Right on targIT

Right on targIT - indlæg fra 2003

Spam igen igen

To emm spændende artikler, som siger lidt om spam.

Denne artikel fortæller, at 50 ud af en million mennesker svarer på en spammail. For resten, 999.950 mennesker er spam generende.

Denne tabel giver et forslag til, hvad de 999.950 irriterede mennesker ender med at gøre.

Matrix 3 - Revoulutions - enkelte spoilers

Så fik man set treeren af Matrixtrilogien og lad det være sagt med det samme: Etteren er klart den bedste af de tre, mens toeren og treeren nogenlunde deler en andenplads.

Treeren foregår i større grad end de to foregående film udenfor Matricen, og det synes jeg er ærgerligt. Det var i forbindelse med Matricen, at de revoulutionerende og spændende kampscener og special effects blev lanceret, lige fra bullet time til slow-motion og kameraets cirklen rundt om skuespillerne. Dette blev først introduceret i etteren og taget til et højere niveau i toeren. I treeren er der enkelte scener her og der, som har Matrix-magien, men da kun korte dele af filmen udspiller sig i Matricen, er der for lidt af dette. Og det er synd. I stedet udspiller der sig en længere kampscene mellem den angrebne blæksprutter og Zion, og selvom det da er meget flovt lavet, så er der i virkeligheden en slags Terminator 4, som vi ser.

Rent visuelt og effektmæssigt holder brødrene Wachowski gryden i kog. Allerede toeren havde det problem, at vi havde vænnet os til de banebrydende special effects, som etteren introducerede, og det eneste nye var mere af det samme. Det gik også an, men som tiden går, bliver det sværere og sværere at fastholde publikums interesse. Der er masser af flotte scener med imponerende tjubang i den, men det har ikke meget med Matricen som sådan at gøre.

Plotmæssigt halter filmen efterhånden også. Det går an, men det begynder at blive noget tyndt. Der er adskillige uforklarede sidehistorier, men dem kan man jo så sidde og tænke over bagefter. Bl.a. kan man tænke over, hvad (eller hvem) Arkitekten og Merovingeren helt nøjagtigt er, ligesom nye figurer introduceres, som lige skal sættes på plads. Den røde tråd er dog til stede, men jeg havde gerne set en bedre forklaring på, hvorfor Neo efterhånden også kan stoppe blæksprutter i den fysiske verden mm.

Summa summarum må man sige, at treeren får sluttet trilogien af på en tilfredsstillende måde, men at magien fra etteren - som egentligt allerede gik tabt i toeren - ikke kommer tilbage i treeren. Men har man set de to andre film, så er der ingen vej udenom: man skal have slutningen med.

Afgifter på lager-medier


Kulturministeren (han hedder for tiden Brian Mikkelsen) har fremlagt forslag til ændringer af ophavsretsloven. Disse indebærer bl.a. en yderligere restriktion i retten til at kopiere til privat brug. I følge linkets nummer 1, skal ophavsretslovens §12, stk. 1 ændres, så det bliver forbudt at kopiere fra cd'ere, der er lånt eller lejet. Det vil således ikke længere være tillladt at kopiere en vens cd eller en cd, der er lånt på biblioteket. Det eneste, man så må kopiere fra, er privatsfærens cd'ere. Privatsfæren skal forstås så snævert, at der er tale om husstanden. Man må således godt kopiere ens egen cd til backup, til sommerhuset eller til bilen.

Endvidere foreslås det, at blankbåndsafgiften sænkes. Dette er et skridt i den rigtige retning, omend det ikke foreslås, at den afskaffes. Det vil dog være det naturlige skridt, når man ihukommer ovenstående lovændring. Med denne lovændring vil der ikke længere være behov for at kompensere kunstnerne, da al form for kopiering fra og til venner og bekendte er forbudt. Det eneste, der er tilladt er kopiering indenfor husstanden, og det er vel de færreste, der forestiller sig, at man vil indkøbe en cd nummer to til samme husstand, fordi man bruger den så meget?

Det ville derfor klæde kulturministeren at forklare os, der bruger medier til backup, transport af data, mm., hvorfor vi skal betale danske kunstnere for at kompensere for ulovlige handlinger? Alternativt kunne ministeren jo afskaffe blankbåndsafgiften...

Optioner på katastrofer og ulykker

Her er en artikel fra Wired news om at lave en børs for katastrofer. Ideen er, at man kan investere i optioner på ulykker mm. På denne måde vil markedet sørge for at al den information, som en masse aktører sidder inde med, og som ikkke altid kommer til alles kendskab, bliver kendt.

Om ikke andet så en interessant tanke. Artiklen giver eksempler på nogle områder, hvor en sådan børs har ramt meget godt. Det aktuelle projekt blev lagt i mølposen, fordi Senatet i den amerikanske Kongres nægtede bevillinger til det. Der skulle dog ikke være noget galt i, at nogle driftige private investorer realiserer ideen.

