denne påstand siger Ryanairs direktør, at firmaet sælger billetter fra Århus til 99 kroner. Det er ikke at snyde. Det er at gøre passagererne en tjeneste. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Meninger i metermål

DR har ofte netafstemninger i forbindelse med nyheder på DR Online (fx [1], [2]).

Disse små meningsmålinger bruges på mange websites. De må selvfølgelig ikke opfattes som seriøse opinionsundersøgelser, men på deres egne præmisser kan de være meget skægge og om ikke andet så give et praj om, hvad manden på gaden mener om dette og hint.

DR's afstemninger har dog en detalje, som man normalt ikke ser, når man bliver udfrittet om sin mening om dette og hint meningsmålinger og markedsundersøgelser af forskellig art. Udover de sædvanlige svarmuligheder, fx "ja", "nej" og "ved ikke" har DR en befriende ekstra mulighed, nemlig "det har jeg ingen mening om".

Hvor tit har man ikke skulle besvare spørgeskemaer med urimelige spørgsmål som "hvor enig er du følgende udsagn om [firma X, som du dårligt kender]? X er et fremsynet firma, X er en god arbejdsplads, X udtrykker dynamik, troværdighed, er god ved dyr, osv." og "hvis du skulle købe [produkt X, som du køber ét af hvert 10. år] i morgen, hvilken af følgende leverandører ville du vælge?" og "læste du [en bestemt artikel i en bestemt avis for 14 dage siden], og hvis ja, hvor enig er du i følgende udsagn om den". Eller bare venner, der spørger "hvad synes du om mine nye sko?". Her savner jeg altså tit svarmuligheden "det har jeg ingen mening om" (og nej, selv blandt venner sker det, at dette svar ikke godtages). Jeg håber, at DR's gode eksempel danner skole.

Det næste skridt inden for meningsmålinger kunne oplagt være, at svarmulighederne udvælges, så de dækker hele udfaldsrummet, så vi er fri for spørgsmål som "hvor tit gør du [et eller andet]?", hvor svarmulighederne er "dagligt", "2-3 gange ugentligt", "1 gang om ugen", "2-3 gange om måneden" og "aldrig". Vi venter spændt.

Nekrolog

I dag blev vind.tv2.dk fjernet fra DNS'en, og det tilhørende website blev omsider stedt til evig hvile.

Sitet opstod engang i 1997 og bestod oprindeligt af en liste over links til konkurrencer rundt omkring på nettet, hvor man typisk kunne vinde cd'er, biografbilletter og den slags. Sidenhen blev det degraderet til kun at vise TV 2s egne konkurrencer, hvorfra det langtsomt overgik til spøgelsessite, der ikke blev opdateret. Og nu har man så omsider trukket stikket ud.

Sitet startede som en del af min personlige hjemmeside, der lå på DTUs webserver, og havde den meget mundrette URL http://www.student.dtu.dk/~c960657/konkurrencer/.

En dag i foråret 1998 kommer ud af det blå en mail fra kælderfirmaet AKE (sidenhen kaldet Kyber og nu lukket og slukket), som gerne - kvit og frit - vil lægge server med PHP og MySQL til projektet (før var det bare en flad HTML-fil, som jeg rettede i hånden) - og så kom det til at hedde http://konkurrencer.ake.dk.

Jeg stod selv for at opdatere sitet med nye konkurrencer (bortset fra i ferier, hvor et par af mine kammerater fungerede som ferieafløsere). Motivationen var, at der var (efter den tids målestok) relativt mange besøgende på sitet (ca. 20.000 sidevisninger pr. måned), hvilket i sig selv var fedt. I 1998 tilsluttede jeg mig det nu hedengange Netpool (et annoncesamarbejde a la DoubleClick) og nåede faktisk at tjene en smule ved bannerreklamer.

I slutningen af 1998 snakker jeg så med Simon (en tredjedel af førnævnte AKE), der nu er blevet ansat ved TV 2, om ikke sitet skulle være en del af TV 2s nye portal. Jeg havde mistet begejstringen over sitet og var især træt af at stå for opdateringen. Så sitet overdrages til TV 2, og i februar 1999 går det så i luften med endnu en ny URL, http://vind.tv2.dk. Samtidig havde jeg fået krejlet mig et job ved TV 2, som jeg startede på i marts 1999. Og her har jeg arbejdet lige siden (på trods af, at jeg har nået at sige op to gange).

