torsdag 7. juni 2007 kl. 00:12

Ævl og kævl

Visse sager formår at fylde meget i den offentlige debat, ikke fordi de har stor betydning for folks dagligdag, men fordi de er kontroversielle og samtidig lette at forholde sig til. Sagerne går i selvsving og ender med at bestå i kraft af sig selv.

Jyllands-Postens trykning af Muhammedtegningerne kan i sig selv dårligt siges at være en specielt voldsom handling. Men det var dæleme noget, der kunne få en gruppe muslimer til at fare i flint, hvilket resten af verden så kunne kagle om i månedsvis. Enhver med en tocifret intelligenskvotient kunne på under et sekund danne sig sin egen mere eller mindre fladpandede holdning til emnet, som vedkommende derefter fluks kunne begynde at udbrede til alverden via endeløse rækker af blogindlæg, læserbreve, kantinediskussioner osv. Der var ingen fakta eller rationelle argumenter, der kunne bringe parterne nærmere hinanden og de evindelige diskussioner til ophør.

I den senere tid er der blevet brugt meget krudt på at diskutere tørklæder. Dvs. ikke tørklæder i selv men hvad tørklædebærere mener. Dvs. ikke hvad tørklædebærere selv siger, de mener, men hvad andre siger, at de mener, og hvilke konsekvenser disse meninger skal have for tørklædebærerne. Se, det er virkelig noget, der kan skabe røre i andedammen.

Jeg kunne fristes til at give min mening til kende om emnet. Ikke fordi emnet er interessant, men fordi jeg undrer mig over, at et så banalt spørgsmål i den grad kan dele befolkningen og få ellers moderate politikere til at udtrykke indtage nogle efter min mening ret radikale holdninger.

Men jeg skal nok spare jer. Det er for let og uinteressant. Mine meninger er der sikkert allerede redegjort for andetsteds et utal af gange. Det tjener intet formål at gentage dem udover glæden ved at høre sig selv. Der er vigtigere ting at bruge sit krudt på.

Undskyld forstyrrelsen.

Kommentarer

Kommentarfunktionen er ikke aktiv for dette indlæg.