Producentansvar for software?


Hele farcen om SCO og Linux fortsætter. Noget godt kan der da være kommet ud af den.

Microsoft fortalte i forrige uge, at firmaet nu ville dække alle de udgifter, firmaets kunder kunne risikere at få, hvis Microsofts kode krænkede andres ophavsrettigheder. I sig selv ikke noget stort skridt, da de fleste krænkede alligevel vil sagsøge Microsoft i stedet for det firma, som bruger firmaets krænkende software. Som sådan kan tiltaget bedst ses som lidt mere salt i Linux' sår hvad angår Microsofts forsøg på at sprede FUD omkring Linux. Se tidligere blogindlæg.

Der, hvor det bliver interessant er, at Microsoft nu har åbnet op for, at man faktisk kan få alle sine udgifter dækket, hvis Microsoft har begået dårlig kode. Foreløbigt kun på et smalt område, men hvis man tænker lidt bredere, kan man komme i tanke om mange andre tilfælde, hvor Microsoft - og mange andre softwarefirmaer - har lavet kode fyldt med fejl, som har betydet tab for brugeren. For brugeren kan det være ligemeget, om tab i forbindelse med brug af software kommer fra tredjemands krænkede retttigheder, nedetid, fjendtlig overtagelse, andres brug af båndbredde, defacement eller noget helt syvende.

Man kan derfor argumentere for, at det vil være naturligt at udvide dette ansvar til at omfatte mange andre ting end bare ophavsretskrænkelse. Det ville få softwarefirmaer til at skrive bedre kode, da der ikke er noget som erstatningsansvar, der kan få sådanne firmaer til at strenge sig lidt mere an hvad angår at skrive sikker kode.

Microsoft har typisk været anset for at være et firma, der skrev dårlig fejlfyldt software. Hvad enten dette er rigtigt eller ej, kan det vise sig, at firmaet faktisk har skudt sig selv i foden ved dette tiltag mod Linux.

Vi er en flok tabere


Britiske The Register tager endeligt bladet fra munden og fortæller os bloggere, hvilke kæmpetabere vi er og hvor ligeglade resten af verden er med os. Det var også på tide, at det blev sagt:

"It's not that weblogs are all bad - there are some very good ones, and many are as good as you can expect good-hearted volunteers to be - but a few people staying indoors a bit longer, bashing away solipsisms at their expensive computers - does not make for a social revolution. By definition. Nor are RSS feeds quite the turn-on for the public as atom-smashing, Sputniks or flying cars, and all those things you read about at school, popular culture icons that told us that we must trust the boffins and the world would turn out just fine.

In his Doonesbury strip, Garry Trudeau has already aimed a well-aimed lampoon at this phenomenon: with a series of cartoons last year pointing out the gulf between the webloggers' self-importance and their social marginalisation. In time, no doubt, some wag at Private Eye will discover the 'true' derivation of the word 'blog', which they will explain in Ancient Greek means 'boring'... and a whole new spate of boffin-bashing will begin.

But how did they get into such a mess?

Well, blog-lobbyists have overlooked a couple of truths. Firstly, evangelists for a specific mode or incarnation of a technology, or, if you like, fetishists for a particular kind of tool, usually get filed, quite rightly, alongside members of the tinfoil hat army. Sad, but true. If you can't get laid without your 'tool' - and blog-lobbyists seem to be a bunch of people who can't get laid without showing off their weblog credentials (perhaps they never meet other people except through weblogging?) then the scene does have a bit of a foul hum about it. You have noticed. Noted.

And secondly, the hallmark of a popular mass-market technology is that it kind of slips into people's lives without very much hype. Think of VCRs and mobile phones. Or fax machines. You had one because you thought it was useful, not because someone told you needed to have it. "

Fra http://www.theregister.co.uk/content/69/31716.html

Hvad moblogs vil føre til

Her er en interessant artikel om, hvad der kan (og vil?) ske, når flere og flere begynder at have mobiltelefoner med kamera, som via et mobilnet lynhurtigt kan uploade billeder, der just er taget.

Måske man skal til at betragte sig selv som journalist i felten?

Lad den, som er ren, kaste den første sten...

I sidste uge tiltrak den amerikanske senator Orrin Hatch sig sig opmærksomhed ved at foreslå, at man skulle destruere brugeres pc'ere, hvis der var ophavsretmæssigt beskyttet materiale på dem. Dette ville lære pirater at opføre sig ordentligt, mente senatoren. Dette var en hård udmelding i diskussionen om ophavsretsbeskyttelse.

Siden da har udviklingen ikke været i senatorens favør. Først opdagede man, at han website brugte software, som ikke overholdt den licens , som fulgte med. Man kunne således argumentere for, at Hatch selv var pirat og potentielt skulle udsættes for den behandling, han selv havde foreslået.

Denne fejl blev derefter hurtigt rettet, men senere blev det så kendt, at hans website har et link til et pornosite. Hvad enten linket skyldes et udløbet og overtaget domæne, en gedigen fejl eller et link, der med vilje var anbragt det, er det alt sammen dårlig presse for senatoren.

Stakkels senator. Her prøvede han at foreslå noget radikalt, og så ender det hele med, at han og hans kontor bliver til grin i pressen. Det er god gammeldags skadefryd, når den er bedst.

FUD you too!


FUD is definitely in these days. For new readers within IT, FUD is short for fear, uncertainty and doubt and is the practice of spreading these three words about your competitors' products to ensure that your products seem better.

FUD has a long history. In IT, IBM has traditionally been known to have started this practice. These days, most people think Microsoft when they hear FUD. And Microsoft is doing a good job in this area.

Especially with Linux has Microsoft been active with FUD. The Halloween documents first mentioned this strategy against Linux, and Ballmer of Microsoft has called Linux a cancer, while Bill Gates has said it is a threat to intellectual property. Both FUD can also hit Microsoft, the current master in FUDding.

The last move in FUDding Linux did not come from Microsoft, although the company was not late to welcome the chance. SCO Linux, a company on the verge of bankruptcy, claimed that parts of the Linux kernel was copied from their Unix code. They sued IBM claiming copyright violation, etc. Note that they went after a company with deep pockets instead of Red Hat Linux or some similar company, thus underlining analysts' claim that this was a desparate attempt to make some money or be taken over by IBM or some other company wanting to close this case.

This caused a lot of noise in the environment. Instead of clearly presenting evidence of what parts of the code that was copied, this evidence was supposed to be presented later, and under an nda. IBM and others fought back: a court in Germany denied SCO the possibility of advertising their claims, since they could not be proved to be true. Likewise, SCO may soon be sued for presenting unsupported claims, if they don't present tangible evidence for their claims. Furthermore, Novell came out saying they own the intellectual property that SCO claims has been infringed. As of now, nobody knows if there really has been any copying of code. In other words, there is just a lot of fear, uncertainty and doubt about the Linux code.

And that is just what Microsoft likes. The company went in and licenced SCO's code to give credibility to the company and its claims and thus undermine Linux. This is FUDding at its best. One must give Microsoft credit for this excellent move.

So far the SCO Linux case. Microsoft is however now trying its own medicine. This is in the place of mobile phones, where Microsoft is trying to push its SmartPhone into the market. The company made a deal with British Sendo to have them make the hardware for their software. This project ended last fall in termination of the cooperation and the companies suing each other. After this, Taiwanese HTC made the hardware for a SmartPhone that the mobile operator Orange is now selling in selected European countries.

Now Sendo is suing Orange for patent infringement. This has really nothing to do Orange as such, not even HTC, the maker of the phone, but instead Microsoft. By presenting this lawsuit, Sendo spreads fear, uncertainty and doubt among operators that they will get into trouble if they sell the MS Smartphone. This is another front opening in the court battle between Sendo and Micrsoft, and the message from Sendo is: "Give us a fair compensation or we will make your existence in the mobile phone business miserable".

It will be interesting to see how Microsoft - and the rest of the market - react to this. Will Sendo's claims win as widespread appeal as SCO's claims have? What will analysts tell operators to do? What will the operators themselves do? This is an interesting business to be in...

Matrix reloaded

Sent tirsdag aften (kl. 0.25 for at være præcis), så jeg så Matrix Reloaded. Når man har sagt, at bullet time, kameravinkler og forståelsen af hvad matricen allerede er kendt fra etteren, så må man sige, at effekterne får et par hak til, mens der skrues op for filosofien i et flot brag af en film. Jeg mener ikke, at man vil være skuffet over at se toeren ift. etteren, når man ihukommer, at overraskelseselementet om, hvad matricen helt nøjagtigt er, jo desværre ikke kan gentages i toeren. Men flot lavet er det. Handlingen er som sådan ikke noget at skrive hjem om, men det er jo heller ikke så vigtigt. Der er dog nok at tænke over, når man forlader biografen - og man venter nu spændt på at se slutningen på det hele i treeren.

I en helt anden boldgade kan jeg bemærke, at på et tidspunkt i filmen skal en computer hackes , og se, søreme om det ikke bliver gjort ordentligt. På http://www.security.nl/images/pictures/large/200.png kan man på et skærmskud fra filmen se, hvordan en fjerncomputer udsættes for et exploit. Man kan glæde sig over, at internettet synes at fungere på samme måde om mange år og samtidigt bemærke, at heller ikke til den tid synes computere at blive patchet, som de skal.

Ingen læser blogs

Bedst som man troede, at man var den vigtigste person i verden, og alle læste ens blog: "Recent research by Pew put the number of blog readers as opposed to writers, as "statistically insignificant")".

Bemærk hvordan antallet af skrivere antydes højere end læsere, mao. læser folk ikke engang deres egen blog. Ak ja.

