i-mode - man må da godt tænke selv

For føje år siden, da WAP ikke havde vist sig at være den store succes for mobilt internet, snakkede man meget om, at japanernes i-mode i stedet ville være sagen. I-mode er NTT Docomos alternativ til WAP, og var (og er) uhyre populært i Japan. Brugerne betaler via deres telefonregning for et bredt udvalg at tjenester, og operatørerne bonner så brugerne 9% af prisen for en tjeneste.

Man snakkede meget om, at i-mode var html-baseret, at i-mode var bedre og smartere og hurtigere end WAP, så det kunne jo ikke blive andet end en succes, når det kom til Europa. Adskillige europæiske operatører har bundet an med i-mode, da dette jo var sagen. Foreløbigt har de ikke haft meget held. Og det kan jo ikke komme som den store overraskelse.

i-mode er ikke en teknologi, men derimod en forretningsmåde. Glem alt om teknologiske forskelle og fordele; forskellen på succesen ligger et helt andet sted. Hvor en dansk operatør typisk bonner lige omkring halvdelen af en overtakseret SMS til sig, så var i-mode baseret på de føromtalte 9%. Så når brugeren har betalt 10 kr. for en tjeneste, så står den danske indholdsudbyder tilbage med en femmer, som der så skal svares moms af samt mange andre ting. Tilbage til selve indholsleverand'ren (den, der har ophavsretten til materialet som oftest), er der højst en krone tilbage.

I modsætning hertil står i-mode i Japan, hvor indholdsudbyderen har 91% at svare moms, husleje mm. af. Det gør jo da en forskel. Som overskriften antyder, tænk lidt selv.

Så enkelt er det. Så længe europæiske teleoperatører er grådige (og har travlt med at betale deres UMTS-regninger), så vil den slags ikke komme til at lykkes. Nu banker GPRS og MMS på døren, og priserne på disse tjenester antyder, at man ikke nødvendigvist har lært noget af i-mode.