onsdag 26. november 2003 kl. 23:33

Dilemma

Claus og jeg har indledt Projekt Sov Mindre (PSM). Projektet går ud på at skære nogle timer af vores respektive nattesøvn for at få mere ud af dagen.

Vi har forsøgt at læse lidt om søvn for at få et indtryk af, hvordan man lettest vænner kroppen til at sove mindre, og om det overhovedet er sundt. Området synes ikke at være tynget af videnskabelige erfaringer og da slet ikke samstemmende erfaringer, så vi prøver os frem.

Før i tiden sov jeg typisk otte timer hver nat og var i øvrigt usædvanligt ringe til at komme ud af sengen, når clock-radioen begyndte at spille om morgenen. Nu er vi nede på at sove godt seks timer. Det er en betragtelig procentvis forøgelse af ens fritid, dvs. tid der ikke bruges på søvn, arbejde, transport, spisning, opvask osv. Det har faktisk ikke været så svært at vænne sig til. Indimellem har jeg da været træt og haft svært ved at koncentrere mig, men i det store hele har det været smertefrit. Angiveligt skulle kroppen være nogle uger om at omstille sig, hvorefter man ikke skulle mærke til det.

For at udnytte vores nyvundne ekstra timer til noget, besluttede vi at indlede Projekt Løft Jern (PLJ), så vi kunne få store muskler og blive endnu lækrere at se på. For år tilbage ville jeg have forsvoret, at jeg nogensinde ville kunne tage mig sammen til at gå regelmæssigt i fitnesscenter, men nu er det da lykkes i to uger, og det er faktisk helt rart.

Nu har vi så læst - og her er videnskaben vist ret enig - at for at opbygge muskler, så skal man sove rigeligt, gerne otte-ni timer om dagen. Det er jo lissom lidt i konflikt med planen om at sove mindre, hvilket jo var årsagen til, at vi startede på fitness-halløjet. Så nu vil vi lige overveje, hvad vi skal satse på. Forskellen mellem at satse på enten det ene eller det andet er ca. 15 timer om ugen (vælger vi at pumpe jern, skal vi dels sove længere, og dels bruge tid i træningscentret).

Kommentarer

  1. af Thomas Kenne - fredag 28. november 2003 kl. 15:32

    haha - ja, det er helt normale hverdagsproblemer du har :)

  2. af Rolf Amfelt - onsdag 3. december 2003 kl. 13:36

    Hvis i ikke selv har fundet det så er her lidt links om emnet...

    http://www.scansleep.dk/Default.asp?ID=38
    http://www.scansleep.dk/Default.asp?ID=39 der kan kigges lidt rundt på denne side
    http://www.helsenytt.no/artikler/bedre_sovn.htm Norsk
    http://www.netdoktor.dk/tema/soevn/narkolepsi.htm for sjov

    mvh Rolf

  3. af Christian - onsdag 10. december 2003 kl. 23:40

    Vi endte med at vælge at satse på træningen og så i øvrigt sove igennem. Så kan vi være produktive, når vi bliver gamle ... øh, eller noget.

  4. af Kasper - tirsdag 30. december 2003 kl. 20:31

    lol nice idéer i har :D elsker den måde du stiller problematikken op på.... hahaha grinagtigt

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.