Weblog · Programmering · Links ·

Christians udmærkede weblog

Denne udmærkede weblog opdateres med ujævne (og store) mellemrum af Christian Schmidt. Arbejder som udvikler hos Blackwood Seven og hygger sig i fritiden med Ugenr.dk. Uddannet civilingeniør fra DTU og sidenhen HD i Finansiering fra CBS.

Stjernen over Vesterbro

Solen skinner altid på stjernerne. I hvert fald på os her i Kaalundsgade. Men tidspunktet på døgnet taget i betragtning kunne jeg godt regne ud, at det ikke var solens skyld, at gaden lå badet i lys. Mon det så var fjernsynet, der var ude og filme og havde sat projektører op? Nej, så meget spændende sker der heller ikke her i 1664 København V. End ikke en perifer Stein Baggger-forbindelse kan vi prale af.

Det viste sig såmænd at være kommunen, der havde monteret nye gadelamper, og dem er der sørme knald på. Væk er alle vinterdepressioner, og glemt er julestress og finanskrise. Som en ekstra bonus behøver beboerne i stuen og på første sal ikke længere at have lys tændt i de rum, der vender ud mod gaden.

Således oplyst burde det være let for samme kommunes embedsmænd at konstatere, hvor meget affald der ligger og flyder på gaden. Og med lidt held vil de sende en af deres mange fejemaskiner, der plejer at køre rundt inde i Indre By, herud hinsides voldene, hvor vi andre bor, og hvor pizzabakker og papkasser kan ligge og flyde i ugevis. Det vil være lækkert.

Apropos lys over land og – især – by er det jo sæson for ophængning af lysende tingeltangel og gran i bløde buer over gaderne – en ældgammel tradition, som er omtalt allerede i Johannesevangeliet. De mest ihærdige er i gang allerede i første halvdel af november, hvor Bondam giver sin officielle velsignelse til ophængning af julepynt. Og det er lækkert. Endnu mere lækkert er det, at de handlende på Værnedamsvej ventede til sidst i november med at hænge deres udsmykning op. Det skal de have ros for. Hver ting til sin tid.

(Retfærdigvis skal det siges, at jeg egentlig synes, at kommunen gør mange fine ting for at gøre byen lækker, hvis fortjeneste det så end er.)

Om lidt kommer Anders, og vi skal have and til aften, og i morgen skal vi se Nøddeknækkeren på Gamle Scene. Jeg skal kun købe én julegave i år, og den har jeg købt. Så nu kan der godt blive jul på Vesterbro. Det er her, det sner (med ca. 17% sandsynlighed).

Retsstaten, det er mig

Beskæftigelsen er høj, og det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Alligevel ville det være ønskeligt, om statsministeren havde gjort bare lidt mere for at finde en kvalificeret kandidat til jobbet som justitsminister, så vi ikke skulle trækkes med en person, der mangler forståelse for helt basale emner inden for sit resortområde. Den gamle justitsminister var da i det mindste uddannet jurist. Men nu behøver man jo heldigvis ikke være højesteretsdommer for at kunne udtale sig definitivt om skyldsspørgsmål:

[...] jeg kender sagen, og når PET vurderer, at en mand er til fare for statens sikkerhed, så er han til fare for statens sikkerhed, siger justitsministeren uden smålig skelen til princippet om magtens tredeling, og så skulle den ged jo være barberet. Derfor forstår man hans irritation, når Højesteret kaster grus i maskineriet ved end ikke at finde det sandsynliggjort, at bemeldte person har gjort sig skyldig i noget, der kunne retfærdiggøre en fængsling.

[...] jeg er også sikker på, at de (PET) kun fremlægger en sag, hvor de er sikre, fremturer han videre. Sidst jeg tjekkede virkeligheden, skete det fra tid til anden, at anklagemyndigheden tabte en sag ved domstolene, men disse instanser er åbenbart gået hen og blevet ufejlbarlige på det seneste.

Hos regeringspartneren Venstre finder man det mærkeligt, at man kan få erstatning for uretmæssig fængsling (endda med en bemærkning om, at man må stå vagt om retssamfundets principper), nu når PET jo mener, at han er skyldig, mens man i oppositionen har travlt med at slå bak og få afskaffet de administrative udvisninger, som man selv var med til at indføre i 2002.

Muligvis skyldes ministerens udtalelser ikke ignorance men derimod blot det synspunkt, at individets frihedsrettigheder må vige for samfundets efter ordensmagtens diskretion. Det er trods alt et legitimt synspunkt og dækker over en praksis, der er en udbredt og effektiv måde at skaffe sig af med uvenner af staten i visse dele af verden. Det er dog næppe konservativ politik at gøre Danmark til et totalitært regime, hvor folk dømmes af politiet, politikerne og folkeopinionen i stedet for af domstolene. Man kritiserer stadig USA for de retsløse tilstande i Guantanamo, og i sin grundlovstale betonede den tidligere partiformand vigtigheden af at værne om bl.a. den personlige friheds ukrænkelighed.

