Reboot af hackerangreb på bankerne
For føje uger siden (den 23. januar såmænd) havde IT-medierne omtale af , mens det var uklart, hvad der nøjagtigt var sket. Efter en del snak om webbanksikkerhed, IT-kriminalitet og brugeransvar, faldt diskussionen til ro, uden at de brede medier har interesseret sig for historien.
Forleden var kunne Politiken så fortælle den samme historie, det skete den 11. februar. Og søreme om ikke radioaviserne også omtalte nyheden.
To en halv uge efter, at fagpressen havde skrevet om sagen, sprang de brede medier med på historien. Det er lang tid.
Er man lidt kynisk og/eller paranoid, kan man tænke på, hvorfor historien blev taget op så lang tid efter (tager det en Politikenjournaslist så lang tid at læse computermedierne?) Der er intet nyt i det, Politiken skriver ift. det, som fagpressen berettede. Hvorfor genstartes historien så?
Pga. de få oplysninger, der findes om hele balladen, er der rig mulighed for at spekulere; ingen i offentligheden ved nemlig meget. Stephan Engberg, der er kendt som tilhænger af pseudonymer, har en interessant (konspirations-)teori: der er tale om et salgsarbejde for bankernes nye digitale signatur, DanId.
Af andre grunde man kan tænke over, er ønske om at få brugerne til at være mere påpasselige med deres webbank (argumentet er blevet vendt om, så bankerne også bør være mere på forkant med udviklingen og hurtigere fase nye sikkerhedsforanstaltninger ind, hvilket de fleste ikke har gjort).
I alle tilfælde synes mange normale mennesker at være blevet skræmt for brugen af netbank. Det kan hverken banker eller deres kunder være interesserede i, specielt når tabene ikke er større.
Jeg er meget i tvivl om, hvad der er sket her, og hvorfor. Teorier og forslag til, hvorfor historien blev genstartet og hvad der sker, modtages gerne. Er jeg den eneste, der synes dette er en mærkelig historie?