Weblog · Programmering · Links ·

Christians udmærkede weblog - indlæg fra 2006

Pakketab

Jeg var i dag på posthuset (ja, det lykkedes mig at ramme det korte interval, hvor de har åbent) for at sende en pakke. Den venlige postdame mente ikke, at min pakke var forsvarligt nok pakket ind "til det danske postvæsen", som hun sagde. Hvis det regnede, kunne der jo komme vand ind af kassens bærehåndtagshuller (den slags som også er i flyttekasser). Jeg var ikke klar over, at pakker blev efterladt udendørs i regnvejr, men sådan lærer man jo hver dag. Postdamen var dog ikke så venlig, at hun ligefrem ville hjælpe med at sætte lidt tape hen over hullerne, så jeg forlod posthuset med uforrettet sag.

Heldigvis ligger der lige ved min bopæl en Blockbuster, hvor de for nylig er begyndt at tage imod pakker for pakkedistributøren GLS. Her gik jeg hen efter at have dækket hullerne i papkassen med tape. Den første ekspedient, jeg henvendte mig til, havde tilsyneladende ikke prøvet at tage imod en pakke før, så han fik hjælp af en kollega med at udfylde formularer og sætte stregkoder på. Til sidst siger kollegaen, at han skal huske ikke at stille pakken sammen med de ting, der skal smides ud, hvilket åbenbart var sket før! I stedet blev han opfordret til at stille den under kollegaens skrivebord. Det lugter ikke ligefrem af ISO 9000.

Her burde jeg nok have taget pakken under armen og være gået min vej. Men grundet min ukuelige optimisme/naivitet/dovenskab/alle førnævnte lod jeg dem gøre forsøget. Så nu venter jeg spændt.

Opdatering: Jeg har ikke talt med modtager, men iflg. GLS' Track & Trace-system er pakken leveret. Juhuu. Jeg var ellers lige ved at blive yderligere bekymret, da systemet ikke ville kendes ved min sporingskode. Det lykkedes mig dog at slå pakken op, da jeg efter lidt nørklen på webstedet fandt en lille notits om, at første og sidste ciffer af koden ikke skal indtastes. Det er åbenbart ikke muligt for systemet at se bort fra disse overflødige cifre, såfremt jeg uvidende bruger formaster mig til at indtaste hele koden. Men det er sikkert logisk for folk, der sender mange pakker.

Ugens replik

Min søster og jeg var på Café Ketchup og spise i går. Efter maden bestiller jeg en caffè latte og min søster en caffè latte med vaniljesirup. Da servitricen kommer med bestillingen, stiller hun de to glas på bordet og siger: “Jeg kan ikke huske, hvilken af dem der er sirup i, men I kan smage det lige med det samme.”

Det giver sig selv, at vi var påholdende med drikkepengene. Det var ikke fordi, at betjeningen i forvejen imponerede med sin årvågenhed. Men maden var nu ganske udmærket.

Blogbot 2.0

Den kære Blogbot har ikke flyttet sig meget, siden jeg overtog sitet i 2002 (damn, det er længe siden – og så i internettid). Det har der gennem længere været berettiget kritik af, senest hos Rasmus (fra hvem jeg har stjålet titlen på dette indlæg).

Men nu har jeg med fornyet iver kastet mig over den kære gamle bot. Derfor inviterer jeg hermed folk til at komme med gode idéer til nye funktioner. I må gerne motivere de enkelte forslag.

X-Files

I kølvandet af 11. september 2001 er der opstået en række konspirationsteorier, der sætter spørgsmålstegn ved, om den amerikanske præsident har haft forhåndskendskab til eller ligefrem aktiv har medvirket til angrebene på bl.a. World Trade Center. Det virker måske fantasifuldt, men der findes i hvert fald ét veldokumenteret fortilfælde, hvor det amerikanske forsvarsministerium har planlagt – men ikke fuldbyrdet – et fingeret angreb på USA, der skulle fungere som anledning til at gå i krig mod Cuba.

Ligeledes verserer der sejlivede teorier, der sætter spørgsmålstegn ved, om månelandingen i 1969 overhovedet fandt sted. Igen virker det fantasifuldt, men på den anden side er det vel ikke utænkeligt, at man under den kolde krig skulle finde på at optage en ekstra "månelanding" i et filmstudie – blot for en sikkerheds skyld.

Som sådan virker begge teorier interessante, og det kunne være interessant at få belyst, om der mon var noget om snakken. Problemet er bare, at diskussion af den slags er dømt til at ende galt. På den ene side står de paranoide, der hader den amerikanske regering og al dens magt og alt dens væsen. På den anden side står de autoritetstro, der blindt stoler på den officielle forklaring og ligefrem finder det useriøst at stille spørgsmålstegn ved eventuelle uregelmæssigheder. Vi andre lidt mere nuancerede mennesker konkluderer, at vi ikke har forudsætninger for at konkludere noget med ret stor sikkerhed. Og pressen, der jo burde gå ud og grave i sandheden, nøjes som regel med at skrive én samlet artikel, der konstaterer, at emnet er omgivet af konspirationsteorier, og som så dementerer de mest langt ude.