Sitet havde således en central rolle i mine første spæde karriereskridt. Den rolle er nu udspillet, og tæppet går ned. Æret være dets minde ... (ja, o.k., det er måske et lige vel teatralsk ordvalg om et website).

Don't try this at home

I Kvickly står yoghurten på øverste hylde i deres køleskabe, hvilket omtrent svarer til øjenhøjde. Hvis man taber en karton yoghurt fra den højde, vil kartonen øjeblikkeligt søge mod gulvet, hvorefter indholdet med det samme forsøger at vende tilbage til samme højde, som det kom fra - hvilket dog mislykkes, hvis man står i vejen.

Da jeg kom hjem, lagde jeg mine yoghurtindsmurte bukser i blød. Og en halv time senere kom jeg så i tanker om, at jeg havde glemt min nye mobiltelefon i lommen.

Nu bliver jeg nødt til at gå, fordi jeg skal nå til sangundervisning kl. 20, og min cykel er punkteret for tredje gang på 14 dage.

Men bortset fra det, fru kammerherreinde, så går det sårn nogenlunde ...

Stjerne for en eftermiddag

I dag var der audition til en ny omgang Popstars.

Det blev jeg nødt til at prøve kræfter med. Jeg holder meget af at synge og får ofte at vide, at jeg er god til det, så nu ville jeg se, hvor langt jeg kunne komme i en konkurrence som denne.

Jeg mødte op kl. 10, hvorefter jeg ventede og ventede og ventede, indtil det hen ad 16-tiden blev min tur til at vise, hvad jeg kunne - hvilket åbenbart ikke var tilstrækkeligt (skandale! justitsmord!!!). Og så tog jeg hjem.

Det var nu lidt skuffende. Ikke så meget fordi jeg så ikke bliver popstjerne, men mest fordi jeg havde regnet med, at mit talent i det mindste rakte til anden runde, men ak! Jeg er dog alligevel glad for, at jeg gav det en chance.

Uventede gæster

PHP gav mig netop denne fejlbesked:

Parse error: parse error, unexpected T_PAAMAYIM_NEKUDOTAYIM in /home/schmidt/www/foo/index.php on line 28

Jeg ved ikke, hvad den der paamayim-dims er, men den er bestemt uventet. Jeg har desværre ingen kaffe at byde på (jeg løb tør i går - meget uheldigt, når nu man skal kode).

...

Det viser sig, at fejlmeddelelsen er en joke. Paamayim nekudotayim betyder åbenbart noget i retning af "to gange to punktummer", og fejlen skyldes en uventet forekomst af :: (to koloner).

Reklame

Preben er blevet lokket i uføre og fører nu weblog andetsteds på nærværende site.

Hvis webloggen bliver en succes målt i antal indlæg, har jeg lovet at give den sit eget design. Desuden er et WAP-indtastningsinterface på bedding samt mulighed for at uploade billeder fra mobiltelefonen via MMS.

Hul igennem

For en gangs skyld kom jeg ud af sengen i ordentlig tid. Anledningen var et besøg fra en blikkenslager, der skulle rense ejendommens afløb, der var stoppet helt til.

Operationen bestod i at tilgå faldstammen fra loftet (hvor den åbenbart går op) og så føre en meget lang metalfjeder-javert ned i røret. I den ene ende af fjederen var (angiveligt - jeg så den ikke selv) monteret en art roterende kniv, som kunne skære den formastelige prop i stykker.

Operationen lykkedes, patienten overlevede, og jeg kan nu atter vaske op i min køkkenvask, ligesom jeg er fri for, at min overbos sovs og opvaskevand stiger op i min vask og løber ud på mit gulv og opløser limen i mit linoleumsgulv. Fantastisk!

Dagen derpå

Quiz: Hvad er det sjoveste, mest festlige og mest overraskende, man kan finde på at komme i en bordbombe?
Svar: 25 små stykker farvet silkepapir, en vatkugle og en lillebitte plastiksoldat.

Forbrugerquiz: Hvis man ikke mener, at kvaliteten af det indkøbte nytårsskyts stod mål med prisen, kan man så få pengene tilbage?
Svar: Brokkerøv - du var sikkert bare så stiv, at du ikke så ordentligt efter.

Transportquiz: Hvor lang tid skal man vente på en taxa nytårsaften?
Svar: Længe.

Dogme: Hvorfor var statsministerens nytårstale filmet med bevægeligt kamera?
Svaret forelå ikke ved redaktionens slutning.

Uaktuelt: Hvor gammel bliver en røv?

< nyere indlæg | ældre indlæg >