NSA-omkostninger for amerikanske firmaer
Der har over de seneste måneder været talrige afsløringer af, hvor meget materiale NSA og andre amerikanske sikkerhedsorganisation har indsigt i - det kan være via direkte aflytning af internet, eller via "samarbejdsaftaler" med amerikanske firmaer - foreløbigt er Google, Microsoft, Apple, Amazon, Facebook og en lang række yderligere firmaer blevet beskyldt for at overdrage informationer til NSA og ligesindede.
Muligvis er anklagerne rigtige - alle de nævnte firmaer nægter svj er orienteret, at der finder automatiseret overdragelse sted, men indikerer også, at der sker en vis udveksling af informationer - efter specifik henvendelse. Måske er de ikke - Snowdens historie er ikke sand.
I alle tilfælde må ikke-amerikanske firmaer overveje, om deres cloud-data er sikre i USA. Og indtil videre ser det ud til, at det er der mange firmaer, der mener, at det er deres data IKKE. Ergo flyttes data væk fra USA eller der stilles krav om at data skal opbevares lokalt (ca. det samme), hvilket både Brasilien og EU gør (sidstnævnte via safe harbour-initiativet, der måske skal gentænkes). Herhjemme advarer DI Itek mod at transmittere forretningsfølsomme data via internettet, da man ikke kan være sikker på, at efterretninger og forretninger ikke blandes sammen.
Et stort skred i tilliden til og brugen af amerikansk cloud-computing er hermed en realitet. Alt sammen pga. en whistleblower. Computerworld-artiklen nævner, at 10% af kunderne har opsagt deres aftale, hvilket Guardian mener svarer til et sted mellem 21,5 og 35 mia. USD.
Nu er det en grim ting at sætte værdi på et menneskes liv, men det er noget, som politikere og forsikringsselskaber gør hele tiden. Forestiller man sig, at den øgede overvågning har reddet 100 menneskers liv, vil disse liv i snit mindst være ca. en mia. DKK værd. Der skal med andre reddes mange mennesker, før de tabte indtægter gør overvågningen værd - Wiki nævner beløb for amerikanere på ca. 5 - 10 mio USD per liv, hvor pervers udregningerne end må være (bemærk, at juridisk betragtet er et liv uendeligt megt værd, da slaveri er forbudt).
Den amerikanske cloud-industri ærgrer sig sikkert, men der er ikke rigtigt noget, de kan gøre. Hvad enten de udleverer data eller ej, vil mistanken fortsat være der. De amerikanske politikere kan overveje, om krigen mod terror har været det værd - i forvejen er der ekstra omkostninger pga. f.eks. afspærringer af veje og massive køer i lufthavne ifm. sikkerhedskontrol.