Problemet med mange konspirationsteoretikere er, at de overfortolker og konkluderer ud over enhver rimelighed. Hvis en mindre sandsynlig begivenhed indtræffer, bliver det ført frem som det pureste bevis på urent trav. Og hvis der konstateres en uregelmæssighed i den officielle forklaring, bliver det straks brugt til at digte de mest fantasifulde forklaringer.

Resultatet er, at hvis man stiller sig skeptisk over for den autoriserede forklaring, så bliver man sat i bås med de rablende konspirationsteoretikere og dermed betragtet som småskør. Det kunne paradoksalt nok antyde, at hvis regeringen rent faktisk havde lavet noget snavs, så ville det bedste slør være at lække historien til de småparanoide, der så vil krydre historien med deres egen fri fantasi, hvorefter ingen fornuftige mennesker vil høre tale om den slags vrøvl.

Hvis man skal til bunds i en konspirationsteori, skal man ud og indhente bevismateriale, tale med vidner og eksperter og i det hele taget lave detektivarbejde. Man kan ikke sidde hjemme i gummicellen sidde og tænke sig frem til, om det var regeringen, CIA, jøderne eller nogle helt fjerde, der stod bag 11. september-angrebene. Medmindre man ligefrem kan få nedsat en undersøgelseskommission, så må det være pressens opgave at grave i sagerne og se, om der ligger noget gemt. Og målet må være ikke at gætte sig frem til den helt store konspiration men i stedet slå ned på enkeltpunkter, hvor der beviseligt er noget, der ikke stemmer, og så konfrontere myndighederne med dette.

Læseren formodes nu at være interesseret i, hvor rablende bims forfatteren er. Tvivler han virkelig på, at månelandingen i 1969 fandt sted, eller at 9/11-angrebene kom bag på den amerikanske regering? Næh, ikke specielt. Men især omkring 9/11 er der nogle ting, der umiddelbart virker temmelig mystiske. Det behøver ikke at bevise noget, og der kan meget vel være en god forklaring, men jeg savner en kritisk gennemgang af nogle af disse punkter fra en troværdig kilde, der ikke begrænser sig til lænestolsjournalistik eller tankespind, men som har været ude i marken og undersøgt sagen.

The truth is out there.

Flydende fornøjelser

Weekenden er afsat til opgaveskrivning til mit HD-studium, men som en lille overspringshandling (en af mange) vil jeg lige komme med en anbefaling af tre drikke, hvoraf to p.t. findes i mit køleskab (følte behov for at forkæle mig selv under opgaveskrivningen) – deraf inspirationen:

Prøv dem – men drik dem af små glas, og husk at slukke for fjernsynet i mellemtiden (ellers er det spildt ulejlighed).

Mit navn er Christian. Jeg er fastfoodafhængig.

Siden årsskiftet 2004/2005 har jeg uden særlig årsag (udover at data og statistik altid er godt) ført log over mit fastfoodforbrug. I særdeleshed har jeg ikke tænkt mig at bruge oplysningerne til at beregne kalorieindtag eller udgifter eller til at anslå tidspunktet for min død.

Interesserede/bekymrede kan følge med i løjerne.

En tilsvarende log over mit forbrug af kaffe, internet og Frasier er under overvejelse.

Opdatering: Nu kan opdateringerne tilmed fås intravenøst som RSS-feed.

De våde elementers rasen

Nu er det over et halvt år siden, jeg flyttede ind, men indtil i forgårs havde jeg – temmelig kortsigtet – ikke fået tilsluttet min opvaskemaskine. Nu laver jeg sjældent mad, så det er beskedent med opvask, jeg genererer, og jeg tog det derfor ikke så tungt at vaske op i hånden, selvom opvask godt nok er blandt de ting, mit liv er for kort til. Ikke desto mindre havde der over de sidste 3 ugers tid (svarende til alt at disponibelt materiel i morgenmadstallerkener havde været i brug) akkumuleret sig en opvask med tiltagende størrelse og lugt. Dette var årsagen til, at jeg omsider fik besøgt Silvan og investeret i de sidste dippedutter, så maskinen kunne logge på vandforsyningen og elnettet. Samme forretning var dog ikke leveringsdygtig i det rette T-stykke, så opvaskemaskine og vaskemaskine kan logge på kloaknettet vha. samme slange, så indtil videre må jeg flytte afløbsslangen mellem maskinerne.

Stor var forventningens glæde derfor, da jeg i forgårs skulle starte dyret for første gang på denne adresse. Men ak! Jeg havde mod forventning ingen hestepiller (opvaskemiddel) på lager, så jomfrurejsen måtte udskydes. Jeg havde ellers sørget for afspændingsmiddel. I dag, da slaget skulle stå, vil den så have salt. Det får nu lov at vente til en anden dag, så nu står den og summer lystigt (af sol over enge).

