fredag 22. november 2002 kl. 13:11

Eggs, bacon, spam, spam, spam, ...

Gennem tiden har jeg fået spam om mangt og meget. Den nok mest populære vare, der er blevet mig faldbudt på denne måde, er Viagra. På det seneste er jeg begyndt at modtage en del kinesisk spam (eller hvilket sprog det nu helt præcis er), som jeg af gode grunde ikke ved hvad handler om.

Blandt de mere interessante tilbud har været et korrespondancekursus i at blive præst med tilhørende autorisation til at forrette vielser og deslige.

I dag fik jeg så en mail med subject i need to talk to you about the septic tank hvori der reklameres for et website, hvor jeg kan finde valuable information on how to eliminate pump outs, maintain the system properly and cure problems such as backups, wet spots, odor, etc., og der omtales en eller anden form for produkt, der er designed to IMMEDIATELY improve the life and functionality af min septiktank.

Desværre har jeg ikke en septiktank. Det var ellers et brandgodt tilbud ...

Kommentarer

Kommentarfunktionen er ikke aktiv for dette indlæg.