Så ministerens udtalelser må vel først og fremmest opfattes som populistiske udtalelser i en blodrus. Eller hvad, Brian Mikkelsen?

De nære ting

Det kan godt være, at pensionsopsparingen efterhånden er gået op i røg. Til gengæld fandt jeg en 100-kr.-seddel på gaden i morges :-)

En rød klud

Villy Søvndal slår i sin grundlovstale fast, at "for [ham] – personligt – signalerer tørklædet ikke ligestilling. Tværtimod." Dermed tilslutter han sig rækken af mere eller mindre velmenende politikere og kvindesagsforkæmpere, der i den seneste tid har stået i kø ved mikrofonen for at udtale sig om, hvad muslimske kvinder signalerer ved at bære tørklæde.

Nu vil jeg ikke forklejne disse menneskers dybe indsigt i muslimske kvinders bevæggrunde, men jeg vil vove den påstand, at de skyder holdninger i foden på en stor del af de kvinder, de taler om. Der findes givetvis undertrykte kvinder, der lever op til fordommen. Men der er vist ikke belæg for at sige, at tørklædebærende kvinder i almindelighed er undertrykte. Eller for den sags skyld er tilhængere af Sharia, offentlig stening, omstyrtelse af demokratiet, eller hvad de ellers beskyldes for, når bølgerne går højt.

Hvis man endelig vil bekæmpe undertrykkelse af kvinder, virker det ikke som den snedigste strategi at pege fingre ad de undertrykte. Derimod kan man frygte, at det kan få uheldige konsekvenser for integrationen, når man stiller sig op og mistænkeliggør en så stor minoritet. Især når kritikken ikke blot kommer fra de erklærede antimuslimer men fra dannede mennesker i begge ender af det politiske spekter. Forestil dig at skulle stå model til den slags.

Man kunne let få den mistanke, at det i virkeligheden slet ikke var de tørklædebærende kvinders velbefindende, der lå "tørklædeskeptikerne" på sinde, men noget helt andet. Men det skal jeg nok undlade at kloge mig på.

Så tager vi cyklerne lidt tilbage

Det er mig kilde til evig forundring og fornøjelse, hvor billigt det er at få repareret sin cykel. Når man bruger cyklen hver dag, skal den jævnligt til smeden og have skiftet lidt dele, men det er godt nok håndører, det koster, sammenlignet med andre transportmidler. Arbejdsløn er som regel ikke noget, man betaler særskilt for. Dimser og dippedutter koster som oftest ikke mere end en busbillet, og prisen for større udskiftninger overstiger sjældent prisen på et gråt klippekort. De årlige udgifter til reparation er lavere end prisen for at få skiftet et knust lygteglas på en bil. Og hvis man bliver træt af sin havelåge, kan man erhverve en spritny for mindre, end hvad et serviceeftersyn koster på et autoværksted.

Det er min erfaring, at cykelsmede ofte er meget beskedne mennesker, der næsten er kede af at fortælle, hvad tingene koster, og som gerne ringer og beder om accept af, at de skifter en del til 400 kr. Denne betragtning gælder dog kun traditionelle cykelsmede og ikke forretninger, der primært sælger cykler.

Jeg beklager mig bestemt ikke over, at det billigt at få ordnet cykel. Til gengæld vil jeg gerne påtale de fleste cykelsmedes åbningstider og udbud af lånecykler, der desværre ofte ikke kompatible med, at man bruger cyklen som sit primære transportmiddel til og fra arbejde og ofte har behov for at få den indlagt akut og samtidig komme videre til eller fra arbejde, hvis ikke man kan få den ordnet med det samme.

Her til aften var jeg dog heldig at komme forbi en cykelsmed med længe åbent, just som min kæde var knækket. Kl. 18.25 indleverede jeg cyklen, og kl. 19 havde jeg fået ny kæde, krank og bremseklodser for 550 kr. Hvad mere kan man ønske sig? Ja, o.k., måske en kebab ved højtiderne og en smule kjærlighed, men så da heller ikke mere.

Efter at kompagniet i foråret flyttede til det pittoreske Nordvestkvarter, har jeg fået lidt længere til arbejde. I den forbindelse købte jeg mig et regnsæt for at undgå, at regndråber skulle dryppe i mit hår under transporten. Det var ikke uden betænkeligheder, for jeg har set, hvor irriterende tilfredse, nærmest frelste, (og tørre) folk med regntøj ofte er. Jeg overvejede, om ikke det mere var min stil blot at blive våd. Men jeg faldt til patten. Og jeg måtte da også efterfølgende tage mig selv i at holde for rødt i et lyskryds i silende regn og betragte mine gennemblødte medtrafikanter med en bedrevidende mine. Måske skyldes det alderen. Jeg rundede et skarpt hjørne i sidste måned.

