Right on targIT
fredag 5. oktober 2012 kl. 09:22

Jobs har forladt Apple-bygningen

Apples hastige tilbagetog på kortområdet viser med al mulig tydelighed, at Steve Jobs ikke længere er ved roret.

For det første ville en så dårlig kort-app med stor sandsynlighed ikke være blevet godkendt af Steve Jobs. Manden var kendt for sin perfektionistiske tilgang til brugeroplevelsen. Selv om det var Jobs selv, der så sig sur på Google og deklarede termonuklear krig mod Google/Android og således indirekte var grunden til, at YouTube- og Google Maps-applikationerne skulle fjernes fra iPhones, mm., kan man vanskeligt forestille sig, at den nuværende løsning ville komme frelst forbi Steve Jobs.

For det andet ville Steve Jobs ikke så hurtigt have lagt sig fladt ned og undskyldt. Man husker iPhone og dens elendige antenne, som i blev søforklaret, inden utilfredse kunder kunne få et etui til at lægge om telefonene, så dødemandsgrebsproblemet forsvandt. Det tog lang tid, før Apple reagerede, og man indrømmede aldrig fejlen helt - det var et softwarefejl og et generelt problem for telefoner.

Der er i hvert fald tale om to forskellige måder at operere på: på den ene side perfektionisme og ingen indrømmelse af fejl (før sagen eksploderer) til beta-software, som man (tidligt) indrømmer har fejl. Steve Jobs har forladt bygningen.

Kommentarer

Kommentarfunktionen er ikke aktiv for dette indlæg.