Mere Dankortballade for bankerne
Det ser efterhånden ud til, at Finansrådet faktisk spændte buen for hårdt.
Da Finansrådet efter Forbrugerombudsmandens udmelding forsøgte at ignorere henvendelsen (man var på ferie), begik man her en fejl (eller også var alle relevante medarbejdere faktisk på ferie). I stedet for faktisk at adressere problemet, fik det lov til at rumle videre i pressen. Over weekenden påviste Børsen, at Finansrådet også før ændringen til chipkort tjente penge på ordningen, og denne analyse blev så vidt jeg har forstået ikke modsagt at Finansrådet. Samtidigt påviste Børsens analyse, at bankerne ikke ville tjene mindre på Dankortet i fremtiden.
Nu melder en række politiske partier så ud, at der skal billede på Dankortet, og at aftalen i almindelighed skal genforhandles. Det er et flertal uden om regeringen, og man kan dårligt forestille sig, at Finansrådet vil få en bedre aftale, når/hvis den genforhandles. Måske gør Finansrådet bare klogt i hurtigt at give sig, inden politikerne for alvor finder ud af, hvad aftalen gik ud på. Men de er vel alle på ferie.