Google-bogscanning: hvad er problemet?

I dag har Politiken en historie, hvor Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen fortæller, at Biblioteket vil have Google til at hjælpe med at scanne dets bøger. Det sker bl.a. fordi, de nuværende bevillinger er alt for små.

Udover den indirekte opfordring om at give flere penge til digitaliseringen, kan man også forvente, at nogle vil skælde ud over, at Google på den måde "monopoliserer" den danske kulturarv. Protesterne over Google Books-projektet har i udlandet (Tyskland og Frankrig især) været ganske højlydte, og en af ankerne er, at at et udenlandsk (og så amerikansk) firma på den måde skal udføre den slags arbejde og tilmed tjene penge på det.

Google har nok ikke været gode til at sælge projektet, og de har ophavsretmæssigt vadet rundt i spinaten; det er ikke nok at indgå en aftale med en amerikansk forfatterforening og så tro, at alt andet er i orden. Det er heller ikke i orden at scanne en bog og så bede forfatteren eller andre ophavsretshavere om at henvende sig, hvis de vil undgå krænkelse.

Men, selve projektet har da et meget ædelt formål: scan en hulens masse bøger og gør dem tilgængelig for alle, der måtte have lyst. Andre firmaer kan gøre det samme; Google forlanger jo ikke, at de skal have eneret på scanningen og at andre ikke kan. Men alternativet lige nu er, at hvis ikke Google scanner bøgerne, så er der ingen, der gør det. Så er ingen af bøgerne digitalt tilgængelige, og det er vel ikke bedre?

Jeg synes, det er rart, at Det Kongelige Bibliotek tænker fordomsfrit om det her og beder Google om hjælp. Hvis andre har lyst til at scanne bøgerne, så er det fint, men i mellemtiden kan Google starte med at scanne dem, og så kan andre jo følge efter, hvis det viser sig, at Google har tænkt rigtigt.

Bloggens læsere ønskes en glædelig jul og et lykkebringende nytår.