tirsdag 23. oktober 2007 kl. 22:57

Så tager vi cyklerne lidt tilbage

Det er mig kilde til evig forundring og fornøjelse, hvor billigt det er at få repareret sin cykel. Når man bruger cyklen hver dag, skal den jævnligt til smeden og have skiftet lidt dele, men det er godt nok håndører, det koster, sammenlignet med andre transportmidler. Arbejdsløn er som regel ikke noget, man betaler særskilt for. Dimser og dippedutter koster som oftest ikke mere end en busbillet, og prisen for større udskiftninger overstiger sjældent prisen på et gråt klippekort. De årlige udgifter til reparation er lavere end prisen for at få skiftet et knust lygteglas på en bil. Og hvis man bliver træt af sin havelåge, kan man erhverve en spritny for mindre, end hvad et serviceeftersyn koster på et autoværksted.

Det er min erfaring, at cykelsmede ofte er meget beskedne mennesker, der næsten er kede af at fortælle, hvad tingene koster, og som gerne ringer og beder om accept af, at de skifter en del til 400 kr. Denne betragtning gælder dog kun traditionelle cykelsmede og ikke forretninger, der primært sælger cykler.

Jeg beklager mig bestemt ikke over, at det billigt at få ordnet cykel. Til gengæld vil jeg gerne påtale de fleste cykelsmedes åbningstider og udbud af lånecykler, der desværre ofte ikke kompatible med, at man bruger cyklen som sit primære transportmiddel til og fra arbejde og ofte har behov for at få den indlagt akut og samtidig komme videre til eller fra arbejde, hvis ikke man kan få den ordnet med det samme.

Her til aften var jeg dog heldig at komme forbi en cykelsmed med længe åbent, just som min kæde var knækket. Kl. 18.25 indleverede jeg cyklen, og kl. 19 havde jeg fået ny kæde, krank og bremseklodser for 550 kr. Hvad mere kan man ønske sig? Ja, o.k., måske en kebab ved højtiderne og en smule kjærlighed, men så da heller ikke mere.

Efter at kompagniet i foråret flyttede til det pittoreske Nordvestkvarter, har jeg fået lidt længere til arbejde. I den forbindelse købte jeg mig et regnsæt for at undgå, at regndråber skulle dryppe i mit hår under transporten. Det var ikke uden betænkeligheder, for jeg har set, hvor irriterende tilfredse, nærmest frelste, (og tørre) folk med regntøj ofte er. Jeg overvejede, om ikke det mere var min stil blot at blive våd. Men jeg faldt til patten. Og jeg måtte da også efterfølgende tage mig selv i at holde for rødt i et lyskryds i silende regn og betragte mine gennemblødte medtrafikanter med en bedrevidende mine. Måske skyldes det alderen. Jeg rundede et skarpt hjørne i sidste måned.

Nå, men nu ikke mere snak om trafik. Det dør man bare af.

Kommentarer

  1. af Michella_bella - tirsdag 23. oktober 2007 kl. 23:49

    Aloha - en ny på din blog!
    Jeg ønsker blot at ytre min mening ift. dette indlæg!
    Min bil, en kildemoes årgang 200o er købt i en lille lokal forretning for den nette sum af 3000 kr.
    Og jeg kan med stolthed i stemmen fortælle at min bil IKKE forurener den luft, som alle rygerne nu forurener, efter rygeforbud indendøre er vedtaget og gennemført (og nej - jeg er ikke fanatisk ex-ryger - jeg er fest/selskabs-ryger ;o)
    Og min bil larmer ej heller (ikke engang båt-hornet, hvilket dog gør det temmelig træls at skulle overhale andre med ordene: båt båt).

    Og at få min bil til service koster småting og jeg bliver altid mødt med et venligt smil på læben og en lånebil - med gear og hele moletjavsen - flot ik?!

    Så ja - du har så evig ret i din antagelse af cykelsmede!

    Mht. regntøj: Hvilket skarpt hjørne taler vi om her? Og tillykke by the way :o)

  2. af Christian Schmidt - torsdag 25. oktober 2007 kl. 20:19

    Tak (og velkommen på bloggen - vær forberedt på støv i krogene og vindhekse, der triller forbi). Det skarpe hjørne var 30. Så jeg har nået en alder, hvor det efterhånden er legitimt at sidde og kværulere over verdens forfald på sin blog.

    (Stavekontrollen i dette tekstfelt kender tilsyneladende ikke ordet blog - paradoksalt).

  3. af Michella_bella - fredag 26. oktober 2007 kl. 01:06

    hvis nu jeg var meget vaks, ville jeg have taget din beskrivelse af at runde de 30 år, som en kæmpe fornærmelse, da kvinden bag dette blognavn, snart passerer 31 år, MEN....

    Jeg er alt for træt til at blive fornærmet!

    Anyway - håber at blive underholdt flot her på blog ;o)

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg.