Right on targIT

Right on targIT - indlæg fra 2010

Sagsøg eller bliv sagsøgt

Jeg faldt lige over en illustration over, hvem der sagsøger hvem indenfor mobiltelefonbranchen:

http://dailymobile.se/wp-content/uploads/2010/10/whos_suing_whom.png

Regn ikke med, at der bliver mindre af det - med Androids og Apples hastige fremmarch er der sket store ændringer, og her er immaterielrettigheder en god metod til at begrænse/accellere noget sådant.

Forvent også, at sagsmål mod Google/Android i længden bliver mere omfattende end mod Apple - Apple er en hardwareleverandør som de fleste andre i branchen, mens Googles forretningsmodel helt anderledes ombryder landskabet.

Chokerende: positiv omtale af NemID

Forleden skete der noget temmeligt uventet: jeg læste en artikel, som roste Nem-ID.

Det er vist ikke nogen overdrivelse af sige, at Nem-ID har haft megen dårlig presseomtale. Noget af det er lige til højrebenet som at sende de to breve ud samme dag og at koble en andens person identitet til en Nem-ID.

En del af kritikken har gået på den grundlæggende virkemåde, hvor brugeren ikke længere har en del af nøglen liggende på egen computer, men derimod centralt. Det er vel fair at observere, for de fleste brugere er det mere sikkert at der ikke ligger noget på egen harddisk, men det er omvendt klart, at hvis der sker dataindbrud hos Nem-ID, vil det være katastrofalt.

Endvidere er Nem-ID blevet anklaget for at være baseret på java-script og derfor ikke brugbar på en række dimser, heriblandt mange smart-phones. Dette er erkendt af ITST, og der arbejdes på at fikse det. Mon ikke dette snart løses - Danske Bank har jo vist vejen med sin iPad-app?

Men faktum er, at der har været megen dårlig presseomtale. Det virker som om, at man fra (fag-)pressens side har besluttet sig for at jorde signaturen, inden den er kommet i gang. Der er selvfølgeligt noget David mod Goliat over det, idet både banker og det offentlige er inde over, men det var jo netop anken mod den tidligere signatur, at den IKKE gav mulighed for bank-login. Jeg vil også mene, at ministeren/ITST været tememligt passiv, det skyldes muligvist, at man har haft tralvt med at få alting på plads og ikke har haft ressourcerne til at besvare pressekritik.

Jeg hævder ikke, at der ikke er problemer med Nem-ID, men jeg må ærligt talt sige, at jeg er forbløffet over mængden af kritik og også ensidig presseomtale. Er der nogle blandt denne blogs læsere, der har nogen mening om, hvorfor det gik sådan?

Automatisk spejling af centraladministrationens diske hos Ombudsmanden

Skat har foreslået, at de skal have adgang til og kopiere ("spejle" er udtrykket) alle data på danske firmaers computersystemer, som vedrører skat. På den måde får Skat nemmere ved at kontrollere udvalgte firmaers skatteregnskaber med henblik på at forhindre snyd. Mere om forslaget f.eks. her.

Det er jo alt sammen meget sympatiskt. Men også meget drakonisk skridt - man vil foretage en ransagning uden at have en dommerkendelse for at fange skattesyndere. Sagen handler i sin essens om retsbeskyttelse, men da det omdrager IT, kommenterer jeg alligevel på det her. Et par problemer kan man forudse:

1) Kan Skat overskue alle de data, som de i givet fald vil modtage, altså finde hoved og hale i dem?

2) Kan Skat holde tæt med nogle af de forretningshemmeligheder, de potentielt får indblik i?

3) Hvad vil der ske, hvis de falder over noget ulovligt - eller rettere, hvor ulovligt skal det være, før politiet underrettes?

4) Hvad vil lagerplads og licenser koste Skat for at kunne opbevare og gennemgå data?

Foreslaget er fremsat af en liberal skatteministres ministerium, hvilket i sig selv er interessant. Men det ser ud til, at mens de fleste ordførere støtter forslaget, er DI og ITEK klart imod. Forståeligt nok.

Der er endnu en gang tale om, at fordi man med IT kan, så skal man også gøre det. Telelogningsloven er den samme: fordi man med IT rimeligt nemt kan logge dansk internettrafik og teletrafik, så skal man gøre det. Man ville f.eks. aldrig drømme om at gøre det samme for papirbreve.

Men okay, hvis det skal være, vil jeg dog foreslå, at samtidigt med, at dette forslag vedtages, gennemføres en lignende lov, som bestemmer, at samtlige diske i centraladministrationen skal spejles hos Ombudsmanden.

