onsdag 18. september 2002 kl. 10:27

Frugtordning

Citat fra TV 2s intranet:

Enkelte af husets afdelinger har i den seneste tid etableret frugtordninger, der - som ringe i vandet - har bredt sig til andre afdelinger

Ordningerne medfører, at enkelte afdelinger tilbyder medarbejderne gratis frugt.

Selv om vi lægger stor vægt på de enkelte afdelingers mulighed for at finde lokale løsninger, som skaber et godt arbejdsklima, er det også belastende for budgettet, hvis en lokal ordning automatisk skal gælde alle afdelinger.

Og i en tid, hvor vi er nødt til at holde et skarpt øje med omkostningerne, ønsker TV 2 i øjeblikket ikke at betale til sådanne ordninger.

For at få ens vilkår og retningslinier på dette område i hele huset, har direktionen derfor besluttet, at medarbejderne fremover selv må betale for den frugt, man ønsker at spise på TV 2.

[...]

Direktionen

Det er virkelig visionært af Peter Parbo og co. Frugt hænger jo ikke på træerne, og selvfølgelig skal TV 2 ikke smide 3 kr. pr. ansat pr. dag ud af vinduet på så overdreven fryns. Især ikke når man på Kvægtorvet i forvejen har en så overdådig og billig kantineordning.

Kommentarer

Kommentarfunktionen er ikke aktiv for dette indlæg.