søndag 16. marts 2003 kl. 20:45

Schhhhh!

<brok>
Nu har jeg for andet biografbesøg i træk haft den tvivlsomme fornøjelse at sidde lige bag en flok 12-15 årige, der ikke formåede at være bare nogenlunde stille under filmen. Konstant var der en snak, fnisen og bytten plads på rækken foran. Og der gik nøjagtig ét minut, fra man havde tysset på dem, til larmen var tilbage på samme niveau som før.

En ting er at være i fnisealderen, noget andet er at være uopdragen. Sådan kan man sgu ikke være bekendt at opføre sig over for andre mennesker. Vi snakker ikke her om en smule knitren med slikposer eller en lavmælt kommentar til sidemanden i ny og næ, nej, det var en mere eller mindre konstant knevren. Jeg havde vitterligt indimellem svært ved at koncentrere mig om filmen. Når jeg går i biffen, er det netop for at kunne nyde en film i fulde drag med god billede og lyd og uden forstyrrende elementer.

Lad dette hermed være en henstilling til snakkende biografgængere om at klappe i!
</brok>

Tak, det lettede :-)

Kommentarer

  1. af ALF - mandag 17. marts 2003 kl. 13:37

    TV2 en god film uden afbrydelser :-)

    Nej Spøg til side, jeg slutter hermed op om dit "brok"

  2. af Thomas Kenne - mandag 17. marts 2003 kl. 16:51

    word!

  3. af Jeppe S - onsdag 16. april 2003 kl. 00:36

    Hørt

  4. af Carsten S. - onsdag 11. juni 2003 kl. 13:00

    Hvor har du dog ret!

  5. af Martin Rasmussen - fredag 12. december 2003 kl. 17:25

    Jeg har enddog oplevet at der, ganske umotiveret, blev kastet slik i nakken på mig under forestillingen. Og at folk (læs: uopdragne rødder) snakkede i mobiltelefon og grinede på de forkerte steder og højlydt kommenterede hvad der skete på lærredet... Alt sammen er oplevelser fra CinemaxX på Fisketorvet. Jeg har klaget til bestyreren af biografkomplekset over de gentagne gener, men han mente ikke der var noget at stille op udover at hvis man henvendte sig til personalet kunne man få fredsforstyrrere smidt ud. Men hvem har lyst til det hvis uromagerne er en 10-15 indvandrerdrenge...

    Vi går kun i Imperial nu...

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.