Herved behøver Ombudsmanden ikke vente på, at f.eks. et notat om sygehusomkostninger udleveres til ham, hvis han beder om det - han kan selv gå ind og hente det. Loven er jo klar: sådanne dokumenter skal udleveres.

Det er muligt, at midlertidige dokumenter og arbejdsnotater også udleveres, men her vil Ombudsmanden hurtigt udfærdige en bekendtgørelse, der forklarer, hvordan han vil modtage, opbevare og bruge sådanne dokumenter.

Forslaget er hermed givet videre til Regering og Folketing til snarlig implementation.

Blokering her, dér og alle vegne

Engang for lang tid siden var blokering udtryk for censurering. Siden kom det til at hedde filtrering, og det okay at filtrere sider med børneporno væk.

Denne - meget sympatiske - åbning blev grebet med kyshånd af ophavsretsejere, der fik blokeret sider som allofmp3.com, der solgte ulovlige mp3-filer. Sidenhen fik man så også udvidet filtreringen til at gælde sider, der henviste til ulovlige mp3-filer - nemlig piratebay-siden i Danmark.

Hvad angår ulovlig musik, er der (heldigvist) sket efter en dom. Man kan mene hvad man vil om dommen, men i alle tilfælde har en dommer dømt. Det er ikke tilfældet med børneporno, hvor politiet i stedet opretholder en liste over domæner, der skal blokeres. Der er eksempler på, at politiet begår fejl og blokerer sider, der ikke har børneporno på dem.

Nu er censur (undskyld, blokering) ved at være så accepteret, at nye områder foreslås. Der er lagt op til, at hasard/spilsider, der ikke er registrerede i Danmark, skal blokeres for danskere - man kan jo ikke have, at danskere tilgår den slags sider, som ikke betaler afgifter i Danmark. Mao. et ganske almindelig sprg. om penge.

Senest har Dansk Industri foreslået, at botnetsider skal blokeres. Igen er meningen ganske sympatisk, men i alle tilfælde foreslås det nu, at et nyt problem løses ved censur.

Internetudbyderne og teleselskaberne har forståeligt nok travlt med at sørge for, at DE ikke skal stå for censuren, men i stedet vil have en domstol til at diktere blokeringen. Det er ganske forståeligt, men fra lovgiverside synes domstolsafgørelsen ikke at være vigtig.

Dette er udtryk for en holdning i Danmark om, at de demokratiske spilleregler godt kan gradbøjes, når det tjener et højere formål. Det er en uskik.

Heldigvist for Danmarks borgere er vi medlem af EU, som faktisk beskytter mod sådanne overtag. EUs telekompakke garanterer således fri adgang til information - hvilket også dansk lov faktisk gør.

I sit høringssvar til spilblokeringsforslaget, antyder Telekommunikationsindustrien og Dansk Energi (de var oprindeligt ikke engang på høringspartslisten!), at en sådan censur vil blive prøvet ved de danske domstole. Ovenpå det seneste forslag fra DI kan man kun håbe, at det vil blive tilfældet, og at domstolene stadig har respekt for danske love og vores demokratitradition.

Æblet er råddent

Som ansat i et konkurrerende firma er det jo nemt at blive anklaget for at være misundelig og skadefro, men jeg vover nu alligevel pelsen:

Apple er ikke sejt - det er noget, ens forældre bruger. Og så virker skidtet ikke.

Der er tegn i sol og måne på, at Apples produkter ikke længere foretrækkes af de seje. Deres produkter er (beklageligivst) så nemme at bruge, at selv forældre og (gys) bedsteforældre kan finde ud af det. Et eksempel er fra en blog i Berlingske: Apple er for amatører, som også skriver, at teknologisk er produkterne ikke længere så interessante, og avantgarden er begyndt at bruge andre produkter, bl.a. fordi Apples produkter ikke kan modificeres særligt nemt. Man får, hvad Apple vil give en, og det er også fint, men.... man ville nu godt selv prøve noget andet.

Endvidere har Apple fået nogle slemme skrammer - ikke kun blandt nørderne pga. ovenstående, men også i pressen. Antenna-gate - hvad enten den er reel eller ej - gav Apple nogle skrammer, måske ikke så meget pga. problemet, men for deres ændrede og bortforklaringer undervejs (softwarefejl, "hold telefonen anderledes"). Også nordiske forbrugerombudsmænd har øje på Apple fordi musik købt fra iTunes har begrænsede anvendelsesmuligheder og nu senest pga. Apples et-årige garanti, som ikke må kaldes en garanti.