Nå, men nu ikke mere snak om trafik. Det dør man bare af.

Hverdagsdrama

Det er mærkeligt, at en hverdagsbegivenhed som rens af et tilstoppet afløb ikke bruges hyppigere i fiktionen som metafor for den klassiske kamp mellem det gode og det onde.

Skabelonen passer ellers perfekt. Alting starter godt, men velfærden i husstanden trues af en ydre fare (et stoppet afløb). En heltemodig beboer ser frygten i øjnene og stikker klør fem ned i det grumsede dyb for at konstatere, at afløbet vitterligt er stoppet til. Ved snilde (en svupper) og/eller brutal råstyrke (kemikalier) får vor helt trængt sæbe-hår-bollen ud i faldstammen, hvor den forsvinder i dybet med en forløsende bløp-shp-shp-shp-lyd. Herefter alt igen ånder fred og ro i det lille hjem, solen skinner og så videre.

Ævl og kævl

Visse sager formår at fylde meget i den offentlige debat, ikke fordi de har stor betydning for folks dagligdag, men fordi de er kontroversielle og samtidig lette at forholde sig til. Sagerne går i selvsving og ender med at bestå i kraft af sig selv.

Jyllands-Postens trykning af Muhammedtegningerne kan i sig selv dårligt siges at være en specielt voldsom handling. Men det var dæleme noget, der kunne få en gruppe muslimer til at fare i flint, hvilket resten af verden så kunne kagle om i månedsvis. Enhver med en tocifret intelligenskvotient kunne på under et sekund danne sig sin egen mere eller mindre fladpandede holdning til emnet, som vedkommende derefter fluks kunne begynde at udbrede til alverden via endeløse rækker af blogindlæg, læserbreve, kantinediskussioner osv. Der var ingen fakta eller rationelle argumenter, der kunne bringe parterne nærmere hinanden og de evindelige diskussioner til ophør.

I den senere tid er der blevet brugt meget krudt på at diskutere tørklæder. Dvs. ikke tørklæder i selv men hvad tørklædebærere mener. Dvs. ikke hvad tørklædebærere selv siger, de mener, men hvad andre siger, at de mener, og hvilke konsekvenser disse meninger skal have for tørklædebærerne. Se, det er virkelig noget, der kan skabe røre i andedammen.

Jeg kunne fristes til at give min mening til kende om emnet. Ikke fordi emnet er interessant, men fordi jeg undrer mig over, at et så banalt spørgsmål i den grad kan dele befolkningen og få ellers moderate politikere til at udtrykke indtage nogle efter min mening ret radikale holdninger.

Men jeg skal nok spare jer. Det er for let og uinteressant. Mine meninger er der sikkert allerede redegjort for andetsteds et utal af gange. Det tjener intet formål at gentage dem udover glæden ved at høre sig selv. Der er vigtigere ting at bruge sit krudt på.

Undskyld forstyrrelsen.

Dagens trivia: Om mænd og kvinder

Fra bemærkningerne til den netop vedtagne lov om etableringen metrocityringen:

8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
En svensk ligestillingsvurdering fra oktober 2005 af den offentlige trafik i Sverige viste (bl.a.), at kvinder i højere grad end mænd rejser med tog og bus, mens mænd i højere grad rejser med fly og båd.

Sådan! Det lyder næsten som en L'easy-reklame. De anfører dog ikke, at mænd også kan lide at køre i bulldozer og tank, mens kvinder foretrækker damecykler med blomsterguirlander viklet om cykelkurven, men undersøgelsen gælder muligvis kun offentlige transportmidler.

Jeg skal i øvrigt beklage mit lange fravær fra bloggen. En del af forklaringen vil blive omtalt i et senere indlæg.

Kanalrundfart

Der er sket en del på tv-fronten på det seneste.

TV-Avisen er begyndt at sende i 16:9-format. Det betyder, at der på mit ikke videre moderne fjernsyn kommer bjælker i top og bund (letterbox), hvilket ikke er det store problem. Det bliver til gengæld irriterende, når arkivmateriale og klip fra andre tv-stationer kun findes i 4:3-format, og DR vælger at sende dette med sorte bjælker i siderne (pillarbox), hvorved min i forvejen ikke voldsomt store tv-skærm har bjælker hele vejen rundt, og de levende billeder er henvist til et lille frimærke på midten. Det skete hyppigt i starten, men nu har de efterhånden lært at bruge bredformatet fornuftigt, f.eks. når værten fortæller i den venstre tredjedel af skærmbilledet, mens der kører billeder i de højre 2/3. Det fungerer rigtig godt og er et fint eksempel på, at 16:9 giver nye muligheder (modsat det hyppigt fremførte argument, at 16:9 er tættere på synsfeltets proportioner end 4:3, hvilket i mine øjne (!) er noget søgt).

