Right on targIT
tirsdag 6. april 2004 kl. 11:42

Flashmobs - hvad var det nu lige, det var?

For føje tid siden var der nogen omtale i medierne - i hvert fald IT-medierne - af flashmobs - altså det fænomen, at en gruppe mennesker blev informeret om at mødes et bestemt sted et bestemt tidspunkt og gøre noget bestemt.

Man kan vist i mellemtiden roligt sige, at gassen er gået af ballonen. Jeg har ikke hørt om noget møde arrangeret i Danmark i lang tid, og den aalborgensiske flashmobhjemmeside er ikke opdateret siden 31. marts _sidste_ år.

Man kan vel næppe kalde flashmobbing for vaporware, for der var jo demonstrationer af, at det kunne lade sig gøre. Man kan vel sige, at produktet viste sig at sælge dårligere end ventet. Eller at det ligesom med sms tager noget tid, inden det bliver hipt.

Kommentarer

Kommentarfunktionen er ikke aktiv for dette indlæg.