Det er ingenlunde kæmpeproblemer, og Apple kan sagtens ændre det - hvis de vil. Jeg vover dog pelsen og bruger et citat fra filmen "De røde enge": Æblet er råddent.

I mellemtiden er der måske bedre penge at tjene for Apple ved at være ligeglad. Og deres produkter sælger jo stadigt ganske fornuftigt.

Tinggysning

Det er interessant, så hårdt Domstolsstyrelsen forsvarer sig ovenpå al rodet med forsinkelse af digitaliseringen af tinglysningen. Trods en ensidig og hård kritik fra Rigsrevisionen, fortsætter styrelsen med at benægte ansvar og mene, at problemerne ikke kunne forudses.

Dette lyder mærkeligt. Af en lang række grunde, hvoraf jeg vil nævne et par stykker her.

* CSC har selv anerkendt en del af skylden, og mon ikke de FØR der blev trykket på knappen havde advaret styrelsen om, at der kunne bliver problemer?

* Der blev ikke foretaget test af systemet med virkelige sager. Så er det jo nemt at hævde, at man ikke vidste, der var problemer, men professionelt er det ikke. Det er faktisk himmelråbende dumt.

* Hvorfor startede man ikke i det små med et mindre område, før man tog større skridt?

Jeg sidder stadig med en følelse af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har dummet sig ganske gevaldigt, og det eneste anstændige ville være at erstatte tabene - både for at holde uskyldige bolighandlende tabsløse, men også for etablere en præcedens om, at hvis indførelsen af nye IT-systemer i det offentlige giver problemer, erstattes tab som en selvfølge. Ikke noget med at gemme sig på Kammeradvokaten eller sige, at der gælder specielle forhold for offentlige myndigheder.

Denne skribent har tidligere udtrykt stor skuffelse over Lene Espersen, og her er endnu et eksempel (andre eksempler er domstols- og politireformen) på, at hun ikke magter sit ansvar (hvilket også gælder hendes afløser på justitsministerposten Brian Mikkelsen).

Jeg er faktisk lidt ked af, at der er gået rejsefnidder i pressens behandling af Lene, da disse fjerner fokus fra, at hun ikke er kompetent nok - og altså ikke bare sætter familien over sit arbejde.

Tak til EU og Tyskland

Til trods for danskernes tro på, at vi er verdensmestre i alt og gør alting rigtigt, viser det sig gang på gang, at andre lande og institutioner må hjælpe Danmark. Jeg tænker her på overholdelse af elementære menneskerettigheder, som Danmark trods sin høje profil på område groft negligerer indenfor internetområdet.

To aktuelle sager:

1) ACTA

er forkortelsen for forhandlinger om hvordan immaterialrettigheder (mest indenfor ophavsret som jeg har forstået det) kan håndhæves på nettet. Forhandlingerne har i lang tid været hemmelige, og det har generet nogle lande. Holland var et af dem, og landets delegation lækkede således et dokument, som EU-parlamentet herefter reagerede på ved at forlangte åbenhed om forhandlingsprocessen. En gennemgang er sagen findes på Computerworld. Danmarks holdning (repræsenteret ved tidligere erhvervsminister Lene Espersen) var, at det var fuld forståeligt og ønskeligt, at forhandlingerne var hemmelige..

Nu er sagen jo ikke sluttet endnu, men man kan konstatere, at det ikke var Danmark, men EU-parlamentet, der efterlyste åbenhed på dette område.

2) Logningbekendtgørelsen

I sin tid som justitsminister implementerede Lene Espersen en drakonisk logningsbekendtgørelse, som forlangte logning af ca. al elektronisk kommunikation (bortset fra en række undtagelser, der gjorde arbejdet mod terror temmeligt hullet). Bekendtgørelsen var baseret på et EU-direktiv, og Lene Espersen udtalte, at hun til enhver tid ville være villig til at overgive denne lovgivning til sin værste fjende.

I og med, at dansk lovgivning meget sjældent underkastes et grundlovsgennemsyn, er det godt, at vi har Tysklands Forbundsdomstol, som ganske vist ikke erklærede direktivet forfatningsstridigt i sig selv, men som skød den nuværende implementering af det ned. Ovenpå den dom vil man nu fra EUs side genoverveje direktivet og dets udformning.

