onsdag 21. juni 2006 kl. 23:40

Mit navn er Christian. Jeg er fastfoodafhængig.

Siden årsskiftet 2004/2005 har jeg uden særlig årsag (udover at data og statistik altid er godt) ført log over mit fastfoodforbrug. I særdeleshed har jeg ikke tænkt mig at bruge oplysningerne til at beregne kalorieindtag eller udgifter eller til at anslå tidspunktet for min død.

Interesserede/bekymrede kan følge med i løjerne.

En tilsvarende log over mit forbrug af kaffe, internet og Frasier er under overvejelse.

Opdatering: Nu kan opdateringerne tilmed fås intravenøst som RSS-feed.

Kommentarer

  1. af Jesper Stocholm - fredag 14. juli 2006 kl. 15:13

    Jeg må sige, at jeg er ovenud imponeret ... måske ikke så meget over, at du har spist så meget underlødig mad ... men mere over, at du rent faktisk stadig går oprejst rundt imellem os andre. Dine blodårer må være godt medtagne. Jeg kunne heller ikke undgå at lægge mærke til, at du flere dage "2x-booker" dit indtag - velsagtens for at sikre dig, at dine blodårer ikke får et pusterum :o)

    2006-07-06 Sis Kebab, Gl. Kongevej: Kyllingshawarma
    2006-07-06 Pizzeria, v/Trianglen (?): Pizza

    2006-07-01 Bagelshoppen: Bagel m/skaldyrssalat
    2006-07-01 Fontana de Trevi: sandwich m/mozzarella

    2006-05-27 Sandwichbar v/Frederiksbergcentret: Sandwich
    2006-05-27 Fontana de Trevi: sandwich m/mozzarella

    2006-05-14 Cofoco: Lam
    2006-05-14 Fontana de Trevi: Ciabattasandwich

    ... og listen fortsætter :o)

    Cofoco - er maden god, dér?

  2. af Christian Schmidt - fredag 14. juli 2006 kl. 15:27

    Nu bliver mad jo ikke nødvendigvis mindre sund, fordi den er lavet af andre end en selv. Men jeg er ikke ernæringsekspert, så kvalificeret kritik er bestemt velkomment.

    Dobbeltbookingen er typisk i weekenden, hvor jeg ikke får frokost på arbejde. Eller hvis jeg har været ude og buldre og snupper en tømmermandsforebyggende shawarma på vej hjem.

    Cofoco har været udmærket de par gange, jeg har prøvet det. Men hvis man alligevel er i Værnedamsvej, vil jeg i første omgang anbefale et besøg hos Thai Home. Det er i den dyrere ende af fastfood-udbudet (ca. 75 kr. pr. ret, dvs. det samme som Cofoco), men smagen er i verdensklasse.

  3. af Jesper Stocholm - tirsdag 18. juli 2006 kl. 14:13

    Ja, jeg er jo bestemt heller ikke ernæringsekspert - omend jeg er hylende god til at vurdere, om jeg kan lide noget mad eller ej :o) Til gengæld synes jeg ikke, at listen ligefrem bugner af indtaget mad, der i sig selv lyder sundt. Det skulle da lige være dine måltider i CBS' kantine.

    PS: Jeg faldt over dette spisested: "Infoteria" ... et ord, som man tilsyneladende bruger alt for lidt ...
    PPS: Har du tænkt over, at du med listen dokumenterer din gøren og laden på et relativt grundigt niveau (Big Brother)?
    PPPS: Du skulle prøve at tage på Il Senso og smage deres sandwich. Jeg tror ikke, at de er specielt sunde - men de er dælme gode. Se evt http://stocholm.blogspot.com/2006/07/il-senso-ny-vinbar-i-kbenhavn.html for min egen beskrivelse af den.

  4. af Christian Schmidt - søndag 23. juli 2006 kl. 22:01

    Jeg skal indrømme, at der ikke sjældent ryger en burger ned, og de har vel ikke ry for at være specielt sunde. Men jeg ved egentlig ikke, hvad der er usundt ved en burger, og om "typisk" hjemmelavet mad er bedre. Det, jeg spiser hyppigst, er en paninibolle med mozzarella, ruccola og pesto - de er virkelig lækre.

    En del fastfood er ret fedt, men hvis ikke man døjer med vægten, gør det vel ikke noget? Og dog, der er noget med åreforkalkning og kolestoreroltal og hvad ved jeg. Jeg fatter nada.


    Re PPS:
    Ja, det har strejfet mig. Men jeg synes ikke, det gør så meget. Jeg skammer mig ikke over mine fødevareindtag. De geografiske informationer fortæller selvfølgelig lidt om mine ferier og øvrige dasken omkring, men så længe data ikke kan udnyttes systematisk (uden en betragtelig indsats set i forhold til, at jeg næppe er på nogen efterretningstjenestes radar), er de vel ikke farligere end så meget andet info, jeg offentliggør her på sitet. Så det gør mig ikke så meget.

    Men generelt tænker jeg en del over, hvad jeg skriver her på sitet og på nettet i øvrigt. Ting på internettet bliver arkiveret til evig tid, også efter man selv vælger at slette det, herunder fx vrede indlæg på Usenet eller ungdomsbilleder af piger, der viser patter for at spare 20 kr. på en drink i Skagen. Jeg har nogle gange googlet på mig selv for at se, om der ligger noget derude, jeg har skrevet i løbet af mine 10 år på nettet, som jeg i dag har fortrudt. Det gør der stort set ikke, heldigvis.

  5. af krulle mulle - torsdag 15. februar 2007 kl. 23:42

    Jeg vil ha pizza NUuuuuuuu... Men hvor????

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.