Right on targIT
onsdag 21. februar 2007 kl. 17:46

40% + 68% = 108%

I dag kan man på computerworld læse, at 40% af danskerne er IT-analfabeter.

Samme dag har comon en artikel om, at 68% af danskerne bruger computer hver dag.

Idet jeg mener, at de to mængder er komplementære, henviser jeg til overskriften. Eller også udelukker de to ting ikke hinanden, og 8% af danskerne er IT-analfabeter samtidigt med, at de bruger en computer mindst en gang hver uge.

Vi lader den stå et øjeblik.

Jeg mener også man kan konkludere, at enten bruger man sin computer mindst en gang om ugen eller også er man IT-analfabet. Der er ikke nogen mellemgruppe.

Interessant læsning.

Kommentarer

  1. af Christian Schmidt - onsdag 21. februar 2007 kl. 22:42

    ComON-artiklen taler om 68% af *arbejdstagerne*, så vi kommer ikke nødvendigvis over 100% i alt. Derudover finder jeg det sandsynligt, at koncentrationen af it-analfabeterne er højere uden for arbejdsmarkedet.

    Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er så stort et problem, at hver femte aldrig bruger en computer. Man kan formentlig godt leve et lykkeligt liv uden computere, og mon ikke en stor del af de såkaldte analfabeter er helt almindelige mennesker, der blot ikke kan se det saliggørende i at sidde krumbøjet bag skærmen.

  2. af Jesper Lund Stocholm - torsdag 22. februar 2007 kl. 12:26

    Der er da i høj grad sammenfald imellem mængderne "IT-analfabet" og "Computerbruger" og indtil flere i denne kategori er jeg rent faktisk i familie med. Husk på, at mange faktisk stadig bruger deres PC som en skrivemaskine, hvor tryk på en tast resulterer i et tegn på skærmen (den store firkantede dingenot foran dem). Yderligere abstraktion er ikke bydende nødvendigt - altså før de ringer til mig og følgende dialog fremkommer:

    Han:
    Computeren virker ikke som den plejer

    Jeg: Ok, er der sket noget, som er usædvanligt, på den for nyligt?

    Han:
    Næeh ... jo, der kom sådan en firkant den anden dag med en eller anden besked - jeg klikkede bare ok, for den spærrede for min kabale

    Jeg:
    Øeh ...ok ... hvad stod der i dette vindue?

    Han:
    Ja, det kan jeg ikke huske ... jeg klikkede bare ok.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.