Senest er der planer om at påbyde internetudbydere at blokere for endnu mere indhold, også noget, som ikke er ulovligt, men bare indhold, som Staten ikke bryder sig om. Blokering startede uskydigt med børneporno, herefter greb IFPI fat og fik en blokeringsdom vedtaget mod allofmp3.com, og sådan en god ide gribes med kyshånd af Staten.

Jeg snakker selvfølgeligt om spillesideblokeringsforslaget, som just har været i høring. Der har i de danske medier - også IT-medier - ikke været meget debat om forslaget, før efter høringsfristen udløb.

Også her må man sige, at det nok ikke er fra dansk side, at man overvejer, om forslaget overholde elementære menneskerettigheder. Det kan ikke udelukkes, at man igen må vente på, at EU dikterer, at forslaget er censur og at blokeringer kun kan gennemføres efter en dom.

Måske er der nogle, der har lidt fornuft, som overvejer, om Danmark, som så stærkt støttede ytringsfriheden under Muhammedtegningskrisen, vil sætte sig yderligere i bås med regimer, der rask væk censurerer internetindhold. Høringen vil forhåbentligt også give stærk modvind til forslaget.

Eller også er dansk selvtilfredshed igen for stærk, og vi må håbe på hjælp fra lande, der har en ordentligt demokratiopfattelse og -beskyttelse. Det er efterhånden ved at være en rigtigt dårlig vane.

Apple iPad - hurtig kommentar

Jeg må sige, at ovenpå lanceringen er jeg skuffet.

Der er jo "bare" tale om endnu en tablet, det teknologiformat, som Bill Gates annoncerede helt tilbage i 2001. Bevares, det hele er nok lækkert sat sammen og kører godt, men de to sidste pinde i min påstand nedenunder kunne Gates ikke levere på.

Måske kommer der hen af vejen noget mere på plads, men lige nu er det "bare" en iPad. Ingen nye kække anvendelser, ingen nye smarte ting (og hvorfor skal man bruge iBook som ny app i stedet for den velkendte iTunes), som kan vende markedet.

Apple og marketing

I morgen offentliggør Apple et nyt produkt.

Hvis det ikke

* er en tabletlignende ting (med navnet iPad eller iSlate),
* der har mange nye smarte anvendelser,
* herunder specielt abonnementsaftaler med New York Times (og andre udbydere) om at levere indhold,

har Apples marketingmaskine ikke gjort sit arbejde godt nok og lækket på en forkert måde.

Nu er Apple jo sindsygt dygtige til markedsføring og til at nytænke forretningsmodeller, så mon ikke, de tre ovenstående ting viser sig at være sande. Det er dog en risikabel fremfærd; firmaet risikerer at pressen og dets fans bliver skuffede, fordi hypen er gået for vidt.

I morgen får vi se - og så ved vi meget mere.

3D igen igen en fiasko

Der har oven på CES i Las Vegas og Avatar i biograferne været en del omtale af 3D og at nu skal det være. Så godt som alle TV-producenter viste 3D-fjernsyn på CES, og det er da klart, at der ville være mange rare penge i at få 3D til at virke: ikke kun via salg af nye tv, man kunne også tage sig ekstra godt betalt for at levere 3D-indhold, osv.

Men, hvorfor tror man lige denne gang, at det vil lykkes? Der er så vidt jeg kan se ikke ændret noget siden de andre gange, man forsøgte sig med at få folk til at se 3D.

3D er ikke rigtigt 3D, der skal mao. bruges briller for at få 3D-effekten. Det kan enten være billige polariseringsbriller eller dyrere "persienne"-briller, som åbner og lukker for hvert øje. Hvor mange gider sidde med dem på aften efter aften hjemme foran tv'et? Jeg blev selv ret træt af at have dem på de par timer, Avatar tog. Og hvad hvis man allerede bærer briller, skal man så have to sæt på?

5-10% af befolkningen kan pga. bygningsfejl, mv. simpelt hen ikke se 3D tv.

Og til et klassisk kylling-og-æg-problem: hvorfor skal man købe 3D tv, når der ikke findes indhold til det? Og hvorfor skal man lave 3D-indhold, når der ingen tv er derude?

Alle disse problemer har man oplevet ved tidligere introduktioner af 3D-tv, men hvad er det lige, der denne gang er anderledes? Og hvorfor skulle det så denne gang lykkes?

Jeg kan ikke se, hvad det er, der skal gøre det. Så indtil da må jeg sige, at 3D tv også denne gang vil mislykkes.

< nyere indlæg | ældre indlæg >

Ugenr.dk · BMI.fit · Coder’s Toolbox