Kilden er The Register: http://www.theregister.co.uk/content/6/30621.html og indeholder i øvrigt nogle interessante ting om blogs.

Trustworthy computing - igen igen

Jeg har i dette forum tidligere sat spørgsmålstegn ved Microsofts bestræbelser på at få deres kode gjort mere sikker. Første gang var om hvor nemt det var at oplåse en MS/Orange SPV mobiltelefon. Se længere nede i bloggen.

Nu er den så gal igen. CNet skriver her om, hvordan man med en meget simpel manipulation af en url har kunnet tilgå MS' Passport. Der er tale om en meget grundlæggende fejl i deres kode, og man kan undre sig over, at 1) det i det hele taget kan ske, og specielt at 2) det kan ske med Passport, som indeholder meget følsomme data og som derfor burde være beskyttet specielt godt.

Lur mig, om denne privatlivskatastrofe, som alle IT-folk nu råber op om, giver varige skrammer til MS. Selv om IT-pressen taler om enorme bøder, så tror jeg ikke, at MS kommer til at betale særligt meget for dette, eller at folk vil miste tilliden til firmaet og lukke deres Passportkonti. Folks hukommelse er kort, og om en uge er der ingen udenfor en smal IT-kreds, der snakker om dette. MS vil måske senere betale en sum penge for fejlen, men det vil være pebernødder for firmaet.

Men at det er en fejl af de større for firmaets bestræbelser på at lave Trustworthy Computing og være et sikkerhedsansvarligt firma, kan der næppe være tvivl om. Foreløbig synes folk ikke i nævneværdig grad at interessere sig for sikkerhed, så MS får flere chancer, inden fælden - om overhovedet? - begynder at klappe om firmaet pga. dets dårlige sikkerhed.

I al sin korthed: denne begivenhed er kun interessant for en flok IT-folk. Menigmand er som sædvanlig ligeglad, og det vil intet ændre for MS, dets kunder eller forretningsforbindelser.

Let the content providers provide the content - not the operators


I have a difficult time understanding why mobile phone operators think they can be more than movers of bits and bytes, ie. bandwidth providers. Today, they offer phones for discounts, get special phones made for them and bundle services together. Especially on the Japanese market this is the case; here one doesn't always know what manufacturer has made the phone, while it is very obvious what operator network it works on. Likewise, the Orange SPV is made by a company unknown to most people, but with the software from Microsoft and runs on Orange's network, both well-known companies.

Five years ago, wired ISPs did the same. They tried to make portals and get their users into participating in communities just for users of that ISP. Not many succeeded, in fact, these days, only AOL has had some succes in this. In my own little country, Denmark, I can point to TDC's Opasia concept that now is completely closed; the url forwards to tdconline.dk. Most ISPs have understood that users don't want to be in a community with other users of that ISP, when they can be in a community with users all over the country or even the world. Instead, they concentrate on providing bandwidth and compete on doing this with the highest quality, the cheapest way, with the best service, etc. None competes on having community services.

Let us now get back to the mobile phone operators, or mobile ISPs as I would prefer to call them. They have so far been somewhat succesfull in being able to offer community-like services. They have had an easier time than wired ISPs, since number portability that makes it easy to switch mobile ISP has only recently been introduced. For that reason, the tie-in to the mobile operator is stronger than it has been for wired ISPs. I don't accept the argument about being tied to an e-mail address, anyone these day can get their own private e-mail address and have it point to an e-mail address of the ISP they currently use.

There are however also areas where they haven't been able to offer the right services. WAP did not succeed at all, and this was partly because there was no interest for content providers to make content available for users. Since billing was not implemented beyond the airtime used, it was only the mobile ISPs that made money on providing WAP services. The mobile ISPs believed they could offer enough content. This turned out not to be the case.

My argument is that mobile ISPs for the future will turn more into movers of bit and bytes, ie. not trying to offer content or community-like services. Why do they think that they any better than wired ISPs can serve the users what they want? Why should five-ten operators decide what content users should access, when there are thousands of content providers out there?

With the advent of more webbased phone browsing (XHTML) and number portability, the tie-in between mobile ISPs and customers come down to the contract made between them. Beyond that, there is no reason except bandwidth ones for users to stay with a certain mobile ISP. Ie., the best quality of bandwidth with the highest quality to the best price will be the deciding factor for users, not content.

This will also put an end to the subsidies of phones. Although this has its advantages (newer and more modern phones on the market that generates more airtime for the operators), this makes it more expensive to make calls and ties the user to a mobile ISP for a certain amount of time, whether bandwidth is used or not. Even with the ties, the success of subsidized phones is questionable, users tend to use their subsidized phones less than average and still encounter a lot of churn (even though the user gets tied to the mobile ISP for a certain amount of time).

The only way subsidized phones can survive is as a reward from the operators to good customers. This reward will of course be reactive instead of proactive, the user is rewarded for the revenue he has generated, not for the revenue he is supposed to generate in the future.

