Right on targIT
Glemsomme eks-ministre
Det er nu 14 dage siden, at en ny regering tiltrådte. Det er således også 14 dage siden, at den gamle regering aftrådte.
Ikke alle eks-ministre fra den gamle regering har fået opdateret deres status på LinkedIn. Således beskriver de sig selv:
Lars Løkke Rasmussen: Formand for Venstre, Danmarks Liberale Parti
Lars Barfoed: Minister of Justice, MP
Claus Hjort Frederiksen: -
Per Stig Møller: -
Brian Mikkelsen: Minister of Justice at Politic (?)
Bertel Haarder: Indenrigs- og Sundhedsminister at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lene Espersen: Member of the Danish Parliament
Hans Christian Schmidt: -
Peter Christensen: Politisk ordfører (V), Medlem af Folketinget
Inger Støjberg: MF at Folketinget
Karen Ellemann: Politician with the Danish Liberal Party - Venstre
Lykke Friis: Pro-Rector at University of Copenhagen
Gitte Lillelund Bech: -
Troels Lund Poulsen: -
Søren Pind: Cabinet minister, developement cooperation at Danish Government
Henrik Høegh: -
Benedikte Kiær: Folketingsmedlem, Det konservative Folkeparti
Charlotte Sahl-Madsen: Minister for Science, Technology and Innovation at Ministry for Science, Technology and Innovation
En "-" antyder, at jeg enten intet har fundet eller ikke har været sikker på, at jeg har fundet den rette person.
Ud af de 18 eks-ministre har jeg fundet 12. 5 af de 12 har stadig en ministertitel på LinkedIn. Lykke Friis kalder sig pro-rector, så hendes ministertitel har åbenbart aldrig været på LinkedIn.
Endelig har 6 eks-ministre opdateret deres jobsituation til situationen efter valget og den nye regering.
Alt efter temperament og politisk overbevisning kan man synes det er for dårligt eller okay eller fint. Eller noget fjerde.
Android tilgodeser kun et firma
Android stormer frem med over en halv million aktiverede telefoner pr dag. Det er imponerende. Det er specielt imponerende i lyset af, at der ikke rigtigt er nogle, der tjener på Android - andre end Google selv.
Google giver et gratis styresystem væk, som til gengæld driver en masse trafik til Googles tjenester - mail, søgning, docs, hele møllen. Enhver mobiltelefonfabrikant kan putte Android i en telefon og begynde at sælge uden at betale en krone. Næsten da. De skal først lige betale en pris for de immaterialrettigheder, som ligger i moderne telefoner - her kan Google ikke rigtigt hjælpe - endnu i hvert fald.
Asymco havde for ca. et år siden en artikel, som han kaldte Androids jagt på de største tabere. Grafen viste, at de fleste Androidproducenter ikke tjente (mange) penge.
Det er nok blevet bedre i mellemtiden, selv om LG, Sony-Ericsson og Motorola stadigt døjer med skuffende indtjening. Konkurrencen er hård, og det er svært at differentiere sine produkter på hardware, da softwaren er den samme. Man kan selvfølgeligt ændre lidt på softwaren, men det koster jo også tid og ressourcer.
På sin vis er Android blevet offer for sin egen succes: Der er alt for mange telefoner med Android, og for den enkelte producent er det svært at binde kunderne til sig: i morgen kan de finde en billigere telefon fra en konkurrent, som kan det samme (eller mere). Data ligger typisk i skyen og gør det nemt at skifte til en ny telefon.
Med Googles køb af Motorola Mobility er der endnu mindre grund til at være med. Kan andre producenter stole på, at Google ikke vil forfordele Motorola? Det er næppe tilfældigt, at Nokias aktier steg 10% den dag Motorola-aftalen blev offentliggjort - markedet forventede, at skuffede Androidmobiltelfonproducenter ville kaste sig over Microsofts WP7 og dermed styrke Nokias økosystem.
Indtil videre har der ikke rigtigt været nogle alternativer: iOS er kun til Apple, mens Symbian ikke er godt nok, mens Blackberry kørte på sin egen lukkede platform.
Nu er Microsoft (og Nokia) begyndt at satse på Windows Phone 7, men dets markedsandel er stadig meget lav. Samsung er begyndt at bruge mere energi på sit eget styresystem Bada. Så efterhånden kommer der alternativer til Android.
I mellemtiden skovler Google penge ind - kunderne strømmer stadigt til. Det skal blive spændende at se, om Google kan fortsætte med at tilbyde et konkurrencedygtigt operativsystem til sine kunder - for kunderne tjener ikke det store på det. Google må skynde sig at finde noget mere værdi for sine licenstagere, for ellers begynder de at kigge efter andre løsninger.
Google+ på Facebook
I følge norske digi.no har mange unge mere end en profil på Facebook.
