tirsdag 15. juni 2004 kl. 00:28

Rystende

Her lidt over midnat er der startet noget vejarbejde nede på gaden, der bogstaveligt talt får møblerne til at stå og ryste heroppe på femte sal. Selv ude i køkkenet, der vender ud mod gården, står porcelænet og klirrer i skabene.

Man får næsten associationer til de hedengangne storebæltsfærger. Der mangler bare nogle larmende børn og nogle hunde.

Der hang godt nok en seddel i opgangen om, at der skulle være noget natarbejde på Amagerbrogade. Men at de ligefrem ville vælte huset, fremgik ikke.

Kommentarer

  1. af smorum - tirsdag 15. juni 2004 kl. 12:53

    Den mørke skumle drik som de på færgerne prøvede at sælge under navnet Kaffe ... den må du ikke glemme, for at få stemningen helt i top ... og jo, den SKAL være usmagelig *GG*

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.