Jeg glæder mig i denne tid

Der er her i weekenden blevet hængt granguirlander og julehjerter op over Amagerbrogade. Temmelig perverst, hvis du spørger mig.

Jeg havde godt nok bemærket, at julegalskaben havde ligget og ulmet i reklameblokkene på tv, hvor udgiverne af Søndags BT, Familiejournalen og tilsvarende kulturperler forsøgte at få landets indehavere af for meget fritid til at smide strikketøjet, rejse sig fra kakkelbordet og gå bersærk. Nu skal der dæleme bages klejner og hænges tingeltangel op. Sikke travlt vi får. Det er trods alt kun jul en fjerdedel af året. Men vi når det nok, skønt dagene er korte.

Men én ting er, hvad folk foretager sig af besynderlige ting i deres eget hjem. Noget andet er, hvad vi andre rettænkende borgere skal belemres med, blot fordi vi færdes på offentlig vej.

Jeg gad godt vide hvilken forskruet hjerne, der har udtænkt, at Amagerbrogade skal julepyntes 52 dage før jul. Har du måske nogensinde set et kalenderlys med 52 streger? En adventskrans med 7 lys? En julekalender med 52 låger? Nej, vel?

Jeg har hørt rygter om, at det gavner salget at indvarsle julen tidligt. Men ud fra den argumentation burde man vel så lade lortet hænge oppe året rundt. Og hvis man så samtidig tvinger et par pebernødder og en lille nisse ned i halsen på de forbipasserende, så er der stensikker profit. Varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare, under indkøbspris, pris, pris, pris, pris, pris, pris, ja, tænk engang, det er bare for crazy.

Jeg har taget kontakt til den lokale handelsstandsforening, der må antages at være ansvarlig for vanviddet, og udbedt mig en forklaring.

Opdatering: Jeg har i dag modtaget en mail fra handelsstandsforeningen, der forklarer, at lyset i julepynten ifølge en gammel tradition tændes ved det årlige juleoptog, der i år falder 20. november. Installatøren skal angiveligt bruge 14 dage på at gøre det hele klart, og derfor er ophængningen i gang allerede. Hvis det ellers er rigtigt (han lyder lidt sløv, ham installatøren), så er det vel en meget god grund til at være tidligt ude, så jeg stikker piben ind og må lære at leve med det.