Right on targIT
onsdag 18. august 2010 kl. 14:51

Tinggysning

Det er interessant, så hårdt Domstolsstyrelsen forsvarer sig ovenpå al rodet med forsinkelse af digitaliseringen af tinglysningen. Trods en ensidig og hård kritik fra Rigsrevisionen, fortsætter styrelsen med at benægte ansvar og mene, at problemerne ikke kunne forudses.

Dette lyder mærkeligt. Af en lang række grunde, hvoraf jeg vil nævne et par stykker her.

* CSC har selv anerkendt en del af skylden, og mon ikke de FØR der blev trykket på knappen havde advaret styrelsen om, at der kunne bliver problemer?

* Der blev ikke foretaget test af systemet med virkelige sager. Så er det jo nemt at hævde, at man ikke vidste, der var problemer, men professionelt er det ikke. Det er faktisk himmelråbende dumt.

* Hvorfor startede man ikke i det små med et mindre område, før man tog større skridt?

Jeg sidder stadig med en følelse af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har dummet sig ganske gevaldigt, og det eneste anstændige ville være at erstatte tabene - både for at holde uskyldige bolighandlende tabsløse, men også for etablere en præcedens om, at hvis indførelsen af nye IT-systemer i det offentlige giver problemer, erstattes tab som en selvfølge. Ikke noget med at gemme sig på Kammeradvokaten eller sige, at der gælder specielle forhold for offentlige myndigheder.

Denne skribent har tidligere udtrykt stor skuffelse over Lene Espersen, og her er endnu et eksempel (andre eksempler er domstols- og politireformen) på, at hun ikke magter sit ansvar (hvilket også gælder hendes afløser på justitsministerposten Brian Mikkelsen).

Jeg er faktisk lidt ked af, at der er gået rejsefnidder i pressens behandling af Lene, da disse fjerner fokus fra, at hun ikke er kompetent nok - og altså ikke bare sætter familien over sit arbejde.

Kommentarer

Kommentarfunktionen er ikke aktiv for dette indlæg.