Right on targIT
fredag 22. januar 2010 kl. 10:43

3D igen igen en fiasko

Der har oven på CES i Las Vegas og Avatar i biograferne været en del omtale af 3D og at nu skal det være. Så godt som alle TV-producenter viste 3D-fjernsyn på CES, og det er da klart, at der ville være mange rare penge i at få 3D til at virke: ikke kun via salg af nye tv, man kunne også tage sig ekstra godt betalt for at levere 3D-indhold, osv.

Men, hvorfor tror man lige denne gang, at det vil lykkes? Der er så vidt jeg kan se ikke ændret noget siden de andre gange, man forsøgte sig med at få folk til at se 3D.

3D er ikke rigtigt 3D, der skal mao. bruges briller for at få 3D-effekten. Det kan enten være billige polariseringsbriller eller dyrere "persienne"-briller, som åbner og lukker for hvert øje. Hvor mange gider sidde med dem på aften efter aften hjemme foran tv'et? Jeg blev selv ret træt af at have dem på de par timer, Avatar tog. Og hvad hvis man allerede bærer briller, skal man så have to sæt på?

5-10% af befolkningen kan pga. bygningsfejl, mv. simpelt hen ikke se 3D tv.

Og til et klassisk kylling-og-æg-problem: hvorfor skal man købe 3D tv, når der ikke findes indhold til det? Og hvorfor skal man lave 3D-indhold, når der ingen tv er derude?

Alle disse problemer har man oplevet ved tidligere introduktioner af 3D-tv, men hvad er det lige, der denne gang er anderledes? Og hvorfor skulle det så denne gang lykkes?

Jeg kan ikke se, hvad det er, der skal gøre det. Så indtil da må jeg sige, at 3D tv også denne gang vil mislykkes.

Kommentarer

  1. af Tobias - tirsdag 26. januar 2010 kl. 22:16

    Kan stadig huske 3D med farvede briller. Det virkede heller ikke.

    Jeg er enig i at 3D fjernsyn med tilhørende briller er dødfødt.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.