Finansrådet spænder (måske) buen for hårdt

Det er fascinerende, hvad bankerne (typisk i form af Finansrådet) kan komme afsted med at gøre i Danmark. Men denne gang har de måske alligevel spændt buen for hårdt.

For ikke så længe siden besluttede de at sabotere den offentlige digital signatur-løsning, af grunde som jeg mener har at gøre med misundelse over, at deres signaturløsning ikke blev valgt (man kan overveje, hvorfor bankernes løsning ikke blev valgt, når de nu havde ca. 1,7 mio. brugere derude mod TDCs ganske få brugere (sagde nogen standarder og åbenhed?)) og dermed angst for, at bankerne ikke kunne udøve kontrol på samme måde, som hvis de sad på formatet.

Nu er det så for jeg ved ikke hvilken gang, at bankerne bruger Dankortet som rambuk. Denne gang er der sendt nye Dankort ud, som indeholder et smart card. Det er jo i sig selv ganske fint; det er i hvert fald et skridt fremad mod bedre sikkerhed. Desværre har bankerne nu så travlt med at få forretningsdrivende skubbet over på denne løsning, at de sikkerhedsmæssigt tager to skridt tilbage: man udelader underskrift og billede på de nye chipbaserede kort. Og det er de færreste handlende, der har Dankort-terminaler, som accepterer chipkort.

Lad os prøve at huske på, hvorfor Dankortet blev bragt på bane: man var i bankerne trætte af at sidde og indløse checks. Derfor var tankegangen, at kunne man overbevise danskerne om, at man skulle bruge betalinskort i stedet, ville man kunne spare en masse penge på at skulle behandle færre checks. Dette ses også i den ordning, der blev lavet: bankerne tog et stort ansvar for misbrug og tab, da det stadig var en god forretning for dem at få forbrugerne til at skifte til Dankort. Og det lykkedes i stor stil efter en sløv start: danskerne bruger Dankortet som aldrig før.

Men som bekendt vil mere have mere. Så da danskerne nu i bredt omfang benyttede Dankortet, var det oplagt for bankerne at begynde at tage penge for det. Man startede med nethandelen, hvor man forlangte gebyr og vandt (der er en større risiko for misbrug ved nethandel)! Senere fik man erhvervs- og økonomiministeren overtalt til at støtte, at der kunne tages gebyr på almindelige transaktioner (50 øre).

Og nu som sagt sendes så et mindre sikkert kort på banen. Finansrådet ved godt, at det er usikkert, men håber, at det kun er en overgangsperiode, til alle handlende har en ny terminal, der kan læse smart cardet i Dankortet. Men, som Ombudsmanden skriver: »De økonomiske omkostninger, der er ved at påføre kortet billede og underskrift sammenholdt med den tillid, brugervenlighed og sikkerhed dette ville give, findes ikke at være en rimelig begrundelse for ikke at bibeholde både billede og underskrift,« (Jyllandsposten, 13. juli 2004).

Det er en god ting, at ikke bare DH&S og Forbrugerrådet er imod dette tiltag. Det er en god ting, at Ombudsmanden nu går ind i sagen. Måtte han have held til at få folk råbt op.