I see movements in the marked that support my view. More and more low-price companies offer cheap good service without subsidizing phones. User can switch between them from one day to the other. These companies do what they are good at: offer bandwidth at a reasonable price and quality and serve their customers well. They don't try to sell a lot more than that.

So far this trend is not very strong. I do welcome comments on why the mobile ISP market is different from the wired ISP market, ie. why is my prediction wrong? Are customers lazy in switching (something that definitely holds true for the fixed phone market) operators? Are operators better to offer content? Do comment...

Fame awaits


Just found out that my master degree thesis (in PDF) has been referenced in another report (also PDF). This means that somebody in fact read (parts of) my thesis. And decided to use it. One is indeed honoured.

What a war also brings


The ongoing armed conflict in the Gulf area brings with it some interesting things that concern the internet. In particular, there are two interesting things.

One is how people use the internet to seek alternative means to get the information about the news that they want. This is something that experts and internet proponent have been talking about for years, that "The internet changes everything" and that every person is now his own editor, etc. So far, not much has happened to the typical news stream. This is obviously also due to the fact that the existing media have understood to use the internet as a channel to broadcast their news.

Work on revising how many radio and tv stations one network or corporation can control is ongoing, and strong protests have been raised against allowing even more stations to be controlled by a single company, because this would result in less diverse media. The proponenets of this liberalisation of the media area quote - apart from economic reasons - that the internet is a way for people to get diverse news coverage. So far, this argument has not had a lot to it, since people preferred the well-known media - even online.

Enter the Iraq conflict. Perhaps more precise the changes in especially American media after the terrorist strikes in Washington and NYC in fall 2001. People start to want a more diverse news coverage and start going to overseas media for their news coverage, because they feel that the American media don't draw the full picture.

Likewise, the use of blogs or even moblogs and videomoblogs for a more precise and diverse coverage is rapidly gaining ground. The first big blog event was Drudge's Report's report about Clinton and Lewinsky. That was more or less a lucky shot, and it has taken a while before this kind of news coverage has become big. It is however now rapidly spreading out, especially because of the linking between different people's blogs. Both of these tendencies point to the same: people use the internet to bypass ordinary news outlets if they feel something is not being told.

The other interesting thing happening is how IT can help ordinary people to organize protests and demonstrations against war. With the help of listservs, websites, blogs (there they were again!) and sms messages, huge amount of people can be alerted and drafted in a small amount of time. If you doubt my words, google for "protest against war" or similar phrases. See also this article for a round up of different anti-war organisations. As the article says, think of how organized the protesters are now at the beginning of the war compared to how long it took with the Vietnam War before opposition could be heard beyond a selected few.

This all boils down to new ways for people to do things by means of the internet. Whether this will continue when things get more normal or it is something accomodated by the current news coverage, remains to be seen. It is however too early for any proponents of liberalisation of the news media to use the internet as an argument for their agenda.

Don't get it... don't get it.... don't get it


The honourable newspaper the New York Times the other day published an article that I found somewhat interesting.

The article (registratiation required) can be construed to help readers understand how Americans think about mobile phone use.

For those of my honoured readers not having or caring to get access to the NY Times website, I'll quote the parts of the article that I find especially amusing and telling.

The articles brings the idea that modern mobile phones aren't as good as old ones when it comes to reception. This is because of the internal antennas that a lot of mobile phones these days sport.

The first quote concerns what phones should be used for:
"Not only is reception a lot poorer, but the phones eat up battery life, so there's less talk time," said Michael King, a mobile data analyst with Gartner, a market research group. Games are nice, but "the majority of the time, we're talking on these things," Mr. King said. "If they can't do that well, what's the point really?"

Mobile phones these days have a lot of added features, and if users don't care about these, they wouldn't go out and buy a new phone. Yet, they do. Disregarding other uses than talking ignores the fact that sales volume is steadily high.

The article then goes on debating forth and back about external vs. internal antennas. The first tend to break off, while the other - so the article - gives worse reception. One network is quoted having this policy:

'Jim Jerace, a spokesman for Verizon, which has 30 million subscribers, said the company required makers of handsets for its network "to pass a certain level of performance before they are certified, and one requirement is they have an antenna that is capable of going up." '

This is indeed interesting. Why is this important to Verizon?

Is it because they want the user to have the best reception at all times and think that a pull-out antenna helps with this? If so, why does the network not improve on its own network instead of demanding pull-out antennas? When reading the above statement, one thinks that it is what is best for Verizon, not its customers, that get approved by the company. May I suggest that they put the customer first and design their network around the user instead of designing the user around their network.

This argument is also based on the assumption that external antennas are better than internal. This article is the first that I see stating this. Whether the above is true or not, I altogether think the article shows some interesting thoughts about mobile phone use.

The author works for a mobile phone company making phones with internal antennas. The views expressed here are his own and not necessarily those of the company in which he is employed.

