Spænd hjelmen

Berlingske Tidende har indsamlet reaktioner på filmen Da Vinci-mysteriet:

I Indien har filmcensuren beordret en tekst indsat, der gør opmærksom på, at der er tale om fiktion. Både fra kristne og muslimer er der rejst krav om et forbud. [...]

I Thailand har premieren allerede fundet sted. En tekst om fiktion er indsat.

I Kina har premieren også fundet sted. Den romersk katolske kirke i Kina kræver boykot.

I Moskva står der blokadevagter foran biograferne. Filmen er en fornærmelse, hedder det.

[...]

I Philippinerne, hvor 81 procent af befolkningen tilhører den romersk katolske kirke, har en fremtrædende kardinal fordømt filmen som et angreb på Jesu guddommelighed.

I Storbritannien har en national rundspørge afsløret, at 59 pct. af briterne mener, der er noget sandt i Dan Browns bog. 36 pct. af bogens læsere tror, at den katolske kirke konspirerer, for at skjule sandheden.

[...]

Det er det alvorligste angreb på den kristne tro, jeg har oplevet i mine 30 år som præst, siger [...] Erwin Lutzer, til USA Today.

Hallo! Ja, det er en thriller. Fiktion. FIKTION, for pokker!

Sig mig, er folk dummere end snot? Mener de også, at John Travolta og Samuel L. Jackson er mordere, fordi de pløkker et par fyre i Pulp Fiction? Og synes de, at Michael Douglas er et svin, fordi han boller ved siden af i Farligt Begær? Og tror de, at vi alle sammen lever i Matricen? Eller er reaktionerne i stedet et udtryk for, at filmens konspirationsteorier er lige så troværdige som de historier fra de varme lande, der bliver fortalt i kirken om søndagen?

Hvis der ikke skal mere end en filmatisering af en roman til at ryste folk i deres tro, kan jeg da godt forstå, at paven og de andre stivstikkere bliver nervøse. Folk er nu engang lettere at have med at gøre, når de sluger det hele råt.

Men man kan da godt forstå, at folk bliver forvirrede, for i relation til f.eks. Bibelen eller trosbekendelsen er der sjældent nogen, der taler rent ud af posen og siger, hvad der er skidt, og hvad der er kanel. Det var en skandale, at Thorkild Grosbøll ikke troede på en skabende Gud, men ligefrem at kræve, at han hoppede på den med jomfrufødsler, ville man heller ikke.

Man kan glæde sig over, at folk stiller spørgsmålstegn ved deres religion, omend det her er på et noget spinkelt grundlag. Det er altid sundt at forholde sig kritisk til omverdenen. Og ikke mindst kan man glæde sig over, at der ikke er nogen, der har følt trang til at brænde ambassader af på grund af en harmløs bagatel af en film. Al den ståhej gider vi sgu ikke én gang til. Det er på tide at komme videre.