Desuden kan jeg glæde mig over, at TV-Avisen har skruet lidt ned for mængden af animationer og andet tingeltangel i deres præsentationsgrafik. Det nye roligere røde design klæder TV-Avisen bedre og harmonerer i større grad med programmets rolle i mediebilledet.

Til gengæld må man konstatere, at ambitionsniveauet mht. brug af flere kameraer stadig ikke er tilpasset værternes evne til at vælge det rigtige kamera at tale til, især ikke i magasinprogrammerne, der sendes umiddelbart efter TV-Avisen. Udbyttet ved at skifte kameravinkel i tide og utide opvejer efter min opfattelse ikke irritationen ved, at værten så jævnligt kigger det forkerte sted hen.

Selvom DR's overgang til 16:9 så småt kører på skinner, går der indimellem stadig kludder i den på TV-Avisen, hvor klip vises i forkerte proportioner, så folk bliver meget brede eller meget smalle i ansigterne. Iflg. DRåben skyldes dette enkeltstående menneskelige fejl ved redigeringen, og det kan jo ske. Til gengæld synes det konsekvent, når deres sendes 16:9-programmer på de svenske kanaler, samt når TV3 og 3+ lejlighedsvis viser en film uden pan-scan-beskæring (dvs. hvor siderne af det brede billede er skåret af, så det fylder hele 4:3-skærmens højde), så sker det i anamorfisk widescreen, dvs. hvor bredformatbilledet er strakt ud af proportioner, så det fylder hele 4:3-skærmens højde, dvs. skuespillerne er smalle i ansigterne. Det er noget, som nyere fjernsyn kan kompensere for, og gevinsten er, at seere med den slags apparater får en lidt højere vertikal opløsning. Men på mit gamle Samsung er tv-oplevelsen temmelig kummerlig. Jeg er langt fra den eneste, der har det problem, og det virker som en lidt besynderlig prioritering fra disse tv-kanalers side. Denne anke går dog nok hen over hovedet på de forbløffende mange 16:9-tv-ejere, der pinedød skal have glæde af hele skærmarealet på deres dyre investering og derfor klipper og trækker ethvert 4:3-program til ukendelighed.

SBS har trods gentagne forsøg vist aldrig haft synderligt held med at lade deres kanaler skifte navn og kanalplads, men det lader de sig ikke kue af. I mellemtiden ser vi en lind strøm af nye tv-kanaler fra TV 2.

Senest er TV 2 News til min store begejstring gået i luften. Kanalen blev i starten mødt med jantelovsagtige vrøvleargumenter, som at Danmark ikke skulle være stort nok til en 24-timers nyhedskanal (så længe TV 2 kan finde økonomi i dette, hvilket ikke er åbenlyst usandsynligt, er logikken bag dette rationale mig uforståelig), og folk lo også af deres helikopter. Jeg synes, det er rart at kunne se nyheder, når det passer mig, og hos mig klarer det sig fint i konkurrencen med 27. reprise af Frasier. Derudover er det mere hardcore nyheder end fx TV 2 Nyhederne, der satser på nærhed, manden på gaden og lign., der skal lokke de nyhedsignorante til at se nyheder.

News er blevet den kanal, jeg starter på, når jeg tænder for fjernsynet, og ofte står den og kører i baggrunden. Dog ved jeg, at jeg skal holde mig væk omkring minuttallene 12, 27, 42 og 57, hvor TV 2 lefler for den del af befolkningen, der nærer en uforklarlig interesse i, hvordan vejret er og bliver, herunder dagtemperaturer i alverdens riger og lande. Vejrudsigten efterfølges af reklamer for FIH Erhvervsbank, Siemens og TDC, som jeg efterhånden har set nok gange. Til gengæld har jeg endnu ikke luret, hvornår de såkaldte magasiner kører – dem kan jeg også godt være foruden. Men alt i alt er jeg stor fan af News, der for en gangs skyld er et nyskabende indslag på fjernbetjeningen.

Af radio hører jeg stort set kun P1 på min clockradio om morgenen. Men det bliver spændende at se, hvad TV 2 Radio kan tilføre æteren, når den går i luften i næste uge. Det bliver nok ikke revyviser og oplæsning af Steen Steensen Blicher.

ældre indlæg >

Ugenr.dk · Weeknumber.net · Coder’s Toolbox