Blog - nu med MMS-input


Som nedenstående billede sendt fra en mobiltelefon lader antyde, har hr. dr. Schmidt nu lavet en blog, der kan greje MMS-input.

Jeg lykønsker og takker dr. Schmidt og er glad for at lægge mig i forreste række af dansk blogteknologi.

Som følge heraf er titlen for min weblog ændret fra brokkasse til moblog. Indlæggene vil dog stadig være af IT-mæssig relevans.

Senere anmærkning: Moblogindlæg går nu til http://aggemam.dk/preben/moblog i stedet. Der vil her fremover kun være indlæg af IT-relevans.

Mobil-indlæg

Testing the blog.

Immaterialretten over eller under konkurrenceret?


Traditionelt har immaterialretten være underordnet konkurrenceretten, om ikke andet så indenfor regionale områder. Den såkaldte konsumption, som nævnes i forskellige immaterialretslove (patent- og ophavsretsloven f.eks.) siger, at hvis et produkt er sat til salg indenfor et geografisk område, så kan udbyderen af det ikke forhindre salget af det andetsteds indenfor dette område. Det geografiske område er for Danmarks vedkommende EØS-området, altså EU plus det løse. Dette tillader parallelimport.

Mest kendt er denne praksis i Danmark for insulin. Insulin er i Spanien væsentligt billigere at købe end i Danmark, og derfor har nogle driftige folk fundet på at købe insulin i Spanien og derefter fragte det til Danmark og sælge det. Novo Nordisk forsøgte at forhindre dette og var snu nok til ikke at udfordre konkurreretten direkte, men argumentreede derimod for, at kvaliteten af insulinen blev forringet, fordi insulinen under transporten blev udsat for uheldige temperaturer. Novo tabte sagen, og parallelimport af insulin var følgeligt helt i orden. Konkurrenceretten stod over immaterialretten.

Ind på scenen kommer nu for USAs vedkommende CDMA, og for Europas vedkommende Infosoc-direktivet; begge forhandlet i WIPO-regi. Heri bestemmes det ved lov, at programmer og mekanismer til at bryde kopisikring er ulovlige at sælge, distribuere, udbyde mm. Læg mærke til, at det ikke er ulovligt at besidde eller udvikle sådanne mekanismer eller programmer.

Disse to love er siden med stor kreativitet blevet brugt til at forhindre konkurrence. Mest kendt er vel sagen om tredjeparts tonerkapsler til printere; et mere absurdt eksempel kan findes her. Endelig skal fremhæves et forsøg på med DMCA at forhindre prisoffentliggørelse. I alle tre tilfælde bruges Infosoc/DMCA til at begrænse konkurrence. Ingen af sagerne er afklarede så vidt skribenten ved.

Den danske Infosocimplementering forbyder ikke import af DVD-skiver fra USA direkte, men derimod via en tredjemand i Danmark (hvorfor skelnes der her?), så nogle tiltag for at sikre konkurrencen er gennemført. EU har også kig på tonerkapselssagen. Men specielt i USA lader det til, at da der ingen klar retspraksis er på dette område, får sådanne forsøg på at forhindre konkurrence lov til at gå igennem, da den - påståede - forulempende part ikke har råd til at få ret i en retssal.

Det må derfor være på tide, at der på for Danmark, i EU-regi og i USA (måske endda via WIPO) en gang for alle fastslås, hvilken af de to love, der skal vige for den anden. Løsningen vil vel vise sig at være et både-og, men lad os nu en gang for alle få luget de værste skandaler ud.

Pengeinstitutternes BrokkeService


Torsdag den 6. februar 2003 blev vinderen af Videnskabsministeriets digital signatur-licitation kåret. Til overraskelse for store dele af IT-etablissementet var konsortiet bestående af KMD, PBS og DM-data ikke blandt vinderne, tværtimod vandt TDC licitationen. Forinden var gået lang tids forberedelse med at udbyde denne tjeneste til borgerne og at sørge for, at alle var taget i ed.

Kommuner, amter og styrelser blev under arbejdet inkluderet, og tykke rapporter blev udgivet for at sikre sig, at alle forstod var dette var, hvad det kunne bruges til, og hvordan man som offentlig myndighed kunne få udnytte af dette. Selve grundlaget for certifikaterne, den såkaldte certifikatpolitik, var igennem flere høringer for at sikre, at den havde opbakning i branchen. Undertegnede var som ansat i VTU på det tidspunkt selv med i denne proces, men har ikke været involveret i selve licitationen.

Det kan derfor undre, at medierne efter offentliggørelsen af vinderen har fundet det værd at bruge blæk på at fortælle om, at certifikaterne ikke opfylder EUs krav for kvalificerede certifikater. Dette - at kvalificerede certifikater var for svære for menigmand at få - var netop grunden til, at der blev taget initiativ til at lave en lettere udgave, som var nemmere at få udbredt til borgerne.