Grunden er selvfølgelig, at den unge bliver nødt til at være venner på Facebook med sin mor og far, men at det ikke er godt, at de får alt at vide - ergo laver man en profil til, hvor forældrene ikke er med. Jeg har også kendskab til, at en nyudsprunget lesbisk har en (ny) profil for dem, der er bekendt med dette.
Umiddelbart synes dette at være et problem for Facebook: brugerne efterspørger en funktionalitet, som Google+ tilbyder sine kunder. Facebook kan derfor se frem til, at nogle springer over på Google+, fordi de her får, hvad de har brug for.
Men, efter min opfattelse kan Facebook nu ånde lettet ud: Qua Facebooks enorme netværkseffekt er der ingen, der har lyst til at forlade Facebook. Så i stedet for at hoppe over til konkurrenten Google+, er det bedre at omgå reglerne (Facebook tillader ikke mere end en profil pr. person) og oprette to profiler på Facebook.
Mao. er dette endnu et eksempel på, hvor stærkt netværkseffekten er for Facebook: på Facebook er Gud og hvermand - hvilket Google+ ikke kan matche (Man har forresten ikke i lang tid hørt noget fra antal brugere på Google+, er alle first-movers og FB-hadere hoppet over, mens resten ikke gider/er?)
Man skal aldrig sige aldrig, og MySpace tjener som eksempel på, at en dominerende socialt netværksplatform kan miste brugere, men jeg tvivler stærkt på, at Google+ har en chance.
Googlebomber i dansk politik: forslag til nye begreber
Med baggrund i denne artikel i The Register om et elegant karaktermord kan man overveje, om lignende bomber skal laves for dansk politik. Følgende forslag er langt fra udtømmende:
Sørenpinde: kalde eksperter for øgenavne i stedet for at fremhæve, at eksperterne ikke længere udtaler sig som eksperter
Villy: fornægte store dele af baglandet i forsøget på at vælte regeringen/selv blive minister
Vestagre: løfte sit eget parti ud af dødvande ved at indgå forlig med regeringen men ønske oppositionens kandidat som regeringsleder
Piae: trods et direkte slag mod sit eget partis vælgere få foræret en sag af regeringen, som styrker partiet.
Helle: styrke sin egen position ved at lade sine politiske modstandere dumme sig gang på gang uden at få fokus på egne holdninger og inkonsekvenser
Det er bare at gå i gang på Wikipedia og derefter Google (og andre søgemaskiner). Jeg vil dog indrømme, at en god del af ovennævnte forslag har karakter af døgnfluer.
Andre forslag modtages gerne i kommentarfeltet. Der skulle være nok at tage af.
Med ønsket om en god midsommer til bloggens læsere.
Socialnetværk-boblen brister 8. november 2011
I lyset af de seneste dags skriver om Warren Buffets advarsel om en (enorm) boble indenfor sociale netværket, vover jeg pelsen og spår en eksakt dato for bristet ud fra en tankegang om, at det er bedre at spå forkert end at være ulden.
Siden de færreste sociale netværksfirmaer er børsnoterede, er det vanskeligt at bestemme, hvornår et brist er sket - måske vil investorer bare ikke længere skyde flere penge efter LinkedIn, Facebook, Twitter, Groupon og hvad de ellers hedder.
Jeg er dog grundlæggende enig med Warren Buffet: firmaernes indtjeninger berettiger ingenlunde til de nuværende vurderinger, og den eksplosive vækst må nødvendigvist flade ud. Så vil fokus skifte til profitten, og den er foreløbig minimal, omend eksisterende (hvilket ingenlunde var tilfældet i 2001).
November er en god måned for bobler til at kollapse i, men omvendt skal vi ikke for tæt på jul eller amerikansk Thanksgiving. Datoen den 8. november lyder derfor rigtig.
Jeg vil lade tiden afgøre, hvor meget jeg fik (u-)ret.
Et bid af æblet
Steve Jobs fra Apple er igen sygemeldt. I sin e-mail til firmaets ansatte beder han og hans familie om, at medierne vil respektere hans privatliv - mao. ikke snage i hans helbredsoplysninger.
Dette er alt sammen meget forståeligt, men der er et problem: Appels investorer har krav på at få alt at vide om firmaet, som vil påvirke deres beslutning om at investere i Apple eller ej.
Fordi Steve Jobs i den grad tegner Apples profil, er hans helbredsoplysninger af vital interesse for investorer. For "almindelige" firmaer vil en topchefs helbredsoplysninger ikke være af en sådan kaliber, at markedet vil reagere voldsomt, hvis en topchef må gå på sygeorlov. Det er muligvist hysteri, men det er stadigt et faktum.
Men fordi Steve Jobs selv i den grad har foretaget produktlanceringer, investororienteringer, ja, været Apples offentlige ansigt, så må han nu finde sig i, at hans - meget private - helbredsoplysninger skal være tilgængeligt for investorer - eller mao. alle - også medier.
Det er bittersødt, at hans egen succes som chef for Apple nu resulterer i, at hans meget private helbredsoplysninger nu ikke længere kan være private.