Weblog · Programmering · Links ·
mandag 2. oktober 2006 kl. 23:26

Blogbot 2.0

Den kære Blogbot har ikke flyttet sig meget, siden jeg overtog sitet i 2002 (damn, det er længe siden – og så i internettid). Det har der gennem længere været berettiget kritik af, senest hos Rasmus (fra hvem jeg har stjålet titlen på dette indlæg).

Men nu har jeg med fornyet iver kastet mig over den kære gamle bot. Derfor inviterer jeg hermed folk til at komme med gode idéer til nye funktioner. I må gerne motivere de enkelte forslag.

Kommentarer

  1. af Le Muffin - tirsdag 3. oktober 2006 kl. 09:15

    1) Nyt design :)
    2) Kraftig udvidelse af ens personlige indstillinger, fx muligheden for at blokere på domæneniveau.
    3) Kategorisering - personlig, forretning, politik, podcasts, osv osv.
    4) Måske en offentlig brugerprofil til hver blog, men jeg ved ikke.. det bliver nok lige lidt for community-agtigt så.
    5) Eliminering af dubletter - det er muligt i dag, og der er mange af dem.
    6) Statistikker. Jeg ved det har været prøvet, men det kan sagtens genovervejes.
    7) Feeds til alt og ingenting, som kan fungere som et slags API til dataudtræk for eksterne services.
    8) "Intelligent" detektering af sprog, så svenske og norske blogs automatisk ryger ud? :)

    Jeg ved godt at kategorisering læner sig op af tags, men det er langtfra alle der bruger tags, endsige bruger dem rigtigt, og tags kan heller ikke altid nødvendigvis bruges til kategorisering.

    Udover disse forslag har jeg et ønske om at man ikke indfører elementer som øger konkurrencemomentet. Forstået på den måde at man eksempelvis ikke indfører en "top 5" over bloggere eller lign., da det vil medføre uanede mængder af skodindlæg fremstillet med det ene formål at komme til tops. Derfor skal man også lige overveje statistik-delen hvis der gøres noget ved dén.

  2. af erlando - tirsdag 3. oktober 2006 kl. 14:33

    Lige lidt flere ideer, når vi nu alligevel er på "kaste rundt" stadiet.. :-)

    * RSS-feeds af nyeste indlæg fra bookmarkede blogs. (er nok dækket af 7)
    * "Web 2.0" (jeg hader det udtryk) brugerflade = høj mulighed for brugerbaseret tilpasning
    * Grafisk markering af blogs fra TV2, smartlog, blogspot etc etc
    * Brugerbaseret ranking af blogs. 1-5 stjerner agtigt
    * Sammenknytning af blogs med flickr-albums, delicious-linkpools etc etc. Community, ja - men hvorfor ikke?
    * "Hot tags" i et løbende 7-dages vindue

  3. af Le Muffin - tirsdag 3. oktober 2006 kl. 15:28

    erlando:
    Jeg er af samme mening om web 2.0 som dig. HADER det. Derfor bruger jeg web++ i stedet. I mangel af bedre er det et godt udtryk synes jeg.

    Grunden til at jeg er lidt tilbageholdende med community-aspektet er at det hurtigt kan blive for markant og fremtrædende, eller hvad man skal sige. Jeg mener, blogs er omdrejningspunktet, og det er dér fokus skal ligge. Så hvis man vil hive andre ting ind som flickr, 23, linkfætre osv. ville jeg foretrække at det ikke nødvendigvis lå side om side med selve blogs'ne, rent.. ehh.. præsentations- eller entitetsmæssigt. Ved sgu ikke hvordan jeg forklarer det bedst :) Men som noget mindre vigtigt og noget man aktivt selv skal sørge for at få information om. Fx i form af et ikon, ligesom 'tilpas'-funktionen i dag.

    Ranking er også en god idé, omend jeg er fuldt ud tilfreds som det er i dag: favorit eller ikke favorit. Jeg læser ikke så mange blogs at jeg har brug for flere niveauer.

  4. af Rasmus - onsdag 4. oktober 2006 kl. 04:14

    Nyt "web 2.0" agtigt design! Helt sikkert!

