Right on targIT
torsdag 8. juli 2004 kl. 11:14

Softwarepirateri - BSAs nyeste tal

Så kom de seneste tal fra BSA om omfanget af ulicenseret softwarebrug i verden. Den danske vinkel har været, at selv om vi har en pirateriprocent (jeg har aldrig rigtigt forstået udtrykket pirateri, men sådan er det nu engang, så lad os bare bruge det ord) på 26% i Danmark, så er vi bedst i Europa og på en global tredjeplads. Det er jo - trods al elendigheden - da fint nok for Danmark.

Det sjove er, at der ikke rigtigt stilles spørgsmål ved undersøgelsens påstande. Dette er klart et partsindlæg, og BSA har klart en ret til at skrive og mene, hvad de gør. Faktisk kan man jo sige, at BSA ikke ville leve op til sin rolle, hvis de ikke gjorde. Men at pressen ikke undersøger påstandene nærmere, ikke indhenter kommentarer fra andre, ikke lader en statistiker kigge på tallene og deres påstande, det er lidt for ringe.
Jeg er hverken statistiker eller økonom, men her er mit forsøg på at gendrive et par af påstandene:

BSA hævder uden at blegne, at hvis al software i verden var licenseret og ergo lovligt, så vlle markedet være på 480 mia. DKK, mens der kun blev solgt for 300 mia. DKK. De resterende 180 mia DKK ville komme skattevæsen, softwareværdikæden, mm., til gavn og give arbejdsplader, guld og grønne skove.

Man skal vist ikke have haft mere end sin tredje forelæsning i aldeles grundlæggende økonomi for at være blevet introduceret til begrebet priselasticitet. Dette går kort sagt ud på, at der sælges mindre af en given vare, hvis prisen på denne stiger. Det er mærkeligt, at BSA kan slippe afsted med at sige, at de sidste 180 mia. kr. vil blive realiseret, hvis der ingen pirateri var. BSA mener mao., at alle, der har prøvet piratsoftware, straks ville betale licensen, hvis de blev stillet overfor valget om enten at betale licens eller slette programmet fra deres computer?

Det er også interessant, at man argumenterer for alle de skatteindtægter (134 mia kr. for et 10 procentpoints drop i pirateriet), der vil komme, hvis software blev indkøbt på lovligt vis. BSA mener mao., at de penge, der _ikke_ bruges på at købe software, heller _ikke_ bruges på at købe noget som helst andet for (og derved afføder skatteindtægter). De ligger bare inderst i pengeskabet og venter på at blive brugt til software, ikke til noget andet.

(Og så har jeg slet ikke nævnt al den software, der sælges, fordi en ond familiefarpirat har prøvet et program og bagefter fundet det så godt, at han har valgt at betale licensen for det eller fået firmaet overtalt til at bruge det. Der findes emm ingen undersøgelser af dette. Det nærmeste er vel inden for p2p-området, hvor der er en del, der tyder på, at øget kendskab til varerne afstedkommer mersalg, som er større end tabet på kopiering).

Summa summarum: Pressen har ikke ressourcer, tid eller kompetence til at matche de ressourcer, mm., som BSA bruger på området og er derfor BSA underlegen. Det var den pæne version.

Den mindre pæne er, at det tog mig ca. ti minutter at finde ovennævnte argumenter mod BSAs påstande. Det havde pressen åbenbart ikke tid, ressourcer - eller kompetence - til at gøre.

Kommentarer

  1. af Christian - søndag 25. juli 2004 kl. 12:44

    Jeg synes i det hele taget, at det er sjældent, at man ser pressen, herunder it-fagpressen, anlægge en kritisk vinkel på deres it-stof. Langt det meste er viderebringelse af pressemeddelelser fra forskellige parter i en sag (fx BSA), men nogen stillingtagen til rimeligheden af de fremførte påstande skal man lede længe efter.

    Hvor tit ser man it-fagpressen indhente kommentarer fra relevante politikere? Hvor tit ser man fagpressen gå i flæsket på nogen, som fremfører horrible/tvivlsomme/udokumenterede påstande (fx BSA)?

    Et godt eksempel er det nylige direktivforslag om softwarepatenter - et forslag som vakte stor opstandelse i branchen. Et andet eksempel er den seneste ophavsretslovændring, der - selvom det sorterer under kulturministeren - har store konsekvenser for brugen af it. Pressen var i begge tilfælde ude i 11. time med overhovedet at oplyse, at der var ved at blive taget nogle vigtige beslutninger. Da det så omsider gik op for dem, viderebragte de synspunkter for de forskellige parter i sagen, både for- og imod-fløjene. Men man savnede stadig nogle kritiske interviews, hvor aktørerne blev stillet til regnskab for deres synspunkter.

    Dermed ikke sagt, at pressen nødvendigvis skal indtage bestemte holdninger. Men derfor kan de stadig forsøge at stille sig kritisk over for partsindlæggene. I begge ovennævnte sager stod man tilbage med et indtryk af, at politikerne ikke var ret meget inde i den problemstilling, de skulle lovgive om. Pressen bidrog ikke med at få afklaret, om det virkelig var tilfældet eller ej. Og den situation kan hverken politikere eller borgere være tilfreds med.

    Det kan godt være, at pressen er demokratiets vagthund, men i givet fald er det en meget godmodig vagthund. En indbrudstyv skal blot smide en halv pølse hen til den - så lægger den sig på ryggen og lader hvad som helst passere.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.