Stjernen over Vesterbro

Solen skinner altid på stjernerne. I hvert fald på os her i Kaalundsgade. Men tidspunktet på døgnet taget i betragtning kunne jeg godt regne ud, at det ikke var solens skyld, at gaden lå badet i lys. Mon det så var fjernsynet, der var ude og filme og havde sat projektører op? Nej, så meget spændende sker der heller ikke her i 1664 København V. End ikke en perifer Stein Baggger-forbindelse kan vi prale af.

Det viste sig såmænd at være kommunen, der havde monteret nye gadelamper, og dem er der sørme knald på. Væk er alle vinterdepressioner, og glemt er julestress og finanskrise. Som en ekstra bonus behøver beboerne i stuen og på første sal ikke længere at have lys tændt i de rum, der vender ud mod gaden.

Således oplyst burde det være let for samme kommunes embedsmænd at konstatere, hvor meget affald der ligger og flyder på gaden. Og med lidt held vil de sende en af deres mange fejemaskiner, der plejer at køre rundt inde i Indre By, herud hinsides voldene, hvor vi andre bor, og hvor pizzabakker og papkasser kan ligge og flyde i ugevis. Det vil være lækkert.

Apropos lys over land og – især – by er det jo sæson for ophængning af lysende tingeltangel og gran i bløde buer over gaderne – en ældgammel tradition, som er omtalt allerede i Johannesevangeliet. De mest ihærdige er i gang allerede i første halvdel af november, hvor Bondam giver sin officielle velsignelse til ophængning af julepynt. Og det er lækkert. Endnu mere lækkert er det, at de handlende på Værnedamsvej ventede til sidst i november med at hænge deres udsmykning op. Det skal de have ros for. Hver ting til sin tid.

(Retfærdigvis skal det siges, at jeg egentlig synes, at kommunen gør mange fine ting for at gøre byen lækker, hvis fortjeneste det så end er.)

Om lidt kommer Anders, og vi skal have and til aften, og i morgen skal vi se Nøddeknækkeren på Gamle Scene. Jeg skal kun købe én julegave i år, og den har jeg købt. Så nu kan der godt blive jul på Vesterbro. Det er her, det sner (med ca. 17% sandsynlighed).