    Erlandos ide med visuel seperering af blog-type (smartlog, ebblog osv) kan løses på en måde som også tilgodeser andre: Brug favorit-ikonet fra domænet!

    Jeg synes en community del af blogbot er en perfekt udvidelse, så længe det holdes fokuseret (dvs. ingen for sitet ligegyldige features). Jeg synes netop at flickr, 23 og delicious er oplagte at inkludere, selv om jeg måske godt kan se at en seperering af de forskellige typer muligvis er en god løsning - men klart - lad os få brugersider, hvor folk kan se alle vores feeds på én side. Jeg har f.eks. to blogs, en podcast, flickr og delicious. Det ville da være smart, hvis blogbot kunne agere personlig portal.

    Hvad med anbefalinger: Hvis jeg har tilføjet dalager.com, oschlag.dk og plokblog.dk som favoritblogs, kunne blogbot anbefale mig andre blogs ud fra, hvem der også har markeret de tre som favoritter, men som måske har alle har en fjerde blog på deres liste, som jeg ikke har. Det ville være en fed måde at finde nye blogs på. Det kunne gøres mere præcist, hvis man kunne vælge bestemte "favoritter" at basere sine anbefalinger ud fra.

  5. af Kimporator - onsdag 4. oktober 2006 kl. 20:40

    Jeg mener en moderne tjeneste som Blogbot bør kunne lave en ordentlig expresso. Kom så Christian, få fødderne ned af bordet og hænderne op af lommen ;o)

  6. af Christian Schmidt - torsdag 5. oktober 2006 kl. 23:54

    Tak for gode forslag. Mange af dem er konkrete og ikke synderligt besværlige at implementere (lige bortset fra kravet om espresso).

    Jeg har indsat en rudimentær tag-cloud i højre spalte. Indtil videre er udvalget af viste tags ret statisk. Jeg skal nok tune udtrækket, så nye tags vægtere højere end dem, der har været brugt i ugevis (fx "politik", "hverdag" osv.), sådan at listen i højere grad afspejler nyheder.

    Hver blog har nu fået en "stamside", fx http://blogbot.dk/blog/info.php?id=3045 (tilgås vha. "info"-linket ved hvert indlæg). Det er vist noget i retning af det, som Le Muffin efterspørgen. Mht. Flickr, del.ici.ous m.fl. mangler jeg dog stadig at se lyset - både hvordan det er relevant for Blogbot, og hvorfor det er smart i al almindelighed. Umiddelbart synes jeg, at den slags hører bedre til på den enkelte blog, frem for på Blogbots side for den enkelte blog. En undtagelse kunne dog være feeds over ting, der kan aggregere på tværs, fx "Blogbots brugere lytter i dag til flg. musik" - hvis ellers man kan få et feed over det. Men oplys mig gerne i min åndsformørkelse.

    Mere følger - stay tuned.

  7. af Rasmus - fredag 6. oktober 2006 kl. 00:35

    Tags : De skal klart have en "udløbsdato". Jeg foreslår at tag-clouden består af de mest populære tags indenfor de sidste 24 timer.

    Billeder fra Flickr & 23, links fra del.icio.us : Jeg tænker at blogbot har potentiale for at vokse fra "bare" at være en liste over nyligt opdaterede weblogs, til også at fungere som en slags katalog og bloggere. Uden der nødvendigvis skal implementeres en masse community features, ville det være cool nok at kunne slå en blogforfatter op på blogbot, og se hvilke andre feeds han eller hun leverer.

    Musik : I forlængelse af de ovennævnte feeds, kan jeg nævne http://last.fm, som netop genererer feeds over den musik brugerne lytter til (http://www.last.fm/user/theprint/).

  8. af Rasmus - fredag 6. oktober 2006 kl. 07:49

    Om tags i øvrigt: Hvis man er logget ind og klikker på tags, ser man ikke umiddelbart nogen forandring, fordi ens favoritter stadig fylder det meste af af skærmen ud. Det ville være federe, hvis alle andre blogs (inklusive favoritter) skjultes, hvis de ikke tilfældigvis har skrevet om det tag, man klikkede på.

  9. af Christian - søndag 3. december 2006 kl. 02:24

    Så kom der nye farver på :-)

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.

Ugenr.dk · BMI.fit · Coder’s Toolbox