Men den er godt nok et krævende monster. Det næste bliver vel, at den vil have smykker, mobiltelefoner og kærlighed. Jeg har købt den en stikprop med jord, som skal monteres i stedet for det nuværende Schuko-stik. Jeg håber, at det gør den så glad, at den undlader ustandseligt at give mig stød, når jeg rører ved den, det sure bæst (jeg ville jo bare …). Så bliver der forhåbentlig ro på hjemmefronten. Opvaskemaskinens plads er nu engang i køkkenet (jf. 2. Mosebog), og det må den lære at leve med.

Nå, men nok om mig …

Fra sædvanligvis pålidelig kilde (mig) oplyses det, at vandet i havnen her ved fyraften var 19° C, hvilket var tilstrækkeligt til at indlede badesæsonen. Badeanlægget ved Fisketorvet lå delvist i skygge bag det nye Copenhagen Island Hotel, der er under opførelse, men det er nok kun et problem allersidst på eftermiddagen.

Spænd hjelmen

Berlingske Tidende har indsamlet reaktioner på filmen Da Vinci-mysteriet:

I Indien har filmcensuren beordret en tekst indsat, der gør opmærksom på, at der er tale om fiktion. Både fra kristne og muslimer er der rejst krav om et forbud. [...]

I Thailand har premieren allerede fundet sted. En tekst om fiktion er indsat.

I Kina har premieren også fundet sted. Den romersk katolske kirke i Kina kræver boykot.

I Moskva står der blokadevagter foran biograferne. Filmen er en fornærmelse, hedder det.

[...]

I Philippinerne, hvor 81 procent af befolkningen tilhører den romersk katolske kirke, har en fremtrædende kardinal fordømt filmen som et angreb på Jesu guddommelighed.

I Storbritannien har en national rundspørge afsløret, at 59 pct. af briterne mener, der er noget sandt i Dan Browns bog. 36 pct. af bogens læsere tror, at den katolske kirke konspirerer, for at skjule sandheden.

[...]

Det er det alvorligste angreb på den kristne tro, jeg har oplevet i mine 30 år som præst, siger [...] Erwin Lutzer, til USA Today.

Hallo! Ja, det er en thriller. Fiktion. FIKTION, for pokker!

Sig mig, er folk dummere end snot? Mener de også, at John Travolta og Samuel L. Jackson er mordere, fordi de pløkker et par fyre i Pulp Fiction? Og synes de, at Michael Douglas er et svin, fordi han boller ved siden af i Farligt Begær? Og tror de, at vi alle sammen lever i Matricen? Eller er reaktionerne i stedet et udtryk for, at filmens konspirationsteorier er lige så troværdige som de historier fra de varme lande, der bliver fortalt i kirken om søndagen?

Hvis der ikke skal mere end en filmatisering af en roman til at ryste folk i deres tro, kan jeg da godt forstå, at paven og de andre stivstikkere bliver nervøse. Folk er nu engang lettere at have med at gøre, når de sluger det hele råt.

Men man kan da godt forstå, at folk bliver forvirrede, for i relation til f.eks. Bibelen eller trosbekendelsen er der sjældent nogen, der taler rent ud af posen og siger, hvad der er skidt, og hvad der er kanel. Det var en skandale, at Thorkild Grosbøll ikke troede på en skabende Gud, men ligefrem at kræve, at han hoppede på den med jomfrufødsler, ville man heller ikke.

Man kan glæde sig over, at folk stiller spørgsmålstegn ved deres religion, omend det her er på et noget spinkelt grundlag. Det er altid sundt at forholde sig kritisk til omverdenen. Og ikke mindst kan man glæde sig over, at der ikke er nogen, der har følt trang til at brænde ambassader af på grund af en harmløs bagatel af en film. Al den ståhej gider vi sgu ikke én gang til. Det er på tide at komme videre.

One small step for (a) man

Mennesket har gjort mange fantastiske opfindelser: Flyvemaskiner, penicillin, (fingerede?) månerejser, datamater, skiveskåret brød, demokrati, gud (Gud?), melodigrandprix, nærværende weblog og alskens andre store underværker.

Dog er der en lille håndfuld dagligdags problemer, som stadig afventer en løsning:

  1. Cirklens kvadratur
  2. Fotoceller, der kan registrere, hvornår man holder hænderne hen under håndtørremaskinen (og som rent faktisk virker hver gang)
  3. En måde, hvorpå man kan spadsere i normal marchhastighed og samtidig drikke fadøl af et åbent krus uden at spilde

For førstnævnte gælder beviseligt, at opgaven er umulig at løse. Jeg føler mig efterhånden overbevist om, at det samme gør sig gældende for nr. 2. Mht. sidstnævnte er jeg derimod fuld af fortrøstning. Manglen må udelukkende skyldes, at venturekapitalister ikke har fået øjnene op for det store markedspotentiale der er i en sådan opfindelse.

24

24-timerseksamen var nu sjovere kl. 11 i formiddags, da vi fik udleveret opgaven.

Det virker uhensigtsmæssigt at stille store regneopgaver i emner, der kun er omtalt perifert ved forelæsningerne og i pensum.

Jack Bauer

< nyere indlæg | ældre indlæg >

Ugenr.dk · BMI.fit · Coder’s Toolbox