En lille uge efter offentliggørelsen af vinderen fortæller PBS så, at de ikke finder, at sikkerhedsniveauet i den valgte løsning er højt nok. Dette synspunkt støttes af Finansrådet.

Sagen er, at fordi PBS i kraft af bankerne har sikret sig et personligt fremmøde ved oprettelse af en konto i en bank og derfor kender en bankkundes identitet, kan de tilbyde et højere sikkerhedsniveau, da der allerede er sket personligt fremmøde sted. Der har siden hen været flere, der har stillet spørgsmålstegn ved, at det er nødvendigt med personligt fremmøde for at få et webbankcertifikat.

PBS har på dette område en klar fordel, og det er jo netop derfor, at man ikke kunne vælge at kræve dette i certifikatpolitikken. Hvis man skrev dette krav ind i den, ville det jo være det samme som at sige, at PBS skulle have ordren, da ingen andre kunne levere den samme ydelse så billigt.

Ikke desto mindre valgte PBS at deltage på lige fod med to andre konsortier, TDC og Eurotrust/IBM-konsortiet, hvor sidstnævnte dog trak sig i utide. Hvis PBS var så utilfredse med løsningen, skulle de måske fra starten af have sagt nej til at deltage. Dette ville også politisk have givet genlyd og kunne måske have afstedkommet en ændring af spillereglerne, mao. certifikatpolitikken.

Nu tabte PBS så, og kun få ved hvorfor. Videnskabsministeren har sagt, at TDC var bedre end konkurrenten på alle områder. Jeg tvivler dog på, at ministeren har ret hvad angår udbredelsen, her kan PBS qua webbankcertifikaterne lynhurtigt have ca 1,7 mio. certifikater ude hos borgerne.

Og nu brokker PBS sig så. Man noterer sig, at KMD ikke brokker sig, de ved nemlig udemærket godt, at sikkerhedsniveauet er som det er, for at man kunne få udbredt nogle certifikater. Faktisk er der ingen andre end PBS, der brokker sig. I sejrens storsind har TDC endda været villige til at lave et samarbejde, men dette synes PBS ikke at være interesseret i (Jyllandsposten, 12. februar 2003).

Ældre læsere husker, at PBS før har stillet sig hen i et hjørne og været sur, når de ikke fik deres vilje. Jeg tænker selvfølgelig på Dankort til internethandel, hvor PBS over en længere periode tog dansk nethandel som gidsel i deres kamp for at få afskaffet §14 i betalingskortloven, som forbyder bankerne at tage gebyrer for almindelig brug af Dankort. Dette problem blev ordnet ved, at PBS måtte tage penge for Dankortbrug på nettet.

Nu gentager historien sig. For at undgå, at det første gang bliver som farce, men anden gang som tragedie, må man håbe, at nogle har lært af historien.

IT-spådomme for 2003



For at undgå alle de andre spåmænd, som i januar gætter løs, har man ventet lidt. Her er de dog så, spådommene indenfor IT for 2003:


1. Der vil blive afviklet kode mod en brugers vidende eller ønske på en mobiltelefon i 2003. Herfra er undtaget operatørers kode.


2. Kazaa vil tabe retssagen om dets eksistens, men dette vil ikke i udbredt grad påvirke p2p-omfanget. Rettighedshaverne vil blive endnu mere agressive i deres bekæmpelse af p2p-udveksling. Forbrugerne vil blive endnu mere forbitrede.


3. Om føje dage vil vinderen af digital signatur-løsningen for Danmark blive meddelt. PBS vil være blandt leverandørerne, således at webbankcertifikater kan (gen-)bruges.


4. Der vil ved udgangen af 2003 være fire mobiloperatører i Danmark, heri medregnet 3G-operatører. Mao. vil et selskab lukke eller mere oplagt fusionere med et andet.


5. Det vil ved udgangen af 2003 være muligt at roame mellem forskellige WLAN-net, omend i ringe grad. Går bølgerne højt, kan man endda roame mellem WLAN og mobiltelefonselskaber.

Sagde nogen Trustworthy Computing?


Her er en instruktion på, hvordan man bryder certifikatbeskyttelsen på en MS SPV:

"Back up your phone, then do hard reset. Wait for the pin code entry, but don't enter it, ignore for ten to 15 minutes. Then reboot."

Sikkerhed tager tid, og det er nok for tidligt at konkludere noget, men jeg lader nu alligevel overskriften stå et øjeblik.

Nicholas hvem?


Husker De Nicholas Negroponte?

Tilbage i de gode gamle punktum-com-dage, hvor allehånde skøre ideer desværre fik penge og ressourcer kastet efter sig, hvor 16-årige selvlærte mennesker var mere værd end gamle erfarne ræve, hørte man meget til en fyr, der hed Nicholas Negroponte. Han havde tilbage i 1995 taget forskud på den fremtid, der lå forude, ved at skrive bogen "Being Digital", en bog, som forklarede, hvad der ville ske, når alt blev digitalt (i modsætning til analogt), og bits kunne beskrive bits.

Negroponte var - og er - også lederen af MITs Media Lab, som jo var det, der i i-netkredse gjorde resten af MIT berømt. Han kom med interessante ideer, som han kunne sætte folk på sit institut til at rode med. I blandt disse var også mere vilde forslag som at have sin pda eller computer i sin sko(!).

Selv havende studeret på en konkurrerende del af MIT, nemlig stedet bag legendariske ethernet, RSA, dele af Unix og hjemsted for w3c, MITs Laboratory for Computer Science, kunne man godt gå og ryste lidt på hovedet af denne person. Det blev ikke bedre af, at lederen af LCS, Michael Dertouzous (som nu er død) og Negroponte ikke var gode venner overhovedet, selv om de begge var grækere. Der var med andre ord en lidt spændt atmosfære de to institutter imellem.

Her i den seneste tid har man ikke hørt meget fra Negroponte. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at punktum-com-dagene er forbi, og at det er tid til de lidt mere jordnære forslag og ideer. Om ikke andet skal man jo overbevise nogle pengemænd om, at ens vilde ide holder, og det var nemmere i gamle dage. Ak ja, som en person kan blive et ikon for en tidsalder.

Læseren kan sidde og tænke lidt på, hvornår hun sidst har hørt om Negroponte (det er længe siden, ikke?) og tænke lidt mere over, hvorfor mon det er sådan.

Det må kunne gøres bedre



I følge den danske presse - både den almindelige og IT-pressen - er der reelt kun to mennesker i Danmark, der har forstand på telekommunikation. Det er velkendt, at journalister har en lille bog, hvori de har navne stående på folk, som ved noget om et område, som de selv ikke fatter noget af eller ikke selv ved, hvad de skal mene noget om.

For telekommunikation indeholder denne bog to navne. Det sker, at journalisterne formår at finde en tredje person, der ved noget om det. Den opmærksomme læser ved godt, at der er tale om Torben Rune og John Strand, to ganske udemærkede eksperter indenfor deres område. De formår at promovere deres (små) konsulentfirmaer ganske udemærket.

Jeg formoder dog, at læserne og jeg hurtigt kan blive enige om, at to ikke er mange. Det er naivt, men man kan håbe på, at den ene eller de to en dag ikke længere gider udtale sig eller vil have penge for det. Det vil så blive sjovt at se, hvad pressen finder på. Det mest sandsynlige er, at pressen holder op med at dække området.

Spam, spam, spam (vikings start singing)


Wired har en god og kort optegnelse af, hvad spammail typisk indeholder:

If so many spam offers weren't totally bogus, Hotmail users would be incredibly well-endowed, slim people with plenty of hair who make big money working at home when they aren't having great sex provoked by free porn and herbal Viagra.

i-mode - man må da godt tænke selv


For føje år siden, da WAP ikke havde vist sig at være den store succes for mobilt internet, snakkede man meget om, at japanernes i-mode i stedet ville være sagen. I-mode er NTT Docomos alternativ til WAP, og var (og er) uhyre populært i Japan. Brugerne betaler via deres telefonregning for et bredt udvalg at tjenester, og operatørerne bonner så brugerne 9% af prisen for en tjeneste.

Man snakkede meget om, at i-mode var html-baseret, at i-mode var bedre og smartere og hurtigere end WAP, så det kunne jo ikke blive andet end en succes, når det kom til Europa. Adskillige europæiske operatører har bundet an med i-mode, da dette jo var sagen. Foreløbigt har de ikke haft meget held. Og det kan jo ikke komme som den store overraskelse.

i-mode er ikke en teknologi, men derimod en forretningsmåde. Glem alt om teknologiske forskelle og fordele; forskellen på succesen ligger et helt andet sted. Hvor en dansk operatør typisk bonner lige omkring halvdelen af en overtakseret SMS til sig, så var i-mode baseret på de føromtalte 9%. Så når brugeren har betalt 10 kr. for en tjeneste, så står den danske indholdsudbyder tilbage med en femmer, som der så skal svares moms af samt mange andre ting. Tilbage til selve indholsleverand'ren (den, der har ophavsretten til materialet som oftest), er der højst en krone tilbage.

I modsætning hertil står i-mode i Japan, hvor indholdsudbyderen har 91% at svare moms, husleje mm. af. Det gør jo da en forskel. Som overskriften antyder, tænk lidt selv.

Så enkelt er det. Så længe europæiske teleoperatører er grådige (og har travlt med at betale deres UMTS-regninger), så vil den slags ikke komme til at lykkes. Nu banker GPRS og MMS på døren, og priserne på disse tjenester antyder, at man ikke nødvendigvist har lært noget af i-mode.

< nyere indlæg

Ugenr.dk · BMI.fit · Coder’s Toolbox